Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby

FANØ: Kulinarisk ekvilibrisme i Danmarks smukkeste landsby
12. okt. 2017

.

Sønderho Kro

Kropladsen 11
6720 Fanø
+45 75 16 40 09
sonderhokro.dk

Pittoresk i Danmarks smukkeste landsby ligger en perle af en lavloftet stråtækt bygning, som huser en af Danmarks ældste og smukkeste beværtninger, Sønderho Kro. Her brillerer Jakob Sullestad, der ejer og driver kroen, som gæstfri vært, køkken- og restaurantchef. Det sker med stort overskud og i respekt for lokale traditioner, den storslåede natur og både Vadehavets og øens bidrag til køkkenet.

Stedet oser af historie og stemning. Velkomstsnacks er hjemmelavede flæskesvær samt bagte rodfrugter, chips af blå kartofler og tapioka, hvortil dippen er hjemmerørt mayo med fermenteret hvidløg. Både menuen og kroens åbne vinkælder afslører mulighederne for at nyde en række udvalgte rariteter fra store producenter i gode årgange. Du indleder med en sprød usvovlet biodynamisk Follador Prosecco fra 2015, med friske citrusnoter i duft og gane. Hver enkelt vin viser sig, at været dygtigt matchet til aftenmenuens fem retter.

Første servering er dampet havtaske med cremet kød og let bid, syltede hvide asparges, sprød tyndt skåret frisk rabarber, som tilfører syrlighed, og sødskærm, der bidrager med nuancer af anis. Hertil nydes en Dr. Bassermann-Jordan 2015 fra Pfalz på weissburgunder – en stringent sag med god syre – og for druen sjældne noter af eksotisk frugt. Nye kartofler og ærteskud er med lind hånd toppet af frisk stenbiderrogn og garneret med urter og med æggeblomme confiteret i rapskimolie som sauce. Retten fremstår som en elegant og sart forårsbebuder.

Saftig mørksej med god kødstruktur serveres med dampet forårsløg, rygeostskum og skvalderkål, som bidrager til kompositionen med sin karakteristiske smag henad persille. Ryg og braiseret skank af lam tilberedt til perfektion, så det falder af benet og fortsat er saftigt, serveres med confiteret kartoffel, grønne asparges med aske af brændt kartoffel og brøndkarse, som med sin nøddeagtige, lidt pikante smag tilfører retten friskhed. Mørt oksehøjreb er smukt anrettet med tyndskåret frisk og grillet fennikel, stegte asparges, frisk smørstegt timian og brøndkarse samt en vellykket rødvinsglace.

Desserten er en frisk og syrlig rabarberkompot med og rabarbersorbet, der tilføres sødme af hvid chokoladefromage og dybde med hårdt presset lakridskrymmel – en vellykket komposition. Alle retterne fremstår som små kunstværker på smukt service. Både værtskab, stemning og miljø gør, at du føler dig som en værdsat gæst.

 

Mere restaurantnyt

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar H.W. Larsen GASTRO unika Køb White Guide White Guide App