Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

ODENSE: Det ambitiøse madværksted

ODENSE: Det ambitiøse madværksted
03. jan. 2019

.

Aro

Østerbro 32
5000 Odense C
+45 42 83 23 15
restaurant-aro.dk

Kokkene Christoffer Schärfe og Bjørn Jacobsen har skabt en lille rustik perle af en restaurant i et tidligere autoværksted på det yderste Østerbro i et af Odenses gamle industrikvarterer. Aro er indrettet råt, men charmerende med højt til loftet, blanklakerede plankeborde og forskellige tæpper på det rå gulv.

Betjeningen er venlig, imødekommende og opmærksom, og vi føler os både velkommen og hjemme fra ankomst til afsked. Vinkortet er absolut fornuftigt prissat, og det har både personlighed og et fint udvalg af natur-og orangevine. Menuen består af syv retter, der kan plukkes i, som man ønsker. Har du en hel aften til rådighed, kan det anbefales at tage ’Store Aro’-menuen med tilhørende drikke og snacks. En snack med confiterede vagtellår med en velsmagende gedeostcreme varsler et køkken, der forstår at udfordre konventionerne.

Havgus fra Unika sætter smag på første ret som gratineret overflade på et saftigt stykke torsk på en bund af porre og en skummende sauce på samme ost, hvor de karamelagtige, salte noter går fint i spænd med en ren og mineralsk chablis i glasset.

En rødspættefilet, der er stegt på crouton, mangler lidt sprødhed og med en blød choron-skum, tomater i flere varianter og grønne oliven også lidt retning. Til gengæld er en dessert med en is på cremefraiche anrettet med blåbær, lakridssirup og søde, soltørrede oliven og citrontimianmarengs et sandt studie i velsmag. Flot og frækt.

Aro er et frisk pust til Odense, og finder du først derud, finder du både hygge, madglæde og ambitiøse tanker i madværkstedet.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    ”Godaften, signori,” lyder det fra tjeneren, og så er aftenen i gang. Oplevelsen af at befinde sig på en finere italiensk restaurant er gennemført på Era Ora, hvor ikke mindst servicedelen er fremragende; opmærksom, nærværende, diskret og tryghedsskabende. I køkkenet huserer siden årsskiftet den nye køkkenchef, Antonio di Criscio, som har fået til opgave at videreføre arven i Danmarks mest ikoniske italienske køkken.


     

  • Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Der dufter af røg på den helt rigtige måde, og der er et kæmpemæssigt kohorn på bordet og et nøgent træ midt i rummet. Restauranten i det imponerende skæve glasbyggeri AC Hotel Bella Sky i Ørestad har fået nyt koncept med nynordiskagtig indretning og navn: Basalt.


     

  • Ny anmeldelse: Vietnamesisk gadekøkken i makrostørrelse

    Ny anmeldelse: Vietnamesisk gadekøkken i makrostørrelse

    Lê-familien har siden 2003 været primus motor for det vietnamesiske gadekøkkens indtog i København. Dynastiet er i dag udvidet med flere filialer, men LêLê på Vesterbrogade er flagskibet.

    Årene har sat sine spor på de gule vægge, som trænger til en opfrisker, men det understreger blot den uformelle gademadsstil. Hanoi møder Vesterbro under høje lofter med duvende papirlamper som vidnesbyrd om den energiske stemning i rummet.


     

  • Her er pastaen konge

    Her er pastaen konge

    Foto: Magnus Omme

    Stemningen bobler, når du træder ind i det rustikke spiserum på Vesterbro, hvor folkene bag vinbaren Bevi Bevi har åbnet et spisested med fokus på pasta. I køkkenet sørger kokkene Andrea, Antonio og Carlo for, at den italienske pastapræcision udfoldes perfekt, og det er pasta, du skal vælge for at få den største oplevelse.


     

  • Blegdammens stjerne lyser igen

    Blegdammens stjerne lyser igen

    To unge fyre med en fortid i pop-up-køkkenet hos Rødder, hvis motto er bæredygtighed, velsmag og meningsfulde råvarer, har for nylig åbnet Metier i det hedengangne Blegdammens Stjerne.

    Stilen er hipster og passer som fod i hose i den tidligere ejer Claus Knussens oase overfor Riget. Gulvet er blevet barberet, og væggene er lidt mere rå, men det er stadig vakkelvorne stole og stearinlys, der omkranser et måltid med overordentlig stor velsmag, fremragende råvarer og en svært fornuftig pris.


     

  • Pertentlig tilsmagning og delikate detaljer

    Pertentlig tilsmagning og delikate detaljer

    Izakaya er den japanske variant af gastropub, oprindelig et tilflugtssted for japanske forretningsfolk, med meget høje kvalitetskrav til mad og drikkevarer. Sådan et sted har folkene bag Jah Izakaya sat sig for skabe i enkelt indrettede lokaler på Vesterbro med åben køkkenbar.

    Alt, der kommer til vores bord, er udført med præcision og den pertentlighed i tilsmagningen, som netop har gjort japansk kogekunst så berømt. Du vælger en stribe retter, som du deler med resten af bordet. Det hele er uformelt og regningen bestemt ikke høj. Sashimien byder på den bedste kvalitet laks fra Færøerne, mør tun og en dansk blæksprutte, som går igen i en ika ichiyaboshi, som er en uforglemmelig let tørret servering af blæksprutte med pikant mayo. Sjældent har sødmen og fedmen i en sprutte stået så klart.


     

  • MASH har indtaget Odense: Tjekket stil og venlighed gør det ikke alene

    MASH har indtaget Odense: Tjekket stil og venlighed gør det ikke alene

    Bøfhuset MASH er blevet synonym med bøffer af ypperste kvalitet. Forretningen har for længst forgrenet sig til London, Hamborg og Aarhus, og nu er turen omsider kommet til Odense. Her er indretningen tjekket, dyr og tidløs, og den livlige stemning i den store restaurant giver klokkeklare storbyassociationer. Vi er i Odense, men kunne lige så vel være i New York.


     

  • Vind to rå læderforklæder: Vinderne er fundet

    Vind to rå læderforklæder: Vinderne er fundet

    KONKURRENCE: I samarbejde med De Forenede Dampvaskerier udlodder vi to rå læderforklæder.

    Vinderne blev:

    Simon Daniel Hansen
    Betina Andersen Depping

    Tillykke! Vinderne har fået direkte besked.

    Se vindernes kommentarer her.


     

  • Partnernyt: Catering Engros vil sætte fødevareagendaen

    Partnernyt: Catering Engros vil sætte fødevareagendaen

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Catering Engros som lanceringspartner igen i år.


     

  • Ny restaurant i Horsens: Afslappet økomad og flade avancer

    Ny restaurant i Horsens: Afslappet økomad og flade avancer

    Påfaldende er det måske, at Bob Dylan, Madonna og The Rolling Stones har fundet vej til Horsens, men hidtil har ikke ét eneste spisested i den driftige kulturby været optaget i White Guide. Nu er Hede Nielsens gamle gasfabrik imidlertid blevet omdannet til en stor restaurant med fokus på lokale råvarer, økologisk sølvmærke og et bredt sortiment. Her kan du både få brunch, high tea, à la carte og en fast aftenmenu.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App