Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær
20. jul. 2017

.
Nærvær


Strandgade 87C, st., 1401 København K
+45 77 30 12 11
naervaer.dk

Det bobler og hygger i vinbaren ned til vandet på christianshavnersiden, hvorfra du på den udendørs terrasse ved Krøyers Plads kan nyde et glas og udsigten til Københavns skyline med Marmorkirken i centrum. Derfra føres du ind det "hemmelige" lille designerindrettede rum, hvor køkkenchef Yves Christian-François Le Lay og Kasper Langkilde skaber et intimt og utroligt velsmagende måltid til bare 12 gæster bænkede ved et hesteskoformet bord om det åbne køkken.

Du er vidne til en stille og præcis dans i køkkenet, der i glidende bevægelser sørger for at de 11 serveringer kommer i en lind strøm, der passer til dit tempo. 1000 kr. for menuen, der er eneste mulige valg, og 2000 kr., hvis du tager hele pakken med vinmenu, vand og kaffe. Der er også en saftmenu og mulighed for stor individualitet på drikkesiden. Vintjeneren informerer og serverer netop det, du har lyst til, hvis du ikke bare overlader det hele trygt til hende. Baglandet er vinbaren med fokus på de mediterrane dråber, men udvalget er bredt og glasmulighederne mange.

Vores menukort er påtrykt vore fornavne, og vi kravler op på de høje stole og nyder fortolkningen af et nærværende måltid med fremragende kogekunst og knivskarp smageske. Yndlingsretterne denne aften var det marokkansk inspirerede stykke stegt pighvar med grillet courgette og courgetteblomst fyldt med pighvarfars og kantareller i en bisque med safransmør. Her mødes alt det bedste fra alle verdener. Dette fortsætter i den stegte danske blæksprutte, høvlet som var det nudler på en bund af friske danske ærter, muslingeskum, salturt og tørret kaviar fra hvid stør. En bid af havets salt og umami, der fanges perfekt af en chardonnay fra Jura med kant og syre til at bryde den næsten overvældende havsmag, der dog holdes på en sød ærtebund for at fastholde aftenens kampord: Mums.

Køkkenet har som køkkenchefen delvist fransk baggrund, men med Le Lays tid i mange af de bedste københavnske køkkener er den nordiske trend taget med i en fortolkning, der rummer et globalt perspektiv. Syltet frisk abrikos med timianis, lakrids og hvid chokolade viser forståelse for sansekombinationer, der får dig til at juble samtidig med, at her både er genkendelighed og tryghed, som det kræves af et nærværende køkken.

Forkælelsen vil ingen ende tage, når vi til osten får et glas Riesling Spätlese 1976 fra Lorcher Pfaffenwies i Rheingau, og med en finale af nyfortolket koldskål med tykmælk semifreddo og jordbær står det lysende klart, at her er et sted med alt det bedste i et skønt måltid, en vedkommende gæstfrihed og et velovervejet velskænket glas, der placerer Nærvær i mesterklassen.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    .

    Bæst

    Guldbergsgade 29
    2200 København N
    +45 35 35 04 63
    baest.dk

    Christian Puglisi lever sin vision om bæredygtighed, økologi og sporbarhed helt ud på sin italienske pizzabistro, hvor alt er nøje udvalgt. Grøntsagerne kommer fra egne marker ved Lejre, og charcuteriet er produceret i egne saltkar.


     

  • KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    .

    Noma

    Refshalevej 96
    1432 København K
    noma.dk

    Vi ser tilbage på Nomas maritime førstereinkarnation og glæder os til sommerens grønt- og efterårets vildtsæson.


     

  • Mød vores partnere: Vandkefirperler

    Mød vores partnere: Vandkefirperler

    VANDKEFIRPERLER er det vi betegner som en "økologisk fermenteret læskedrik".
    Vandkefir er en aktiv gærkultur, der omdanner sukker i vand til organiske syrer som mælkesyrebakterier, eddike- og kulsyre. Vandkefir indeholder probiotiske stoffer, som kan have en gavnlig effekt for maven. Et alkoholfrit alternativ.

    "Idéen bag Perlerne har rødder i Nexø på Bornholm og blev til i 2016. Med afsæt i traditionen og fortællingen om det gamle Nexø Bryggeri, der fra 1865 til starten af 1970'erne bl.a. producerede citron- og hindbærlæskedrikke, vores to første varianter, har vi ladet os inspirere af historien og bragt en årelang bryggetradition tilbage til byen med det nye:

    NXØ Brewery - Vandkefirperler.

    Det, der giver mening for os, er, at det er den rene råvare og den ægte smag, der er i fokus. Derfor er der ikke brugt nogen form for unaturlige tilsætningsstoffer, kunstige sødemidler eller lignende i vores produkter. Vi bruger udelukkende 100 % økologiske råvarer og i det omfang, det er muligt, bruger vi råvarer fra Bornholm. Vi vil være i fortsat vækst og udvikle nye spændende varianter for at optimere vores produkter til gavn for alle, der nyder vores alternative læskedrik."

    Læs mere her


     

  • KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine

    KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine

    .

    Anarki

    Vodroffsvej 47
    1900 Frederiksberg
    +45 22 13 11 34
    restaurant-anarki.dk

    Makkerparret Christian Thorsholt Jacobsen og Rune Sauer Sonnichsen komplementerer hinanden med vin og mad på den vidunderlige lille bistro, hvorfra du aldrig går sulten eller tørstig hjem.


     

  • LANGÅ: Det gastronomiske vandingshul

    LANGÅ: Det gastronomiske vandingshul

    .

    Fru Larsen

    Østergade 1, Laurbjerg
    8870 Langå
    +45 86 46 83 88
    frularsen.dk

    Turen til Laurbjerg er i den grad en omvej værd. Her sørger Tommy og Birgitte Friis for en hjertevarm og grundgastronomisk forkælelse til en særdeles overkommelig pris.


     

  • KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed

    KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed

    .

    108

    Strandgade 108
    1401 København K
    +45 32 96 32 92
    108.dk

    Køkkenchef Kristian Baumann og hans folk bag 108 formår at servere nok Danmarks flotteste retter. Vi er på lillesøsteren til Noma, stedet der begyndte i de gamle Noma-lokaler, men nu har fået sin egen tydelige identitet i egne lokaler, hvor udsigten til kanalen, havnen og de mange cyklende sommerfolk er en stemningsfaktor, der beriger det store flotte halvrå lokale.


     

  • KØBENHAVN: Pasta i døgndrift

    KØBENHAVN: Pasta i døgndrift

    .

    Barabba

    Store Kongensgade 34
    1264 København K
    +45 33 10 10 40
    barabba.dk

    Det er svært ikke at blive lykkelig for Restaurant Barabba, der som et andet italiensk hjem serverer varm mad helt til kl. 2 om natten.


     

  • Mød vores partnere: Dagmar

    Mød vores partnere: Dagmar

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere vores partner Dagmar – en kompromisløs gastronomisk drikkeoplevelse uden alkohol.


     

  • AALBORG: Bæredygtig velsmag og knivskarpt håndværk

    AALBORG: Bæredygtig velsmag og knivskarpt håndværk

    .

    Textur

    Vesterbro 65, st.th.
    9000 Aalborg
    +45 27 50 35 08
    restauranttextur.dk

    Kokkene Dennis Juhl og Frederik Østeraa driver dette fremragende spisested med både hjerte, hjerne, håndværk og ikke mindst en meget stor indsigt i velsmag og nydelse.


     

  • Mød vores partnere: KEN STORKØKKEN

    Mød vores partnere: KEN STORKØKKEN

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere KEN STORKØKKEN som samarbejdspartner for White Guide Danmark.

    KEN STORKØKKEN har siden 1944 indrettet storkøkkener, restauranter og kantiner hele landet over. "Vi er totalleverandør af isenkram, maskiner samt inventar og tilbyder individuel rådgivning baseret på stor brancheerfaring. Derudover har vi egen serviceafdeling med 42 teknikere.

    Du finder os i den vestlige ende af Aarhus, hvor vi både rummer en stor udstilling af vores varer, et fuldfunktionelt demokøkken og vores centralt liggende lager. Virksomheden er inkl. service mere end 100 medarbejdere, fordelt over hele landet, og altid i nærheden af dig og klar til at hjælpe med sparring, inspiration og rådgivning.

    Det er igennem tiden blevet til et utal af køkkenindretninger landet over, store som små, og vi er altid klar på en ny udfordring. Med vores brede ekspertise og et produktsortiment i topkvalitet kan vi sikre dig landets bedste rådgivning indenfor inspiration og indretning i det professionelle køkken."


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App