Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine

KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine
14. jun. 2018

.

Anarki

Vodroffsvej 47
1900 Frederiksberg
+45 22 13 11 34
restaurant-anarki.dk

Makkerparret Christian Thorsholt Jacobsen og Rune Sauer Sonnichsen komplementerer hinanden med vin og mad på den vidunderlige lille bistro, hvorfra du aldrig går sulten eller tørstig hjem. Det er det rustikke, bæredygtige, sydeuropæisk inspirerede køkken med kroketter af brandade (saltet torsk) eller arancini (friterede risboller) med trøffelmayo, der lægger bunden. Den salte vaffel med trøffelmayo og serranoskinke er nærmest blevet legendarisk, fordi den skaber mildhed og godhed hos alle. Christian TJ har med sin prisvindende sommelierviden sørget for gode glas, og vinlisten er for alle smagspræferencer og prisklasser. Bourgognevariationen er bemærkelsesværdig med bl.a. Domaine de la Romanée-Conti, hvis man har den store pengepung med, men alle flasker er valgt med omhu og en Domaine Denis Bachelet 2014 Bourgogne Rouge (600 kr.) passer godt til de umamitætte retter med brissel, morkler og helleflynder, som vi vælger selv at kombinere familystyle – ganske i stedets ånd. Grundstammen i køkkenet er de tætte glacer, men årstiden bliver kombineret hermed, så den sprødstegte saftige kalvebrissel har fået sprøde grønne forårsasparges, lige som vol-au-venten (tartelettens franske fætter) med flødestuvede morkler er fyldt op med potente hvide asparges. Respektfuld omgang med cremethed, umamityngde og knasende teksturer gør, at velsmagen sidder lige i skabet, hvilket på dessertsiden viser sig i stedets signatur: vielle prune sundae – en sveske-armagnac-softice, det er svært ikke at blive forfalden til. Men i forårets sprøde navn er her skam også en frisk rabarberdessert. Stedet er både stamsted og valfartssted for mad- og vinentusiaster, og det med god grund.

 

Mere restaurantnyt

  • TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    .

    Ræst

    Gongin 8
    100 Tórshavn
    +298 41 14 30

    Vi træder ind i det 500 år gamle hus med græs på taget, hvor det nærmest føles som, man er gæst i et privat hjem med klaver og gamle bøger. En kraftig lugt rammer med det samme vores næser og giver en forduft på, hvad der er i vente.


     

  • KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    .

    Selma

    Rømersgade 20
    1103 København K
    +45 93 10 72 03
    selmacopenhagen.dk

    Hos Selma får man p.t. landets bedste innovative smørrebrødsoplevelse. Måske skyldes det, at restauratør og køkkenchef Magnus Pettersson er svensker og ikke er vokset op med smørrebrød. Hans tilgang til den ærkedanske spise er derfor fuldstændigt dogmefri, og han føler sig tydeligvis ikke bundet af rigide uskrevne konventioner. Når man desuden stiller usædvanligt høje krav til råvarernes kvalitet, kan det gå hen og blive rigtigt godt.


     

  • KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    .

    Alouette

    Sturlasgade 14
    2300 København S
    +45 31 67 66 06
    restaurant-alouette.dk

    Gemt godt væk i en gammel, rodet baggård i Sturlasgade i den gamle del af Islands Brygge ligger Alouette og skinner som en af landets allersmukkeste restauranter. Vi bydes velkommen ude på gaden og føres igennem baggården og ind i en gammel vareelevator op til førstesalen af den gamle industribygning, hvor Alouette ligger dør om dør med øvelokaler, hvor hørmen af sved og øl hænger i luften.


     

  • PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    Kenneth Toft-Hansen ønskede en danbo-type ost i særklasse, og det fik han. Han mener, at det bør være første skridt i en udfordring af de danske osteklassikere.

    Kenneth Toft-Hansen har lige vundet guld ved Bocuse d'Or. Men selvom han i årevis har brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i konkurrencer på topniveau, har han også haft tid til andre ting. For Kenneth Toft-Hansen har også været med til at udvikle en ny ost. Osten er en fed og aromatisk skæreost, der er kitmodnet og lavet på ustandardiseret, økologisk mælk. Den ligner andre gode, danske skæreoste af danbo-typen. Men den er noget helt særligt. Den er nemlig udsprunget af Kenneth Toft-Hansens ønske om at kunne servere den bedste morgenmadsost til sine gæster på Svinkløv Badehotel.


     

  • KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet

    KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet

    .

    Ibu

    Vesterbrogade 56
    1620 København V
    +45 21 80 01 80
    restaurantibu.dk

    Du træder ind i et rum, der kunne være det mest trendy asiatiske spisested i London. Gråsorte toner dæmpet med velfungerende lys og åbent køkken med varme og udstråling får dig til at føle dig hjemme og godt tilpas.


     

  • LEYNAVATN: Totaloplevelse for alle sanser

    LEYNAVATN: Totaloplevelse for alle sanser

    .

    Koks

    Frammi vi∂ Gjónna
    335 Leynavatn
    +298 33 39 99
    koks.fo

    Restauranten er i foråret 2018 flyttet fra det gamle bispesæde Kirkjubøur til mindst ligeså naturskønne omgivelser ved Leynavatn lidt nordligere på Streymoy. Unge Poul Andrias Ziska styrer køkkenet, hvor han mesterligt formår at skabe en balance mellem kreativ innovation og respekt for Færøernes ypperlige råvarer og stærke traditioner.


     

  • KØBENHAVN: Mesterlig nordisk-italiensk odyssé

    KØBENHAVN: Mesterlig nordisk-italiensk odyssé

    .

    Brace

    Teglgårdsstræde 8A
    1452 København K
    +45 28 88 20 01
    restaurantbrace.dk

    I februar 2017 åbnede Brace Danmarks vel eneste gourmetrestaurant, der udtalt ønsker at forene det nordiske med det italienske. Det er blevet til et herligt bekendtskab, vi ikke vidste, vi savnede. Du finder det i en hyggelig gårdhave i Teglgårdsstræde, og inden for er der stilfuldt indrettet med en hel del mørkt træ.


     

  • VEJLE: Masser af talent i trætoppen

    VEJLE: Masser af talent i trætoppen

    .

    TreeTop

    Munkebjergvej 125
    7100 Vejle
    +45 76 42 85 00
    tree-top.dk 

    Den uhindrede udsigt over Vejle Fjord, som man kan nyde fra sit bord på Restaurant TreeTop, må afgjort være blandt de skønneste i landet. Navnet er velvalgt, for her har man vitterligt fornemmelsen af at sidde højt oppe i trækronerne med verden for sine fødder. Restauranten ligger på Munkebjerg Hotel, som indtager en fornem placering på en bakketop med dyb skov og vand til alle sider.


     

  • KØBENHAVN: Nordisk elegance, præcision og råvarefokus

    KØBENHAVN: Nordisk elegance, præcision og råvarefokus

    .

    AOC

    Dronningens Tværgade 2
    1302 København K
    +45 33 11 11 45
    restaurantaoc.dk

    Imposante Moltkes Palæ emmer af klasse og storhed. Restaurant AOC har hjemme i kælderen, men der er højt til loftet under de mægtige hvælvinger fra det 17. århundrede. Indretning er moderne, kølig nordisk, men virker på ingen måde akavet i forhold til de historiske rammer og det bastante stengulv. Pladsen er god, så der er godt med luft omkring de enkelte borde, og så skaber rummet en helt særlig akustik.


     

  • KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant

    KØBENHAVN: Intimt og intenst på Danmarks mindste restaurant

    .

    Kiin Kiin 71

    Nyhavn 71
    1051 København K
    +45 51 44 59 58
    kiinkiin71.dk

    For enden af Nyhavn ligger Suhrs Pakhus, der nu huser 71 Nyhavn Hotel og restauranten Sea by Kiin Kiin. Siden efteråret 2018 kan du også finde Kiin Kiin 71 på adressen, der eksisterer som en slags restaurant i restauranten hos Sea by Kiin Kiin.

    Der er tale om Danmarks mindste spisested med plads til kun seks gæster, der bliver ført igennem en omakase-seance i fire akter med 36 serveringer uden kød, men med alt godt fra havet. Første akt foregår stående under de kraftige loftsbjælker ved indgangen til Sea by Kiin Kiins spiselokale.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App