Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed

KØBENHAVN: Forførende dogmefrihed
01. mar. 2018

.

Mielcke & Hurtigkarl

Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
+45 38 34 84 36
mhcph.com

Tilbage i 2008 flyttede Jakob Mielcke og Jan Hurtigkarl fra den smukke beliggenhed ved havet i Ålsgårde til den smukke beliggenhed ved haven på Frederiksberg. Inden for er det særprægede, men yderst behagelige lydspor af ambient musik og lyde blot et af mange originale elementer, der gør restauranten til noget helt særligt, og det klæder det store lokale med højt til loftet, dets store planter og grønne udsmykning på væggene.

Den smukke fredede bygning fra det 17. århundrede i Det Kongelige Haveselskabs have benytter sig naturligvis i høj grad af det store udvalg af grønt og urter, der forefindes lige uden for døren. De lokale råvarer får dog ofte selskab af mere eksotiske ingredienser – ikke sjældent af japansk oprindelse – når køkkenet har lyst til det.

Der gås også gerne på jagt, og denne aften får vi charcuterie af gråand og gås med dyb smag og senere i menuen en ret med perfekt rosastegt due, der tilføres ekstra umamismag af trøffel, men også balanceres af syre fra rabarber. Vi bestiller den store ”metamorfose”-menu med tilhørende vinparringer. For vinen står portugisiske Jose Santos, der efterhånden er  blevet en institiution i den danske sommelierverden, og hans behagelige væsen, enorme viden og rundhåndede udskænkninger fornægter sig heller ikke denne aften.

En bunke af ærter, brøndkarse og andre grønne sager fra haven gemmer på østers og duftene og smagene går simpelt op i en højere enhed sammen med champagnen Varnier Fannière Cuvée St-Denis Grand Cru Brut. Restaurantchef Thomas Amir Korby sørger ikke kun for, at hele seancen forløber gnidningsfrit, og enhver gæst føler sig veltilpas, men er også manden bag, den fremragende juice- og kombuchamenu, der kan vælges som alternativ til vinen.

En ret med ansjoser i en kraftig sauce på artiskok og bergamotte er igen ren nydelse fuld af umami med et godt syrebid. Aftenens eneste ret, der ikke får os helt op at ringe er en dessert med en passionsfrugtsorbet med en sauce på kokos med et lille chilibid – slet ikke ringe, men bare ikke helt så fantastisk som alt andet. En vovet og fræk dessert med birk, sprød selleri og pulver af vaniljesmagende tonkabønner afslutter dog måltidet i den ånd, det er svært ikke at elske stedet for. En mousserende engelsk demi-sec fra Nyetimber er kvalitets- og smagsmæssigt over flere af dens franske konkurrenter.

Mielcke & Hurtigkarl viser os gang på gang, hvor vidunderligt forfriskende og forførende en kreativ dogmefri tilgang til kokkekunsten kan være, når det er gastronomiske genier, der står bag. Du finder kun få ligeså spændende restauranter noget sted i verden.

 

Mere restaurantnyt

  • BORNHOLM: Sublim skønhed på tallerkenerne og ud af vinduerne

    BORNHOLM: Sublim skønhed på tallerkenerne og ud af vinduerne

    .

    Kadeau Bornholm

    Baunevej 18
    3720 Aakirkeby
    +45 56 97 52 80
    kadeau.dk

    Det forhenværende sommerhus, der nu rummer Kadeaus bornholmske afdeling, spejder fra sin klippe sydpå henover Østersøen. Udsigten er smuk, men ikke det allersmukkeste denne aften, vil det vise sig. Vi udsættes nemlig for et nærmest perfekt gastronomisk forløb af 14 vanvittigt gode retter, der overgår ethvert hav (i hvert fald Østersøen) i skønhed.


     

  • PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: Barfod Vin

    BARFOD VIN – Nordiske Koldklimavine fra Røsnæs

    Vintagepræsentation 2018

    I samarbejde med Restaurant Lumskebugten/Erwin Lauterbach
     
    Søndag d. 2. juni fra 14:00 - 17:30
    Færgen Grønsund (overfor Restaurant 108)
    Strandgade 100
    1401 København K
     
    Arrangementet henvender sig til sommelierer, kokke, anmeldere, restauratører mv. med interesse for danske/nordiske koldklimavine.

    Vi præsenterer 7 vine; 6 hvide og 1 rosé, på druerne Solaris, Souvignier Gris og Cabernet Cantor.


     

  • SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød

    SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød

    .

    Søllerød Kro

    Søllerødvej 35
    2840 Holte
    +45 45 80 25 05
    soelleroed-kro.dk

    Når du først har sat dig i de bløde stole i Søllerød Kros lavloftede stuer, har du bare lyst til at blive. Alle gæster får præcis samme følelse af at være aftenens vigtigste, takket være legenden Jan Restorff, der som restaurantchef er indbegrebet af omsorg, opmærksomhed og viden ud i sanselighed.


     

  • KØBENHAVN: Vildt godt vildt

    KØBENHAVN: Vildt godt vildt

    .

    Wilhelm

    Nikolajgade 18
    1068 København K
    +45 53 85 02 81
    restaurantwilhelm.dk

    I forbindelse med samlingens midlertidige lukning i forbindelse med tilbygning flyttede Restaurant Wilhelm i 2017 fra sin skovnære lokation ved Ordrupgaard til et gammelt byhus i Nikolajgade – ”Skoven i byen” står der nu på hjemmesiden.

    Konceptet er, at råvarerne, hvad enten de kommer fra land eller vand, gerne skal være ”skudt, fanget med harpun, lasso eller plukket med tommeltot og pegefinger”, og køkkenchef Kristofer Josefsson stammer da også fra de dybe smålandske skove.


     

  • ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    .

    Ulo

    Mittarfimmut Aqq. B-1128
    3952 Ilulissat
    +299 94 41 53
    hotelarctic.com/restaurant-ulo

    Restaurant Ulo er et oplagt sted at sunde sig lidt, når sanserne har været på overarbejde ved Ilulissats ubeskriveligt smukke og verdensarvsmærkede isfjord. Blot en kilometers gang fra byen finder man de mægtige, blålige isbjerge, som ligger i fjorden som langsomt smeltende kolosser i det rå og sneklædte landskab.


     

  • KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    .

    Kanalen

    Wilders Plads 2
    1403 København K
    +45 32 95 13 30
    restaurant-kanalen.dk

    Tidligere Bocuse d’Or-sølvvinder, Jeppe Foldager, kan dét med luksus, og det gamle hus på Christianshavn er luksuriøst indrettet i skandinavisk underspillet stil. Vi kan kigge ind i køkkenet, hvor der på bedste Bocuse-vis hersker ro og orden. Roger Coulon-champagne fra Vrigny er elegant og har de fineste bobler. Vi nyder den til snacks, bl.a. en gigantisk Gillardeau-østers med godt med peber, drænet yoghurt og et syltet hybenroseblad. Det er en østers for østerselskere – kødfuld, helt frisk og meget smuk at se på.


     

  • KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    .

    Mielcke & Hurtigkarl

    Frederiksberg Runddel 1
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    The Menu is not the Meal, står der på den lille menuseddel, vi får med, da vi nærmest svævende forlader den forførende have i den solvarme forårsaften. Vi har været gennem en ’Metamorfose’, som den store menu kaldes, og vi er ganske rigtigt forvandlede. Jacob Mielcke driver sammen med Jan Hurtigkarl fortsat gryderne med sikker hånd og på sin helt egen kreative måde med japanske undertoner, nordiske takter og en overtone, der er helt sin egen.


     

  • EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    .

    Molskroen

    Hovedgaden 16
    8400 Ebeltoft
    +45 86 36 22 00
    molskroen.dk

    Steffen Villadsen overtog for tre år siden ansvaret for Ebeltofts luksuskro og trådte ind i kredsen af kokke, der i de seneste årtier har stadfæstet Molskroens relevans i den gastronomiske superliga. Det gule, charmerende bindingsværkshus ligger på kanten mellem Mols Bjerge og Ebeltoft Vig og har både det bakkede landskab og Kattegat indenfor rækkevidde.


     

  • TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    .

    Ræst

    Gongin 8
    100 Tórshavn
    +298 41 14 30

    Vi træder ind i det 500 år gamle hus med græs på taget, hvor det nærmest føles som, man er gæst i et privat hjem med klaver og gamle bøger. En kraftig lugt rammer med det samme vores næser og giver en forduft på, hvad der er i vente.


     

  • KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    .

    Selma

    Rømersgade 20
    1103 København K
    +45 93 10 72 03
    selmacopenhagen.dk

    Hos Selma får man p.t. landets bedste innovative smørrebrødsoplevelse. Måske skyldes det, at restauratør og køkkenchef Magnus Pettersson er svensker og ikke er vokset op med smørrebrød. Hans tilgang til den ærkedanske spise er derfor fuldstændigt dogmefri, og han føler sig tydeligvis ikke bundet af rigide uskrevne konventioner. Når man desuden stiller usædvanligt høje krav til råvarernes kvalitet, kan det gå hen og blive rigtigt godt.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App