Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KVISTGÅRD: En skjult skat i Nordsjælland

KVISTGÅRD: En skjult skat i Nordsjælland
08. feb. 2018

.

Atelier 85

Reerstrupvej 11
3490 Kvistgård
+45 31 66 42 60
facebook.com/Atelier85.Kvistgaard

Hos Atelier 85 i Kvistgård byder køkkenchef Brian Pedersen velkommen i en stor aflang dagligstue, der går i eet med det rummelige moderne køkken. Velkomstdrinken er en filigran og frisk blanc de noirs grand cru-champagne fra Henriet-Bazin med fine noter af eg og vanilje. Køkkenchefen præsenterer selv alle retter ved bordet. Den første, Gillardeau-østers lagt på kveller med hakket østers i en kugle lukket med et delikat tyndt lag muslingegele og muslingeskum, har en frisk, let nøddeagtig smag, der tilføres syre af de pyntende æbleblomster, og tegner godt for aftenen.

Næste servering er frisk citrontimian, som topper fintskårne skiver af sprød glaskål, der dækker en let sødlig krabbesalat i is med fedt fra bunden af sprød fransk ventrèchebacon, hvilket i ganen giver et harmonisk spil mellem røg- og kryddertoner, fedme, sødlighed og syre. Til retten nydes en Domaine Sylvain Langoureau Saint Aubin 2015 med noter af æble, pære og mandel og en elegant nuance af sprødristet brød i eftersmagen.

Som snack serveres en langtidstilberedt broccolistok med bid, vendt i porreaske, der giver en let smag af bitterhumle, samt anis blendet ind i et luftigt gulerodsskum, hvorved alle smagssanser aktiveres. Ved bordet lægges et fint skum af jomfruhummer ved en helt kikseagtig sprød porretærte lagt på en fed citroncreme serveret med mandler, blomkål og en fars af frisk jomfruhummer med en sart, men intens sødlig maritim smag af hummerhaler. Retten akkompagneres af en 2015 Schloss Lieser riesling kabinett fra topmarken Wehlener Sonnenuhr i Mittelmosel i perfekt balance mellem frugt og syre.

En delikat snack af tyndt og knasende tørret friteret torskeskind, hvor smagen af salt og tørret fisk spiller op mod mayonnaise af æggehvider og enebær, et havets svar på flæskesværen, danner oplæg til næste servering, en karakterfuld og saftig langtidsbagt mørksej toppet med en let sødlig mælkegele og serveret med en luftig puré af rå jordskokker, stegte friske hasselnødder, brunet smør, wasabiurter samt spray af wasabimælk afstemt, så det ikke dominerer fisken.

En sandwich af noritang med en let sojamayonnaise og friskhøvlet tun kombinerer noter af umami, salt og den delikate smag af rå tun, og sætter sprødhed, fedme og ferskhed i samspil. Som et kunstværk åbenbarer sig på en bund af brombær- og rødbedegelé en anretning af saftfuld skovgris smukt dekoreret med tynde rødbedeskiver, gul stedmoderblomst, gåsefod og rødbedemarengs samt en hvid kugle bestående af grisenakke omsvøbt af cremefraichegelé, hvortil serveres en glace med rødbede, løg og selleri.

En lang hvid bjælke af mascarpone med pæresaft, tempereret hvid chokolade fyldt med  pærepuré og pærebolde marineret i egen saft er smukt dekoreret med en sprød og fin tuiles og serveres med en suppe af citronverbena og skovbær, hvortil nydes en 2014 Schloss Lieser riesling auslese fra Niederberger Helden, der med en flot syrebalance og noter af fersken og ananas komplementerer retten perfekt.

Som aftenens grand finale bæres en humidor med glaslåg andægtigt ind og placeres på kaffebordet. Alle gæster samles, låget løftes, og ud af den oplyste cedertrækasse vælder frysetåge, der afslører cigarrør af brickdej fyldt med chokolade- og hasselnøddecreme på en bund af blommecreme med chokolade. Voila! På Atelier 85 får du en kunstnerisk opvisning i gastronomisk perfektion og bærer en uforglemmelig magisk, personlig og intim gourmetoplevelse med dig hjem.

 

Mere restaurantnyt

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App