Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder

TØNDER: Hygge og smæk for skillingen i hjertet af Tønder
14. sep. 2017

.

ROS


Spikergade 21
6270 Tønder
+45 27 19 31 93
restaurantros.dk

På ægte sønderjysk vis modtages du hjerteligt i døren, får taget frakken og sættes med udsigt over toppede brostensgader i hjertet af Tønder. Trods stedet er fuldt booket, har de dygtige kokke og indehavere, Marcel Rodrigues og Steffen Snitgaard, på hele din kulinariske rejse i fortolkninger af lokale råvarer og traditionelle egnsretter rigeligt overskud til både at skabe en afslappet atmosfære, sludre med gæsterne, besvare spørgsmål og deltage i serveringen fra det åbne køkken i den kun 98 m2 store restaurant.

De er taget retur til hjemstavnen for at skabe en gastronomisk højborg med forankring i det lokale, der er til at betale. Med fem fremragende retter for 398 kr. må det siges at være lykkedes. Både service og kunst er lavet til stedet af lokale kunstnere, ligesom juicemenu og de fleste råvarer er fra områdets producenter. Vinkortet udgøres af et begrænset, men velsammensat udvalg af franske, tyske og italienske flasker på de mest populære klassiske druer.

Som velkomstsnack serveres en let kalveterrin med svampemayo, der spiller fint op mod det sarte kolde kød med syrlighed og noter af karljohan samt egne chips, hjemmesyltede oliven, saltmandler, boller på malt og havregryn og smør rørt med lokalt ramsløg. Sauce nage er en sart balanceakt mellem surt og sødt, der er meget afhængig af kvaliteten på vinen. Her går den rent ind til frisk havkat, der med sit hvide kød og milde sødlige smag afslører, at fisken hovedsageligt lever af hummer. Gulerodspuré, dildolie og frisk dild tilfører friskhed og kulør til den smukke anretning. Ribsbobler fra det lokale mosteri, Vibegaard, er et velvalgt sursødt match.

Tartelet – en klassisk egnsret – viser sig fra sin bedste side, da den fede, men lette og sprøde butterdej er fyldt med en grøntsagsragout af cremede jordskokker, spids peberrod og forårsløg toppet med papirtynde radiseskiver, karse og sprødt kyllingeskind, der smager igennem. Smalle chunky skiver af kalveklump, langtidsstegt ved 56 °C, fremstår helt rosa, saftige med flot kødstruktur og serveres med grillede forårsløg, selleripuré og pommes anna, en ofte tung og bastant sag, som her er let med frisk løgsmag. Den runde rødvinsglace med lette tanniner afslører igen, at der ikke spares på vinkvaliteten.

Osteanretningen består af Havgus, Rød Løber og som lokalt islæt Sønderjyske Blå akkompagneret af en sursød æblekompot, lækkert ristet kernerugbrød og et vellykket letsaltet knækbrød. De kraftige oste matches af ’Æbleau’– en voluminøs syrligtsød hedvin på danske æbler fra Skærsøgaard med vaniljetoner fra egetræsfadlagringen. Desserten er crisp mandelcrumble toppet med rabarberkompot og friske rabarbersnitter, hvis syre balanceres af sød karamelis

 

Mere restaurantnyt

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar H.W. Larsen GASTRO unika Køb White Guide White Guide App