Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed

KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed
31. maj. 2018

.

108

Strandgade 108
1401 København K
+45 32 96 32 92
108.dk

Køkkenchef Kristian Baumann og hans folk bag 108 formår at servere nok Danmarks flotteste retter. De hvide asparges er flettede som en Le Corbusier-stol og fremstår i hvid renhed med en juice af mandelolie, mens gulerodens tynde kvadrater står som soldater på rad og række mellem pergamenttynde flager af hyben-”læder”.

Den grillede vagtel ligger alene på tallerkenen i al sin saftighed, mens den pocherede baerii-stør ikke gør meget væsen af sig, bleg som den er i sin tangbouillon smagt til med en olie infuseret med ekstrakt fra solbærkviste. Det kræver mod at lade maden tale så rent og enkelt et sprog, samtidig med at formgivningen er så knivskarp og nytænkt.

Vi er på lillesøsteren til Noma, stedet der begyndte i de gamle Noma-lokaler, men nu har fået sin egen tydelige identitet i egne lokaler, hvor udsigten til kanalen, havnen og de mange cyklende sommerfolk er en stemningsfaktor, der beriger det store flotte halvrå lokale. Stedets 8-rettersmenu favner det meste fra kortet, hvorfra man kan vælge sig det antal retter, man ønsker, men det er klart menuen, der giver mest mening og yder stedets tydelige intentioner med en måltidskomposition bedst retfærdighed.

Fortællingen med lidt maritimt, meget grønt og lidt, men godt kød efterfulgt af geniale søde fortolkninger af frugt eller grønt er i den grad værd at lytte til. Indledningen slår tonen an med champagne brut nature fra André Beaufort i glasset, der placerer vinene i bio/naturvinsgenren, som altid har været en del af både Nomas og 108’s DNA. Flot mangfoldighed i smagen med noter af anis og oxidation, der giver rygrad til en af favoritretterne: Små sprødmøre tern af æggeblomme-kartoflen (en næsten uddød ”race”) på en beurre blanc af legeret juice af fermenterede rørhatte og en god skefuld Royal Belgian Caviar. Saltet cremet velvære med kant af blød stivelse har altid været et hit.

Af andre uforglemmelige genialiteter er Wiuffs meget sprøde og friske grønne asparges med en velafbalanceret, herligt røgunderspillet æggecreme og et knasende drys af ristet citrontimian. Så enkelt og så med nye smagsindtryk, der netop matcher aspargesen sammen med den gode syre og kant fra en sancerre 2010, Akmenine fra Sebastien Riffault. Også den køligt serverede aglianico-drue fra Campanien var særdeles frisk og dog krydret til den saftige vagtel.

Allerbedst var dog de små halvkugler af vild solbærsorbet med hasselnøddemælk, granskud og frysetørret knasende solbær på toppen. Her mødes solbærrenes bitterhed og sødme med nøddemælkens nougatsmag, alt mens granen tilfører skovduft og syrlighed.

 

Mere restaurantnyt

  • AARHUS: Bordeaux er kommet til Aarhus (ny)

    AARHUS: Bordeaux er kommet til Aarhus (ny)

    På én af Aarhus’ fornemste adresser på Store Torv ligger byens klassiske gamle Hotel Royal. Hotellets restaurant har fået en overhaling med nyt navn, ny køkkenchef og en ny vinkling væk fra det eksperimenterende og tilbage til de klassiske franske dyder. Når den nye køkkenchef hedder Jack Cramer og senest har boltret sig på Brøndums Hotel i Skagen, lover det godt, og det er det også.


     

  • KØBENHAVN: Italiensk med smørtenor og moden brunello

    KØBENHAVN: Italiensk med smørtenor og moden brunello

    Der er smørtenorer i højttalerne, nips, støvede vinflasker og hjertelig betjening i restauranten. Il Grappolo Blu er en klassisk italiensk restaurant med alt, hvad der følger med.


     

  • KØBENHAVN: Velsmagende one man show (ny)

    KØBENHAVN: Velsmagende one man show (ny)

    Bare otte pladser har Njordvest ved Utterslev gadekær, som indtil for nylig hed SWAG. Ejeren Thomas Pamperin udfylder selv alle roller som tjener, kok og opvasker, og det gør han godt. Filosofien er enkel: Nærhed, godhed og velsmag.


     

  • KØBENHAVN: Pulserende bistro med sikre serveringer

    KØBENHAVN: Pulserende bistro med sikre serveringer

    Det hamrer derudaf med Abba i højttalerne, når vi træder ind i en smækfuld restaurant på en hverdagsaften. Bordene står tæt på Rebel, og vi bliver med det samme i godt humør af nabobordets højtgrinende kvinder.

    Med 70’er-disco som lydtæppe spiser vi præcist udførte retter fulde af velsmag. Rebel serverer selvsikkert klassiske smagskombinationer, der virker, og anbefaler til næsten alle retter, at der tilføjes luksus i form af caviar, trøffel eller hummer. Retterne fungerer dog også fint uden.


     

  • MALLING: Mindeværdige vine fra den digitale kælder

    MALLING: Mindeværdige vine fra den digitale kælder

    Vi nyder at lade os gelejde på plads i det kombinerede lounge- og restaurantlokale på Malling Kro, indrettet klassisk og stringent i sort/hvid farveholdning og med luft mellem bordene.

    Aftenen igennem servicerer krofatter Rico Jørgensen elegant men uprætentiøst til tonerne af bl.a. jazzificerede Tom Waits-covernumre. Præsentationerne af vådt og tørt rammer den helt rigtige balance, hvor vi føler os velinformerede, uden at det trækker i langdrag.


     

  • KØBENHAVN: Her drejer discokuglen også på en mandag

    KØBENHAVN: Her drejer discokuglen også på en mandag

    Discokuglen drejer, og selvom det er mandag, er der godt fyldt op ved de rå træborde i den hyggelige kælder, som rummer Manfreds.

    Christian Puglisi og co.’s restaurant i hipstergaden Jægersborggade er efterhånden blevet en københavnerklassiker i den glokale bistrogenre, og vi kan høre, at folk kommer langvejs fra for at spise her.


     

  • AALBORG: Lokal-vietnameser blandt byens sjoveste

    AALBORG: Lokal-vietnameser blandt byens sjoveste

    Aalborg har i den grad taget social dining-bølgen til sig, og en af frontløberne er Nam, som den talentfulde kok Kim Jeppesen står bag. Her parrer han lokale råvarer med alverdens indtryk, især fra Vietnam, hvor han har rødder.

    Smagene er milde og idéerne moderat vilde, som når store ”chips” af sprødt kyllingeskind toppes med en blid peberrodscreme og masser af dild og estragon til et delikat nordisk/fransk/underspillet asiatisk mix på en af 8-rettersmenuens appetizere.


     

  • KØBENHAVN: Christianshavns sikre kort

    KØBENHAVN: Christianshavns sikre kort

    Der findes restauranter, som udfordrer gastronomiens etablerede grænser med vovede påfund og kreative eksperimenter. Og så findes der sikre kort, som bare år efter år leverer varen uden så meget slinger i valsen. Til den sidste kategori hører Kanalen.


     

  • Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    ”Godaften, signori,” lyder det fra tjeneren, og så er aftenen i gang. Oplevelsen af at befinde sig på en finere italiensk restaurant er gennemført på Era Ora, hvor ikke mindst servicedelen er fremragende; opmærksom, nærværende, diskret og tryghedsskabende. I køkkenet huserer siden årsskiftet den nye køkkenchef, Antonio di Criscio, som har fået til opgave at videreføre arven i Danmarks mest ikoniske italienske køkken.


     

  • Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Der dufter af røg på den helt rigtige måde, og der er et kæmpemæssigt kohorn på bordet og et nøgent træ midt i rummet. Restauranten i det imponerende skæve glasbyggeri AC Hotel Bella Sky i Ørestad har fået nyt koncept med nynordiskagtig indretning og navn: Basalt.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App