Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld

KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld
19. jul. 2019

.

Alchemist

Refshalevej 173C
1432 København K
+45 31 71 61 61
restaurant-alchemist.dk

De ydmyge rammer på Østerbro er udskiftet med en overdådig præstation i teatralsk gastro-futurisme – gennemført med en blanding af mod og overmod. Egentlig anbefaler vi dig ikke at læse videre, men blot forsøge at skaffe et af de eftertragtede borde, møde op med åbent sind og lade dig overraskes og imponeres af den mest rystende gastronomiske totaloplevelse, som hidtil har været tilbudt – verdensomspændende. Hvis du er en af de heldige, der får et bord, kan du se frem til at blive udsat for en tour de force udi sensoriske og intellektuelle eventyr fordelt på over 50 små serveringer – det hele i exceptionelle rammer med en afstemt dosis velsmag, humor, politik og stof til eftertanke.

Konceptet kaldes ”Holistic Cuisine”, hvor formålet bl.a. er at stimulere og interagere med alle sanser ved hjælp af elementer fra teater, kunst, videnskab og teknologi. Efter at have trådt ind igennem den imposante bronzeport, der kan få selv den største mand til at føle sig ydmyg, føres vi ind i et rum, dekoreret af en amerikansk graffitimaler, der udgør første akt af fem i aftenens forestilling.

Herefter ankommer vi til loungen, hvor vi med udsigt til testkøkkenet gennem en matteret rude får en række højteknologiske mundfulde, fx en kugle af sprød dej med jordskokkecreme og belgisk kaviar på toppen, som der kommer røg ud af, når den bides over. Avanceret kryoteknik, og måske lidt selvironi, bruges i retten ”Grådighed”, en slags citrusgranité, som forsvinder på et øjeblik, når den kommer i berøring med ske eller mund.

Med finurlige og til tider en smule provokerende, men altid fantastisk smagende, sammensætninger bliver vi mindet om problematikker omkring plastik i havene, tvangsfodring af gæs, overmedicinering af svin og burhøns. Akt tre foregår i dunkel belysning under en gigantisk kuppel, hvor der indledningsvis svømmer vandmænd og plastik rundt.

Selvfølgelig er alt på dette sted, hos alkymisten Rasmus Munk, ikke, hvad det ser ud til at være – som fx den ”rå kammusling”, hvor rognsækken er en tynd membran fyldt med muslingebouillon og en sauce på yuzu og hyldeblomst. Også i glasset får vi guld; sødlige dråber i form af Kreuznacher Krötenpfuhl Riesling Kabinett fra Dönnhoff i Nahe.

Vinkortet er i verdensklasse, og der tilbydes flere forskellige vinmenuer afhængig af humør og pengepung, og endda en sympatisk kombimenu med både vin og ikkealkoholiske drikke, såsom kombucha, vandkefir og te. Det topprofessionelle hold af tjenere og kokke serverer den ene mesterlige ret efter den anden med høj præcision gennem hele aftenen.

Køkkenet formår i disse madspildsbevidste tider at skabe ufattelig velsmag af ellers kasserede råvarer som lammehjerne, akillessene og scoby, mens vi heller ikke bliver snydt for klassisk nydelse i form af trøfler, kaviar, lagret ost m.v. – det hele eksekveret med en befriende og imponerende vellykket legesyge.

Det kan godt være, at det ambiente lydspor og de små kunstneriske scenerier og optrædener, du føres igennem, ikke umiddelbart synes at bidrage særligt til det rent madmæssige, men de er dog med til både at pirre sanserne og ikke mindst give fornemmelsen af, at du befinder dig i en helt anden verden – og altså ikke bare på en fænomenal restaurant. Alchemist er restaurantoplevelse på et hidtil uset niveau.

 

Mere restaurantnyt

  • FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby

    FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby

    .

    Sønderho Kro

    Kropladsen 11
    6720 Fanø
    +45 75 16 40 09
    sonderhokro.dk

    Pittoresk i Danmarks smukkeste landsby ligger en perle af en lavloftet stråtækt bygning, som huser en af Danmarks ældste og smukkeste beværtninger, Sønderho Kro. Her brillerer Jakob Sullestad, der ejer og driver kroen, som gæstfri vært, køkken- og restaurantchef. Det sker med stort overskud og i respekt for lokale traditioner, den storslåede natur og både Vadehavets og øens bidrag til køkkenet.


     

  • PRÆSTØ: Et smagsoverlegent fjordkøkken

    PRÆSTØ: Et smagsoverlegent fjordkøkken

    .

    Hotel Frederiksminde


    Klosternakken 8
    4720 Præstø
    +45 55 90 90 30
    frederiksminde.com
     

    For nogle er Præstø måske et stykke Udkantsdanmark, men i restauranten skaber køkkenchef Jonas Mikkelsen små gastronomiske mirakler, som nemt kan måle sig med landets fineste adresser. Han har en udpræget sans for at skabe ufattelig velsmag med få og simple ingredienser.


     

  • KØBENHAVN: Format til meget mere

    KØBENHAVN: Format til meget mere

    .

    Format

    Sankt Annæ Plads 20
    1250 København K
    +45 69 15 65 85
    formatcph.dk
     

    Køkkenchef Will Smith står her for yderst sæsonpræget gastronomi med særligt fokus på syltning, saltning og henkogning. Hovedelementerne er tryghedsskabende og velkendte råvarer, mens legen er mere fri i sammensætningen af tilbehøret.


     

  • AARHUS: Hærværk med innovativ professionalisme

    AARHUS: Hærværk med innovativ professionalisme

    .

    Hærværk

    Frederiks Allé 105, st. tv
    8000 Aarhus
    +45 50 51 26 51
    restaurant-haervaerk.dk
     

    På Hærværk bliver det perfekte håndværk i det innovative og legende køkken fulgt til dørs af nærvær og professionalisme ude ved bordene i alle serveringer. Det er en helhedsoplevelse, hvor man virkelig bliver overrasket og venter nysgerrigt på næste servering.


     

  • AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil

    AARHUS: Buldrende personlighed i stram stil

    .

    Frederikshøj


    Oddervej 19-21
    8000 Aarhus
    +45 86 14 22 80
    frederikshoj.com

    Du har været hele vejen rundt i et måltid, hvis originalitet og gode anderledeshed underbygges af en fremragende vinparring med klassiske vine, udvalgt med omhu af de dygtige sommelierer. En totaloplevelse af de store.


     

  • KLAMPENBORG: Grønt og skønt med stor velsmag

    KLAMPENBORG: Grønt og skønt med stor velsmag

    .

    Den Røde Cottage

    Strandvejen 550
    2930 Klampenborg
    +45 39 90 46 14
    denroedecottage.dk

    Mellem skov og hav ligger en smuk gammel rød hytte – idyllisk. Om sommeren er her udendørs servering, om vinteren omslutter det enkelt designede rum dig. Anita Klemensen har gennem en årrække cementeret sit navn som en af Danmarks dygtigste kokke og er med til at understrege, at den gastronomiske superliga ikke kun er for mænd.


     

  • TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder

    TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder

    .

    ROS


    Spikergade 21
    6270 Tønder
    +45 27 19 31 93
    restaurantros.dk
     

    På ægte sønderjysk vis modtages du hjerteligt i døren, får taget frakken og sættes med udsigt over toppede brostensgader i hjertet af Tønder. Trods stedet er fuldt booket, har de dygtige kokke og indehavere, Marcel Rodrigues og Steffen Snitgaard, på hele din kulinariske rejse i fortolkninger af lokale råvarer og traditionelle egnsretter rigeligt overskud til både at skabe en afslappet atmosfære, sludre med gæsterne, besvare spørgsmål og deltage i serveringen fra det åbne køkken i den kun 98 m2 store restaurant.


     

  • TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

    .

    Barbara


    Gongin 2-6
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 10 10
    barbara.fo

    På Barbara tør køkkenchefen gå sin egen vej, og det sker helt uden slinger.


     

  • KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    KØBENHAVN: Genial stilsikker originalitet

    .

    Mielcke & Hurtigkarl


    Frederiksberg Runddel 1,
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    I et hjørne af Frederiksberg Have udvises der overskud og den ro, viden og professionalisme, som der skal til for at gøre en restaurantoplevelse komplet. Sammen med et af Danmarks mest eklektiske men samtidig stilsikre køkkener giver det en oplevelse, som er original, personlig og ganske enkelt gennemført.


     

  • TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    TÓRSHAVN: Heima í Havn med lammekød i særklasse

    .
    Áarstova

    Gongin 1
    100 Tórshavn, Færøerne
    +298 33 30 00
    aarstova.fo

    Man sidder tæt i de stemningsfyldte lokaler. Menu og drikkevarer præsenteres elegant i indbundne bøger og vidner om, at der er lagt et stort arbejde i at give dig en god oplevelse. Bogen om retterne afslører, at køkkenet fokuserer på lokale råvarer som lam, jomfruhummer og torsk.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App