Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø
11. okt. 2018

Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival slår dørene op for tredje gang den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’. Alle kan smage med på kokkenes kreationer, gå på østerssafari og blive østerseksperter.

Sidste år åbnede man 8.000 østers på Fanø i efterårsferien. I år regner Fanø Østersfestival med at åbne 10.000 østers.

”Festivalen er blevet en kæmpe succes. Topkokke og folk kommer nu fra hele landet for at hylde Danmarks ældste råvare”, siger Povl Lønberg, der er projektleder på Fanø Østersfestival og tilføjer, at festivalens vision fra begyndelsen er at folkeliggøre østers.

”Engang var østers en almindelig del af danskernes kost, men i 1800-tallet blev det fint og dekadent. Det er en fejl, for alene omkring Fanø findes der over 6 mio. østers man frit kan samle op – og de smager jo virkelig godt, hvis man lige ved, hvad man skal gøre ved dem”, siger han.

Bliv østersekspert
Der er rig mulighed for at lære at holde af østers og blive decideret ekspert på Fanø Østersfestival. Her bliver der guidede østerssafarier, østers-kokkeskoler for børn og voksne og mulighed for at kende smagsforskellen på østers fra Vadehavet, Limfjorden, Bretagne og Middelhavet.

Desuden er der eksklusiv adgang til at kigge 15 topkokke over skulderen og smage deres bud på Danmarks bedste tilberedning med østers, når den legendariske konkurrence ’Årets Østers Kok’ for tredje gang løber af stablen under festivalen.

”Udover at østers fra Fanø smager virkelig godt, så gør vi biodiversiteten i Vadehavet en stor tjeneste med at spise af dem”, siger Povl Lønberg. Forklaringen er, at det er den hurtigt voksende, invasive Stillehavsøsters, der huserer i Vadehavet, som truer andre arter.

Selve festivalen er gratis. Om mandagen, hvor der er kokkekonkurrence, sejler Fanøfærgen gående og cyklister over for kun 10 kroner. Kokkenes østers-’hapsere’ koster kun 40 kroner per styk og tre for 100 - og du kan spise så mange, du orker.

I forbindelse med festivalen arrangerer Kellers Badehotel og Sønderho Kro eksklusive ophold, der inkluderer færge, ophold og eksklusive middage og brunch – selvfølgelig med masser af østers.

I 2017 modtog festivalen prisen som ’Årets Fiske- og Skaldyrsfestival’ i White Guide.

FAKTA OM FANØ ØSTERSFESTIVAL 
Festivalen byder på et sandt østersmaraton fra søndag den 14. til onsdag den 17. oktober 2018.

Søndag 14. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Urtesafari og efterfølgende køkkentur med eksperter og naturvejledere. 475 kroner.
- Eksklusivt østersophold på Kellers Badehotel (14.-16. oktober)
- Østers Jam på Sønderho Kro – østers, musik og gummistøvler (14. – 15. okt.)
Mandag 15. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Østers- og smageaktiviteter for børn af ’Smag For Livet’ og ’Fars Køkkenskole’. Gratis
- Bliv østersekspert for 250 kroner: Smag forskellen på østers fra Fanø, Limfjorden, Bretagne og Middelhavet. Inkl. en vinmenu.
- Champagne-bar. Til dem, der ikke kan undvære bobler til østers. 50 kroner per glas.
- Konkurrence: Årets Østers Kok, se herunder.
- Luksus østers- og gourmetophold på Sønderho Kro (15. – 16. okt.)
Tirsdag 16. oktober
- Guidet østerssafari: ’Pluk dine østers’. Tid og frekvens afhænger af tidevandet. Husk gummistøvler. 250 kroner.
- Fanø Bryghus afholder smagning på deres østersbaserede øl.
- Streetfood marked med lokale producenter, bl.a. Fanø Laks og Fanø Bryghus.
- Luksusophold på Kellers Badehotel med østerstur 16.-18. oktober
- Gourmetophold med forkælelse på Sønderho Kro (16.-17. okt.)

Årets Østers Kok - den legendariske store konkurrence:
Mandag den 15. oktober ankommer en række topkokke fra hele landet til Fanø til den store konkurrence ’Årets Østers Kok’. Alle kan smage med på deres bud på Danmarks frækkeste østers for bare 40 kroner per ’hapser’. Mandag sælger færgen billetter for gående og cykler til 10 kr.  Tur/retur.

Kokkene, der skal dyste er:

Det salte køkken:
Francis Cardenau, Dansk president for og dommer ved Bocuse d’Or, Simon Thrane, Restaurant TRIO, KBH, Rasmus Lodahl, Restaurant Ø, Rømø, Henrik Yde, Kiin, Kiin (1 Michelin-stjerne), KBH, Erik Pedersen, KADEAU (2. Michelin-stjerner), KBH, Yves le Lay, Restaurant Nærvær, KBH, Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall, Odense, Nicolaj Christiansen, Restaurant Treetop. Vejle, Sebastian Holberg Svendsgaard, Restaurant Babette, Vordingborg (Årets Kokkeelev 2018), Kasper Tind Hasse, Falsled Kro. Lars Bonde Sejerup, Kellers Badehotel & Spisehus, Fanø.

Det Søde køkken (nyt i 2018):
Casper Sundin, tidligere Restaurant Niels, KBH, Daniel Kruse, Restaurant Molen, Bornholm (Vinder af Den Gyldne Jomfruhummerklo på Læsø 2018). Tommy Jespersen, Falsled Kro. Brendon Walker (vinder af årets snack 2017) Restaurant P Eatery.

Dommerpanelet er:
Helle Brønnum Carlsen, madskribent og anmelder, Erwin Lauterbach, Restaurant Saison, Lumskebugten mm, Hans Beck Thomsen, Henne Kirkeby Kro, Café Stranden, Sylvester Andersen, Den Kongelige Skydebane Sølyst og sidste års vinder af prisen ’Årets Østers Kok’, Patrik Jaros, Køln, Bocuse d’Or Akademiet samt Svend Rasmussen, madanmelder og konferencier.

Tidligere vindere af Årets Østerskok er:
Jesper Dams Hansen (Årets kok 2018), Restaurant Babette, Vordingborg (2016). Sylvester Andersen, Den Kongelige Skydebane, Sølyst, Tidligere AOC (2 Michelin-stjerner) (2017).
Pressekontakt
Kontakt pressekoordinator Povl Lønberg på 28 40 48 32 eller pl@luna.dk for yderligere oplysninger, billeder, akkrediteringer til festivalen, færgebilletter og interviewaftaler.

Find festivalen og del dine oplevelser på følgende hashtags: #fanøøstersfestival #østersforfolket #dksældsteråvare

www.fanøøstersfestival.dk - instagram: @fanoeoestersfestival – Facebook: facebook.com/fanoeoestersfestival

Bag Fanø Østersfestival står Foreningen Fanø Østersfestival i samarbejde med Danske Færger A/S, Dansk Ø-ferie, Visit Fanø, Naturpark Vadehavet, Business Region Esbjerg, Sydvestjyske Smagsoplevelser og en masse lokale foreninger og ildsjæle.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Tankevækkende totalteater

    KØBENHAVN: Tankevækkende totalteater

    .

    Alchemist


    Århusgade 22
    2100 København Ø
    +45 51 93 56 23
    restaurant-alchemist.dk

    Alchemist er intens, til tider på kanten og vil rykke grænser for langt de fleste. Til gengæld bliver det aldrig kedeligt, og få steder får man som her en unik totaloplevelse, som på een gang er velsmagende, gennemtænkt og tankevækkende.


     

  • TÓRSHAVN: En færøsk oplevelse for livet

    TÓRSHAVN: En færøsk oplevelse for livet

    .

    Ræst


    Gongin 8
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 41 14 30
    raest.fo

    Ræst excellerer i det traditionelle færøske køkken. For novicer i kontrolleret råddenskab fordrer odeuren og visse retter tilvænning, men besøget er både kulturhistorisk og kulinarisk en anbefalelsesværdig oplevelse for livet.


     

  • SØLLERØD: Magisk måltidsudøvelse

    SØLLERØD: Magisk måltidsudøvelse

    .

    Søllerød Kro


    Søllerødvej 35
    2840 Holte
    +45 45 80 25 05
    soelleroed-kro.dk

    Er der eet sted, du drømmer om at spise igen og igen, er det Søllerød Kro. Køkkenchef Brian Mark Hansen, restaurantchef Jan Restorff og hele besætningen omfavner dig med varme, velsmag og velafbalanceret vovemod i den gastronomiske udfoldelse.


     

  • KØBENHAVN: Barren er sat højt

    KØBENHAVN: Barren er sat højt

    .
    Barr

    Strandgade 93
    1401 København K
    +45 32 96 32 93
    restaurantbarr.com

    Det lykkes for Barr, at forvandle de traditionelle germanske retter til mesterklasseserveringer, og sammen med ølkortets guldkorn og personalets evne til at skabe god stemning og veltilpashed blandt gæsterne, står det klart, at her er tale om et af de feel good-steder, vi gerne vender tilbage til. Tit.


     

  • KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    .

    Koks

    http://whiteguide.dk/sites/default/files/koks.jpg
    Geilini 13
    175 Kirkjubøur, Færøerne
    +298 33 39 99
    koks.fo

    Koks udforsker og afprøver uudnyttede muligheder for, hvordan det omkringliggende hav, de færøske fjorde, fjelde, enge, strande og kendte traditionelle fermenteringsmetoder kan bidrage til store og næringsrige smagsoplevelser i respekt for følsomme bestande samt vand- og naturmiljø. Her er plankegulve, lammeskind på stolene, egetræsborde og hverken fine duge eller pressede servietter, men en bjergtagende panoramisk udsigt. Kulinarisk er man sjældent på hjemmebane, men føler sig tryg som i en mesters hænder under hele den gastronomiske rejse.


     

  • KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    .
    Nærvær

    Strandgade 87C, st., 1401 København K
    +45 77 30 12 11
    naervaer.dk

    Forkælelsen vil ingen ende tage med alt det bedste i et skønt måltid, en vedkommende gæstfrihed og et velovervejet velskænket glas, der placerer Nærvær i mesterklassen.


     

  • KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    .

    Gemyse

    Vesterbrogade 3, 1620, København V
    +45 88 70 00 00
    nimb.dk
     

    Konceptet og navnet kan nærmest ikke blive mere ”2017” end dette meget sympatiske fokus på at sætte pivfriske økogrøntsager i centrum for madoplevelsen.


     

  • KØBENHAVN: Grøn velsmag og delikate detaljer

    KØBENHAVN: Grøn velsmag og delikate detaljer

    .

    Geranium


    Per Henrik Lings Allé 4, 8., 2100 København Ø
    +45 69 96 00 20
    geranium.dk

    Det kræver en særlig støbning år efter år at blive ved med at perfektionere på noget, som i de flestes øjne i forvejen er meget nær perfekt. Sådan en støbning har Geraniums køkkenchef Rasmus Kofoed.


     

  • White Guide Nordic 2017-18 er på gaden!

    White Guide Nordic 2017-18 er på gaden!

    I går, 26. juni, blev White Guide Nordic 2017-18 lanceret i København. Efter et spændende trendseminar, reception og prisoverrækkelser bød aftenen på gallamiddag, kreeret af Kamilla Seidler fra Restaurant Gusto i La Paz.

    Årets Global Gastronomy Award blev vundet af Enrique Olvera. Begrundelsen lød: “For having elevated Mexican classics and beloved street food to new heights, bridging modesty and sophistication, hindsight and modernity – and for bringing the rich spectrum of regional fare into the limelight, including indigenous and ancient delicacies, whose secrets he has successfully unlocked.” Læs pressemeddelelsen her

    Top 11-listen over Nordens bedste restauranter:

    1. Geranium, København, Danmark
    2. Esperanto, Stockholm, Sverige
    3. Fäviken Magasinet, Järpen, Sverige
        Maaemo, Oslo, Norge
    5. Søllerød Kro, Holte, Danmark
    6. Gastrologik, Stockholm, Sverige
        Mielcke & Hurtigkarl, København, Danmark
    8. Restaurant AOC, København, Danmark
        Daniel Berlin Krog, Skåne-Tranås, Sverige
        Oaxen Krog, Stockholm, Sverige
        Slotskøkkenet/Dragsholm Slot, Hørve, Danmark 

    Læs mere og se hele listen med de 341 bedste restauranter her


     

  • KØBENHAVN: Seje sild blandt kendisser og godtfolk

    KØBENHAVN: Seje sild blandt kendisser og godtfolk

    .

    Kødbyens Fiskebar

    Flæsketorvet 100, 1711 København V
    +45 32 15 56 56
    fiskebaren.dk

    NYTESTET: Høj stemning og gode friske fisk, men store udsving i serviceniveauet og retternes velsmag.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App