Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Format til meget mere

KØBENHAVN: Format til meget mere
28. sep. 2017

.

Format

Sankt Annæ Plads 20
1250 København K
+45 69 15 65 85
formatcph.dk
 

Formats placering i en overdækket atriumgård inde bag facaden på det nyåbnede Hotel Skt. Annæ er en af byens mere specielle, og højden til loftet giver en luftig fornemmelse af at spise under åben himmel. Køkkenchef Will Smith har tidligere slået sine folder som souschef på topsteder som Geranium og Kong Hans, men hans tiltræden bag Formats næsten milliondyre Molteni-komfur markerer den første som køkkenchef.

Han står her for yderst sæsonpræget gastronomi med særligt fokus på syltning, saltning og henkogning. Hovedelementerne er tryghedsskabende og velkendte råvarer, mens legen er mere fri i sammensætningen af tilbehøret. For eksempel ledsages et stykke brændt torskeryg af en velgørende smørsauce smagt til med noritang, som giver intens fylde, mens syltede stikkelsbær skyder syre ind i regnskabet.

Servicen er veloplagt og ligeså er vinhåndteringen, som matcher torsken perfekt med et glas Auxey-Duresses fra Bourgogne med herlig syre og let smørrede noter fra fadet. Vinkortet udgøres i vid udstrækning af øko/bio-producenter, de fleste dog produceret på konventionel vis, selv om der også er rendyrket naturvin på kortet.

Til gengæld tages der ikke chancer med hovedretten, som vi desværre må vente alt for længe på. Fra serveringen af den foregående ret, går der 45 minutter, inden et stykke krogmodnet ribeye med friskplukkede kantareller, svampecreme, ramsløgskapers og en demiglace helt efter bogen, rammer bordet. Kødet savner noget krogmodnet karakter, og serveringen er lidt for forudsigelig, selv om den overordnet smager fornuftigt. Men sådan må det være på en hotelrestaurant, hvor både nysgerrige lokalgastronomer og kulinarisk tryghedssøgende gæster fra nær og fjern skal tilgodeses. Denne særlige øvelse lykkes i overvejende grad for restauranten, som starter forsigtigt ud, men som afgjort har formatet til at blande sig med byens øvre liga.

 

Mere restaurantnyt

  • SEA by Kiin Kiin: Kulturel krydsbestøvning i Nyhavn

    SEA by Kiin Kiin: Kulturel krydsbestøvning i Nyhavn

    Vores aften på SEA by Kiin Kiin slutter på Café Fodkold på Kgs. Nytorv. Det er ikke fordi, maden ikke er forrygende, for greatest hits fra restauratør Henriks Ydes thaigastronomiske flagskib Kiin Kiin udgør rygraden i konceptet.


     

  • Ny på Vesterbro: Hip asiatisk smeltedigel

    Ny på Vesterbro: Hip asiatisk smeltedigel

    Restauratør Henrik Yde har plukket hist og pist fra forskellige asiatiske køkkenretninger på den nye, lækker-hipt indrettede Kiin Kiin Bao Bao på Vesterbro. Yde, der har en god håndfuld restauranter i den asiatiske genre under bæltet, er især kendt for sin flagskibsrestaurant Kiin Kiin.


     

  • Top 15: Årets bedst anmeldte "nye" restauranter

    Top 15: Årets bedst anmeldte "nye" restauranter

    Foto: Claes Bech Poulsen, fra KOKS

    WHITE GUIDE: Fra København og Skodsborg til Aarhus over Mårslet, Vejle, Odense, Tønder – og Kirkjubøur. Her er de bedst anmeldte danske restauranter, som er nyåbnede, relancerede, flyttet eller har skiftet køkkenchef i 2016.

    Hver uge bringer vi nye anmeldelser af de bedste spisesteder i hele landet. Heriblandt mange nyåbnede, ligesom vi ofte genbesøger restauranter, som er relancerede med nyt koncept eller har skiftet køkkenchef siden den seneste udgivelse. Anmeldelserne er blevet bragt løbende i vores app og på whiteguide.dk. En undtagelse er listens højdespringer, færøske KOKS, som i foråret 2016 flyttede ud af morgenmadssalen på Hotel Føroyar og til den lille bygd Kirkjubøur. Kort efter blev den anmeldt til vores fællesnordiske udgivelse, White Guide Nordic, og anmeldelsen er nu oversat og kan for første gang læses på dansk.


     

  • Årets bedst anmeldte "nyhed": Lavmælt genialitet fra jord og hav

    Årets bedst anmeldte "nyhed": Lavmælt genialitet fra jord og hav

    I kontrast til det dramatiske færøske landskab er serveringerne på KOKS lavmælte og overraskende afdæmpede. Måske som et slags symbol på, at Færøerne gemmer på så mange undervurderede råvarer. Et topnummer i den underkendte kategori er en sort puk lavet af tynde skiver af majroe penslet med brændt purløg. Den ligger elegant på et keramikfad med brændt glasur. Under låget gemmer sig en pivfrisk torsketatar med dyb havsmag, som forstærkes af brøndkarse og smagen af en østrigsk grüner veltliner fra topproducenten Pichler-Krutzler.


     

  • Ny i Aalborg: Restauranternes svar på en god krammer

    Ny i Aalborg: Restauranternes svar på en god krammer

    I efteråret åbnede Brdr. Price deres første restaurant udenfor København, og det blev fejret med manér. I det nordjyske er man fuldt på bølgelængde med brødrenes lune humør og deres kærlighed til velkendte retter med tunge mejeriprodukter øverst på ingredienslisten. Da Adam og James indtog Aalborg, blev de således modtaget som kongelige, da de delte rundhåndet ud af smagsprøver og hyggelige anekdoter på C.W. Obels Plads.


     

  • Bar'vin er genåbnet: Stambistro for gastronomisk velopdragne byrotter

    Bar'vin er genåbnet: Stambistro for gastronomisk velopdragne byrotter

    Bar’vin har et fast klientel blandt meget kræsne mennesker. Ejeren Nils Thyge har været en af fornyerne på den danske vinscene, blandt andet en af de første til at bringe naturvine frem i Danmark - ikke at det er en niche, han har gemt sig i. Med et leksikalt overblik over de gode smuthuller i danske vinimportørers sortimenter kuraterer han det vinkort, som er både hjertet i restauranten og et udtryk for overordentlig god smag.


     

  • Hvordan smager fremtiden?

    Hvordan smager fremtiden?

    WHITE GUIDE: Hidtil har vi alene dækket Norden og de baltiske lande. Med den nye guide 12forward by White Guide rykker vi ud i verden og viser vej til de mest banebrydende restauranter i verdens gastronomisk epicentre. Heriblandt selvfølgelig også København.

    12forward er en digital guide udviklet af White Guide i samarbejde med nogle af verdens skarpeste madanmeldere, som alle er bosat i de byer, de dækker. Restauranterne i guiden kan lige vel være toprestauranter som gadekøkkener, men fælles for alle er, at de har noget exceptionelt at byde på og er med til at rykke grænserne for gastronomien.

    Hver måned kommer der nye gastronomiske destinationer til, indtil totalt 30-40 byer er med. Til en start kan man læse anmeldelser af de 12 mest interessante restauranter i Singapore, Tokyo, Berlin, New York, Stockholm, Cape Town og København. Listen opdateres løbende men er begrænset til 12 spisesteder i hver by, så når en ny kommer ind, vil en af de ældre udgå.


     

  • Ny i Nyhavn: Vandingshul for eventyrlystne frokostspisere

    Ny i Nyhavn: Vandingshul for eventyrlystne frokostspisere

    Smørrebrødet er blevet redefineret på mange måder i de senere år, og ikke mindst området omkring Nyhavn har lukreret på den udvikling. Nu er der åbnet endnu en restaurant med sit helt eget take på den klassiske spise, nemlig Kompasset i den østlige ende af Sunny Side.


     

  • Ny designrestaurant i Aarhus: Personlig mad og prisvenlig vin men skarphed savnes til tider

    Ny designrestaurant i Aarhus: Personlig mad og prisvenlig vin men skarphed savnes til tider

    Bag Sonnesgade 11 står to arkitekter og en kok, og udmeldingen fra den nyåbnede restaurant er, at her lægges vægt på begge fagområder. Det arkitektoniske element er det første, der slår os. Spiserummet er stramt designet, mørkt, enkelt og med lige linjer og nordiske træsorter i tidens tone, som hverken provokerer eller udfordrer unødigt.


     

  • Relanceret smørrebrødsrestaurant: Råvarer, håndværk, udsigt og en fuser

    Relanceret smørrebrødsrestaurant: Råvarer, håndværk, udsigt og en fuser

    Dannebrog vajer foran Ravelinen som vidnesbyrd om madstilen; her er det klassiske danske køkken i højsædet. Indretningen er som taget ud af manualen for en smørrebrødsrestaurant med tunge møbler, nips og hvide duge, og udsigten er blandt Københavns fineste. Placeret midt på Christianshavns Vold er her både vue til blå bølger og en vagabond, som tager en lur på en bænk. Så københavnsk som noget.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App