Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau

KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau
13. sep. 2018

.

Amass

Refshalevej 153
1432 København K
+45 43 58 43 30
amassrestaurant.com

Det er en ulideligt varm sommerdag, vi kigger forbi, og efter cykelturen til langt ud på Refshaleøen gavner første servering, der er et koldt vådt håndklæde, umådeligt.

Matt Orlando og co. har holdt den bæredygtige fane højt siden 2013, og undervejs får vi da også fortalt om kompost, affaldssortering, urtehave, og hvordan overskydende vand fra bordene gemmes til senere rengøring – yderst forbilledligt, og Amass vandt da også White Guides bæredygtighedspris i 2018. Selvsagt er retternes ingredienser så lokale som muligt, mens vinkortet er økologisk og næsten udelukkende europæisk.

Der er højt til loftet i det store lokale, som før rummede B&W’s værktøjsdepot, og fra højtalerne strømmer der, ganske usædvanligt for restauranter på dette høje niveau, hiphop – en forsmag på, at der er tale om en restaurant, som tør gå egne veje.

Det mægtigt tunge fermenterede kartoffelbrød, der serveres varmt, er efterhånden ved at blive legendarisk, og man skal løbende passe på ikke at spise sig mæt i det og den tilhørende smørerstattende creme på grønkål og solsikkeolie. Cremet røræg med ramsløg og andet godt fra haven lyder simpelt, men er monumental nydelse, hvor sødme og rundhed finder modspil i de pikante urter og giver en umiddelbar lyst til en ekstra portion.

Vinparringen er solid og byder på en fin variation af funky sager med klumper i, cider og mere lettilgængelige dråber. Vi nyder især en piemontesisk 2015 grignolino del monferrato casalese fra Tenuta Migliavacca, gæret på 70 år gamle kastanjefade.

Rødvinen er forholdsvis let og lys i farven, men har et højt tanninniveau, som spiller smukt sammen med en tredelt pighvarsret, der består af en skål varm umamirig bouillon, en skål med stykker af rå pighvar, syrlig rabarber og stenurt samt en tallerken med et tilberedt stykke af fisken i en sauce på porter og smør, toppet med diverse salater fra haven, der alle er langt mere interessante og smagfulde end nogen sort, der kan findes i supermarkedet. Her har køkken og sommelier virkelig ramt plet i forhold til at samle de forskellige indtryk fra rettens tre dele og vinen i en højere enhed.

Det er bestemt også værd at udforske husets hjemmelavede drikkevarer. Blandt de ikkealkoholiske imponerer en forfriskende rabarberkombucha og en kompleks æblemost med ristet byg og fennikel. Til kaffen vover vi et glas ”Dirty Marty”, som er blommekerner, lagt i gin i et år og siden fortyndet med vermouth – heller ikke tosset.

Amass tør gå egne veje og afprøve grænser på flere planer, og de gør det på så gennemgående vellykket vis, at vi kun kan opfordre til at fortsætte – og glæder os til næste besøg. Nårh ja, den lækre petitfour er selvfølgelig lavet af kaffegrums.

 

Mere restaurantnyt

  • White Guide på din telefon og tablet

    White Guide på din telefon og tablet

    Nu kan du læse White Guides anmeldelser på din telefon og tablet ved hjælp af White Guide App, der netop er udkommet til iOS og Android. App'ens grundoplysninger og funktionalitet er gratis; anmeldelser og point koster 79 kr. for alle 260 restauranter.  

    Med White Guide på din telefon og tablet kan du let og hurtigt orientere dig blandt Danmarks bedste restauranter.

    Guiden giver dig fyldige beskrivelser og kritiske anmeldelser af 260 restauranter i alle dele af landet, skrevet af professionelle madanmeldere.

    Masser af gratis info


     

  • Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


     

  • White Guide lancerer nordisk guide

    White Guide lancerer nordisk guide

    NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


     

  • White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

    Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
     


     

  • Essens er åbnet i Frederikshavn

    Essens er åbnet i Frederikshavn

    I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


     

  • Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

    "F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


     

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App