Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration

TÓRSHAVN: Færøsk fiskerestaurant med iberisk inspiration
08. sep. 2017

.

Barbara


Gongin 2-6
100 Tórshavn, Færøerne
+298 33 10 10
barbara.fo

Adgangen til det intime stemningsfyldte lokale, med klippen som en naturlig del af væggene, sker fra en lille naturstensbelagt gyde, hvor der tørres torsk under tagudhængene. På menuen er flere deleretter, så her er det helt naturligt, at man smager hos hinanden. Køkkenchefens fortolkning af latinamerikansk ceviche – en velafstemt kold fiskesalat på rå havtaske marineret i citronsaft med chili og koriander serveret med rødløg og hasselnødknas – er et komplekst smagspotpourri, der sætter barren højt.

Dampet hestemusling med let rødligt kød og smag hen ad sin blå artsfælle serveres med stegt ramsløg på ristet brød – enkelt, men elegant. Bacalao, spansk for udvandet klipfisk af torsk, rørt op med lækre nye kartofler, smør, som tilfører fedme, salt, peber og bredbladet persille, er en rustik, lidt bastant, men indbydende ret, med en klokkeren fiskesmag. Fast hvidt fedtfattigt kød af dampet kuller har en fin let koncentreret torskesmag, der matches af en sart romesco, som især bæres af grillet peberfrugt, mandler og soltørrede tomater. Disse indledende øvelser matches af en 2015 Kremser Sandgrube på grüner veltliner fra Østrig –  en tør, mineralsk sag med en fast grøn syrestruktur.

To ting på menuen må du ikke gå glip af, det ene er torskehovedsuppen med karamelliserede løg og safran, hvor den sarte fiskesmag indgår i en symbiose med karamel, afdæmpet løgsmag og filigran safrannoter, mens det andet er nye kartofler med skræl og traditionel baskisk pil pil-sauce med perfekt konsistens lavet på klipfisk, udvandet så saltet har trukket sig, hvidløg, jomfruolivenolie og en smule chili – stedets svar på naturens egen sauce béarnaise. På Barbara tør køkkenchefen gå sin egen vej, og det sker helt uden slinger.

 

Mere restaurantnyt

  • RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    Midt i Nationalpark Mols Bjerge ligger økolandsbyen Friland, der siden 2016 også har huset den vegetariske gourmetrestaurant Moment. Køkkenchefen hedder fra i år René Warn, og med en fortid på bl.a. Kommandanten i København er der dømt alt andet end simple salater.


     

  • HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    Der er ingen tegn på metaltræthed efter ti år i toppen af Vendsyssels gastronomiske univers på bryggeriet i Hjørring. Køkkenets kreationer er alle en pincetpræcis og velovervejet æstetisk komposition med teknisk sikkerhed i tilberedning og tilsmagning, og betjeningen følger det høje faglige niveau.


     

  • NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Cacao Barry som ny partner for White Guide.


     

  • KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    .

    Restaurationen

      MEGET GOD KLASSE

    Møntergade 19, 1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    Glem alt om skum, støv og levende rejer og læn dig i stedet tilbage i brede stole og nyd det klassiske fransk-danske køkken hos det underspillede powercouple, Lisbeth og Bo Jacobsen. De har drevet restaurant sammen i over 25 år, og vi føler næsten, vi er hjemme hos dem privat – så meget gør de ud af at gøre gæsterne tilpasse. Dét er ægte værtskab, og sådan burde det være alle steder.


     

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar H.W. Larsen GASTRO unika Køb White Guide White Guide App