Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø
11. okt. 2018

Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival slår dørene op for tredje gang den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’. Alle kan smage med på kokkenes kreationer, gå på østerssafari og blive østerseksperter.

Sidste år åbnede man 8.000 østers på Fanø i efterårsferien. I år regner Fanø Østersfestival med at åbne 10.000 østers.

”Festivalen er blevet en kæmpe succes. Topkokke og folk kommer nu fra hele landet for at hylde Danmarks ældste råvare”, siger Povl Lønberg, der er projektleder på Fanø Østersfestival og tilføjer, at festivalens vision fra begyndelsen er at folkeliggøre østers.

”Engang var østers en almindelig del af danskernes kost, men i 1800-tallet blev det fint og dekadent. Det er en fejl, for alene omkring Fanø findes der over 6 mio. østers man frit kan samle op – og de smager jo virkelig godt, hvis man lige ved, hvad man skal gøre ved dem”, siger han.

Bliv østersekspert
Der er rig mulighed for at lære at holde af østers og blive decideret ekspert på Fanø Østersfestival. Her bliver der guidede østerssafarier, østers-kokkeskoler for børn og voksne og mulighed for at kende smagsforskellen på østers fra Vadehavet, Limfjorden, Bretagne og Middelhavet.

Desuden er der eksklusiv adgang til at kigge 15 topkokke over skulderen og smage deres bud på Danmarks bedste tilberedning med østers, når den legendariske konkurrence ’Årets Østers Kok’ for tredje gang løber af stablen under festivalen.

”Udover at østers fra Fanø smager virkelig godt, så gør vi biodiversiteten i Vadehavet en stor tjeneste med at spise af dem”, siger Povl Lønberg. Forklaringen er, at det er den hurtigt voksende, invasive Stillehavsøsters, der huserer i Vadehavet, som truer andre arter.

Selve festivalen er gratis. Om mandagen, hvor der er kokkekonkurrence, sejler Fanøfærgen gående og cyklister over for kun 10 kroner. Kokkenes østers-’hapsere’ koster kun 40 kroner per styk og tre for 100 - og du kan spise så mange, du orker.

I forbindelse med festivalen arrangerer Kellers Badehotel og Sønderho Kro eksklusive ophold, der inkluderer færge, ophold og eksklusive middage og brunch – selvfølgelig med masser af østers.

I 2017 modtog festivalen prisen som ’Årets Fiske- og Skaldyrsfestival’ i White Guide.

FAKTA OM FANØ ØSTERSFESTIVAL 
Festivalen byder på et sandt østersmaraton fra søndag den 14. til onsdag den 17. oktober 2018.

Søndag 14. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Urtesafari og efterfølgende køkkentur med eksperter og naturvejledere. 475 kroner.
- Eksklusivt østersophold på Kellers Badehotel (14.-16. oktober)
- Østers Jam på Sønderho Kro – østers, musik og gummistøvler (14. – 15. okt.)
Mandag 15. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Østers- og smageaktiviteter for børn af ’Smag For Livet’ og ’Fars Køkkenskole’. Gratis
- Bliv østersekspert for 250 kroner: Smag forskellen på østers fra Fanø, Limfjorden, Bretagne og Middelhavet. Inkl. en vinmenu.
- Champagne-bar. Til dem, der ikke kan undvære bobler til østers. 50 kroner per glas.
- Konkurrence: Årets Østers Kok, se herunder.
- Luksus østers- og gourmetophold på Sønderho Kro (15. – 16. okt.)
Tirsdag 16. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Fanø Bryghus afholder smagning på deres østersbaserede øl.
- Streetfood marked med lokale producenter, bl.a. Fanø Laks og Fanø Bryghus.
- Luksusophold på Kellers Badehotel med østerstur 16.-18. oktober
- Gourmetophold med forkælelse på Sønderho Kro (16.-17. okt.)

Årets Østers Kok - den legendariske store konkurrence:
Mandag den 15. oktober ankommer en række topkokke fra hele landet til Fanø til den store konkurrence ’Årets Østers Kok’. Alle kan smage med på deres bud på Danmarks frækkeste østers for bare 40 kroner per ’hapser’. Mandag sælger færgen billetter for gående og cykler til 10 kr.  Tur/retur.

Kokkene, der skal dyste er:

Det salte køkken:
Francis Cardenau, Dansk president for og dommer ved Bocuse d’Or, Simon Thrane, Restaurant TRIO, KBH, Rasmus Lodahl, Restaurant Ø, Rømø, Henrik Yde, Kiin, Kiin (1 Michelin-stjerne), KBH, Erik Pedersen, KADEAU (2. Michelin-stjerner), KBH, Yves le Lay, Restaurant Nærvær, KBH, Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall, Odense, Nicolaj Christiansen, Restaurant Treetop. Vejle, Sebastian Holberg Svendsgaard, Restaurant Babette, Vordingborg (Årets Kokkeelev 2018), Kasper Tind Hasse, Falsled Kro. Lars Bonde Sejerup, Kellers Badehotel & Spisehus, Fanø.

Det Søde køkken (nyt i 2018):
Casper Sundin, tidligere Restaurant Niels, KBH, Daniel Kruse, Restaurant Molen, Bornholm (Vinder af Den Gyldne Jomfruhummerklo på Læsø 2018). Tommy Jespersen, Falsled Kro. Brendon Walker (vinder af årets snack 2017) Restaurant P Eatery.

Dommerpanelet er:
Helle Brønnum Carlsen, madskribent og anmelder, Erwin Lauterbach, Restaurant Saison, Lumskebugten mm, Hans Beck Thomsen, Henne Kirkeby Kro, Café Stranden, Sylvester Andersen, Den Kongelige Skydebane Sølyst og sidste års vinder af prisen ’Årets Østers Kok’, Patrik Jaros, Køln, Bocuse d’Or Akademiet samt Svend Rasmussen, madanmelder og konferencier.

Tidligere vindere af Årets Østerskok er:
Jesper Dams Hansen (Årets kok 2018), Restaurant Babette, Vordingborg (2016). Sylvester Andersen, Den Kongelige Skydebane, Sølyst, Tidligere AOC (2 Michelin-stjerner) (2017).
Pressekontakt
Kontakt pressekoordinator Povl Lønberg på 28 40 48 32 eller pl@luna.dk for yderligere oplysninger, billeder, akkrediteringer til festivalen, færgebilletter og interviewaftaler.

Find festivalen og del dine oplevelser på følgende hashtags: #fanøøstersfestival #østersforfolket #dksældsteråvare

www.fanøøstersfestival.dk - instagram: @fanoeoestersfestival – Facebook: facebook.com/fanoeoestersfestival

Bag Fanø Østersfestival står Foreningen Fanø Østersfestival i samarbejde med Danske Færger A/S, Dansk Ø-ferie, Visit Fanø, Naturpark Vadehavet, Business Region Esbjerg, Sydvestjyske Smagsoplevelser og en masse lokale foreninger og ildsjæle.

 

Mere restaurantnyt

  • White Guide: Her er Sveriges bedste restauranter

    White Guide: Her er Sveriges bedste restauranter

    WHITE GUIDE: 7. marts lanceredes årets svenske udgave af White Guide i den Kungliga Operan i Stockholm. Se her, hvilke restauranter der modtog årets priser, og hvilke der opnåede tilstrækkeligt mange point til klassificeringen International mesterklasse.
     

    Svenske restauranter i International mesterklasse 2016

    Pointene er angivet som madpoint/totalpoint.

    1. Esperanto, Stockholm – 40/94
    2. Fäviken Magasinet, Järpen – 39/96
    3. Restaurant Frantzén, Stockholm – 38/92
    4. Gastrologik, Stockholm – 38/92


     

  • Ny anmeldelse: Koks, Tórshavn

    Ny anmeldelse: Koks, Tórshavn

    NY ANMELDELSE: “Det er meget sjældent, man oplever en restaurant, hvor køkkenet fortæller historien om et lands kulinariske traditioner så overbevisende, skarpt og velsmagende som Poul Andrias Ziska og hans team gør det på Koks.”

    Hvor?
    Koks
    Hotel Føroyar
    45 Oyggjarvegur
    Tórshavn 100
    Færøerne

    Anmeldelsen vil blive bragt i White Guide 2016/17, som udkommer 23. maj. Men lige nu kan den også læses på Finans.


     

  • Nyt og nydt: Ny køkkenchef til d’Angleterre, Gastromé sælger fra og Relæ-folk bag pastarestaurant

    Nyt og nydt: Ny køkkenchef til d’Angleterre, Gastromé sælger fra og Relæ-folk bag pastarestaurant

    RESTAURANTNYT: I den kommende tid er det flyttedag i køkkener landet over, og flere nye restauranter er på vej. Hvad enten du er til frisk pasta, fast food, venezuelansk gademad, mallemuk og søpindsvin, hjemmebrygget øl eller mad i et storcenter er der god grund til at læse videre. Her bringer vi et overblik over nyt og nydt i den gastronomiske andedam.

    Lad os starte i toppen. Skagen får igen fornøjelsen af Michel Michaud, tidligere køkkenchef på Ruths Hotel, som efter nogle år på Molskroen vender tilbage til byen. Ikke for at nyde et velfortjent otium, men for at styre køkkenet på Brøndums Hotel. Bevæger vi os til Midtjylland, har Det Gamle Mejeri i Vilhelsmborgskoven i Mårslet også netop fået nye kræfter bag komfuret. Hidtil har William Jørgensen og Søren Jakobsen fra Gastromé drevet stedet, som de nu har solgt for at få mere tid til deres gourmetrestaurant. Fra 1. marts hedder køkkenchefen Allan Poulsen. Han har tidligere bl.a. vundet årets kok, været køkkenchef på Henne Kirkeby Kro, Nimb Louise og Bagatelle i Oslo. I første omgang er der lagt op til, at restauranten drives videre som hidtil. ”Min ambition er som altid at lave mad af og med det bedste, naturen giver os med respekt for råvaren,” skriver Allan Poulsen på Facebook om restauranten, som efter planen genåbner 31. marts.

    Lidt længere sydpå strammer væggene omkring Me|Mu i Vejle, som 1. april flytter til større lokaler. Udover de fysiske rammer udvides også menukortet med a la carte-retter, som ”forener det klassisk franske håndværk med moderne teknikker og en ny nordisk tilgang.”

    På Sjælland får Roskilde til sommer et nyt brasserie i Byens Hus ved Stændertorvet. Bag stedet står Byens Hus sammen med Peter Møller og Flemming Haahr fra restaurant Moehr, og som her vil økologi, bæredygtighed og lokale råvarer have en central plads i konceptet.

    I København må Marchal i Hotel d’Angleterre på jagt efter en ny køkkenchef ...


     

  • Ny anmeldelse: The Restaurant by Kroun, Skodsborg

    Ny anmeldelse: The Restaurant by Kroun, Skodsborg

    NY ANMELDELSE: "Råvarerne er nordiske hele vejen igennem, men madlavningen er langt fra rå og fersk i stilen. Fællestrækket for retterne er, at det føles, som om de kommer lige fra hjertet – og at de simpelthen smager fantastisk."

    Hvor?
    The Restaurant by Kroun
    Kurhotel Skodsborg
    Skodsborg Strandvej 139
    2942 Skodsborg

    Læs hele anmeldelsen


     

  • Mød vores partnere: Lobo Contract

    Mød vores partnere: Lobo Contract

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Lobo Contract ApS som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.

    Lobo Contract ApS er et 100% danskejet firma med over 30 års erfaring og en af Danmarks førende leverandør af møbler og interiør til restauranter, cafeer, hoteller, konferencelokaler osv.


     

  • Mød vores partnere: Skovdal & Skovdal

    Mød vores partnere: Skovdal & Skovdal

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Skovdal & Skovdal som vores eksklusive fotopartner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.


     

  • Mød vores partnere: H.W.Larsen

    Mød vores partnere: H.W.Larsen

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere H.W.Larsen som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.


     

  • Mød vores partnere: Arla Unika

    Mød vores partnere: Arla Unika

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Arla Unika som en af vores partnere for tredje år i træk.


     

  • Ny anmeldelse: FF, Aarhus

    Ny anmeldelse: FF, Aarhus

    NY ANMELDELSE: FF er mere casual cool barrestaurant end ambitiøs mellemklassegourmet. Et festligt sammenrend og delemad til en rimelig mønt, hvor der dog stadig er et uforløst potentiale for at levere en mere helstøbt totaloplevelse.

    Hvor?
    FF
    Åboulevarden 30
    8000 Aarhus C

    Læs hele anmeldelsen
    Hvis du har premium-versionen af White Guide App til iPhone, kan du finde anmeldelsen under menupunktet "Mine guides" -> "Nyåbnet". Du kan også læse den på Finans.

    Foto: Torben Hjulmand


     

  • Nyt og nydt i januar. Fik du det hele med?

    Nyt og nydt i januar. Fik du det hele med?

    RESTAURANTNYT: Årets første måned har både budt på opbrud og flere interessante nyåbninger i den kulinariske andedam. Har du fået det hele med? Her er er et overblik over januars vigtigste begivenheder i gastrodanmark. 

    På landets bedste restauranter er lokale råvarer efterhånden en selvfølge, men i 2016 er fokus glokalt, udtalte vi til denne artikel fra Politiken. G’et i glokal røg i bladhusets korrekturmaskine, hvilket gjorde sætningen ret meningsløs, men det, vi mente, var, at efter mange års nynordisk dominans, parres Søren Wiuffs gulerødder og Limfjordens østers nu hellere end gerne med habanero, hibiscus, vadouvan og ras el hanout. I Aarhus kan man snart glæde sig til en ny eksponent for den trend. I denne uge annoncerede den ene af de tre Koch-brødre, Jesper Koch, at han vil forlade familieimperiet og de tre restauranter, han har opbygget sammen med sine brødre, Lasse og Michael Koch. De to vil drive Frøken Koch, Det Glade Vanvid og Restaurant Koch videre som vanligt, mens Jesper Koch vil gå egne vej. Første projekt fra hans hånd bliver et nyt spisehus med raffineret asiatisk streetfood lavet på gode danske råvarer. Tænk dumplings af økologisk kylling fra Sødam, glaceret spicy bryst af dansk gris med honning fra Risskov og kimchi med kål fra Mols.

    Streetfood og småretter i delestørrelse a la tapas er virkelig kommet for at blive på landets restauranter, og i Aarhus er CanBlau rykket til større lokaler, og der er også åbnet noget så usædvanligt som en ny, ambitiøs spansk tapasrestaurant. Morena Mia har bare 12 pladser i restauranten, men høje ambitioner i køkkenet.

    Arven fra den nynordiske bastion lever dog også i bedste velgående og er nu nået til ...


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App