Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

ODENSE: Det ambitiøse madværksted

ODENSE: Det ambitiøse madværksted
03. jan. 2019

.

Aro

Østerbro 32
5000 Odense C
+45 42 83 23 15
restaurant-aro.dk

Kokkene Christoffer Schärfe og Bjørn Jacobsen har skabt en lille rustik perle af en restaurant i et tidligere autoværksted på det yderste Østerbro i et af Odenses gamle industrikvarterer. Aro er indrettet råt, men charmerende med højt til loftet, blanklakerede plankeborde og forskellige tæpper på det rå gulv.

Betjeningen er venlig, imødekommende og opmærksom, og vi føler os både velkommen og hjemme fra ankomst til afsked. Vinkortet er absolut fornuftigt prissat, og det har både personlighed og et fint udvalg af natur-og orangevine. Menuen består af syv retter, der kan plukkes i, som man ønsker. Har du en hel aften til rådighed, kan det anbefales at tage ’Store Aro’-menuen med tilhørende drikke og snacks. En snack med confiterede vagtellår med en velsmagende gedeostcreme varsler et køkken, der forstår at udfordre konventionerne.

Havgus fra Unika sætter smag på første ret som gratineret overflade på et saftigt stykke torsk på en bund af porre og en skummende sauce på samme ost, hvor de karamelagtige, salte noter går fint i spænd med en ren og mineralsk chablis i glasset.

En rødspættefilet, der er stegt på crouton, mangler lidt sprødhed og med en blød choron-skum, tomater i flere varianter og grønne oliven også lidt retning. Til gengæld er en dessert med en is på cremefraiche anrettet med blåbær, lakridssirup og søde, soltørrede oliven og citrontimianmarengs et sandt studie i velsmag. Flot og frækt.

Aro er et frisk pust til Odense, og finder du først derud, finder du både hygge, madglæde og ambitiøse tanker i madværkstedet.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Køkkenet er i hopla på Fanøs sydspids

    Ny anmeldelse: Køkkenet er i hopla på Fanøs sydspids

    Sønderho blev med god ret kåret som Danmarks smukkeste landsby for nogle år siden. Her findes også en af Vadehavsområdets bedste restauranter, nemlig Sønderho Kro på Fanøs sydspids, hvortil vi ankommer for at lade os beværte hos køkkenchef Jakob Sullestad. Gennem de seneste ti år har han forvaltet gryde og slev i de idylliske omgivelser, som minder om en hybrid mellem Dueodde, et frilandsmuseum og en kulisse til Blichers Hosekræmmeren.


     

  • Ny anmeldelse: Modige ølmatch og knivskarp mad i hipsterhimlen

    Ny anmeldelse: Modige ølmatch og knivskarp mad i hipsterhimlen

    Der er intet tilfældigt ved drikkevarerne på Spontan. Restauranten ligger midt i mikrobryggeriet Brus, hvor en imponerende bar optager en stor del af rummet. På en gigantisk kridttavle står listet en tilsyneladende uendelig række af specialøl, og cocktails med navne som “Rum Dancer” og “Business as Usual” tappes fra haner bag baren. Nogle gange får de endda en tur i triple-shakeren, aka ”John Travolta”, som nogen har skrevet på den med sprittusch.


     

  • Ny anmeldelse: Kro på olympisk niveau

    Ny anmeldelse: Kro på olympisk niveau

    En dyborange sensommersol varmer krop og sjæl, da vi træder ind under det stråtækte tagskæg på den gennemmoderniserede Henne Kirkeby Kro. Madtemplet på heden, hvor Paul Cunningham siden 2012 har hugget magiske gastrognister af sit køkkentøj og etableret restauranten i vestjysk gastronomis pole position. Vores spiseoplevelse denne aften lever op til forventningerne.


     

  • En sidste hyldest: Gastronomiske mesterværker ved Vesterhavet

    En sidste hyldest: Gastronomiske mesterværker ved Vesterhavet

    Natten til mandag den 26. september brændte Svinkløv Badehotel. Dermed har Danmark mistet en institution, som har betydet meget for mange. Heldigvis kom ingen noget til, men vores tanker går til værtsparret Louise og Kenneth Toft-Hansen og alle andre, som er berørt. Tabet af Svinkløv Badehotel er også et stort tab for restaurantscenen i Danmark, hvilket vores seneste anmeldelse derfra viser. Vi besøgte hotellets restaurant for ganske kort tid siden for at anmelde den til vores nordiske udgivelse, White Guide Nordic. Som en hyldest til det gennemførte, elegante og præcise sted, som Svinkløv Badehotel var, bringer vi her den sidste anmeldelse derfra i de vante rammer.


     

  • Ny anmeldelse: Tempofyldt fusionskøkken leverer varen

    Ny anmeldelse: Tempofyldt fusionskøkken leverer varen

    Social dining-bølgen har indtaget Aalborg, og Kim Jeppesen, der tidligere huserede på Fusion og Tabu i Aalborg samt Veto i Aarhus, følger tendensen med åbningen sin nye restaurant, Nam.

    Menuen henter inspiration i det lokale og asiatiske, og restauranten er opkaldt efter Jeppesens vietnamesiske far. Bordene står tæt, musikken spiller højt, og trafikken suser forbi udenfor, men det passer alt sammen som fod i hose til konceptet, hvor delevenlige småretter serveres i tjept tempo aftenen igennem.


     

  • Ny anmeldelse: Tabu er tilbage på banen

    Ny anmeldelse: Tabu er tilbage på banen

    Var Tabu ikke lukket i foråret, lige inden deadline for White Guide 2016/17, ville restauranten have været Aalborgs højest placerede i guiden. Men Aalborg var ikke klar til gourmet på en onsdag, var den daværende ejers argument for lukningen - muligvis med rette. Ikke desto mindre er Tabu nu genopstået, og det med den nordjyske TV-kok Michael ”Miv” Pedersen som køkkenchef. Han lægger ikke skjul på, at målet er, at Tabu igen skal være blandt regionens - ja endda landets - topsteder.


     

  • Ny anmeldelse: Nomas lillebror er nonchalant og lækker

    Ny anmeldelse: Nomas lillebror er nonchalant og lækker

    Det er næppe nødvendigt at nævne, at 108, Nomas nye strejftog ind i den mere casual del af restaurantverdenen, var massivt booket allerede før, restauranten åbnede. Med andre ord er det ikke nogen helt enkel opgave, køkkenchef Kristian Baumann har påtaget sig, for forventningerne til det køkken, han står i spidsen for, har været nærmest urimeligt høje. Heldigvis indfries de til fulde. 108 er enhver foodies drømmebistro. Her blender innovativ gastronomi ind med lige dele comfort food og god gammeldags lækkerhed, for en god ordens skyld tilsat et stænk af rock’n’roll nonchalance.


     

  • Dan Barber modtager White Guides Global Gastronomy Award

    Dan Barber modtager White Guides Global Gastronomy Award

    WHITE GUIDE: Mandag den 5. september var White Guide værter for Global Gastronomy Day i Stockholm. På dagen viste en række spændende talere, hvordan mad er en katalysator for forandringer, og at restauranter og kokke kan have en vigtig rolle at spille i forhold til de udfordringer, vi står overfor. “Business as usual” er ikke en holdbar løsning.

    Se billeder fra dagen her

    Dagens æresgæst var Dan Barber fra Blue Hill Farm i upstate New York, en af farm-to-table bevægelsens førende skikkelser. Han modtog årets Global Gastronomy Award fra White Guide for sit store arbejde for at genfinde tabte smage og finde nye og udforske nye måder at producere fødevarer på på naturens præmisser og med respekt for dens cyklusser. 


     

  • Ny anmeldelse: Velsmag og gammeldags forkælelse hos Fru Larsen

    Ny anmeldelse: Velsmag og gammeldags forkælelse hos Fru Larsen

    NY ANMELDELSE: "Hist hvor vejen slår en bugt i Laurbjerg sydvest for Randers, lokker køkkenchef Tommy Friis dig indenfor på Fru Larsen til enkel men farvestrålende gastronomi med et twist af altmodisch. Siden 1980’erne har man mættet midtjyske munde, dog ikke på så højt niveau og med så mærkbare ambitioner, som siden 2012 hvor Friis sammen med sin hustru Birgitte overtog gryderne..."


     

  • Ny anmeldelse: Mejeriet, Mårslet

    Ny anmeldelse: Mejeriet, Mårslet

    Det Gamle Mejeri, som Gastromé-folkene tidligere stod bag, er for nylig blevet til Mejeriet. Det Gamle er skiftet ud med spændende nyt her midt i den frodige Vilhelmsborgskov lidt syd for Aarhus, og bag stedet står i dag Martin Lemvig, som var en del af den nu hedengangne Prins Ferdinand i Aarhus. Med sig i køkkenet har han Allan Poulsen, som blev Årets Kok i 2009 og bl.a. har været køkkenchef på Henne Kirkeby Kro, og på gulvet den erfarne sommelier Tim Funder (tidligere bl.a. Noma). Med sikker hånd styrer han et ungt og dygtigt team, og aftenen starter godt med et glas Blanc de Noirs champagne som ledsager til en perlerække af tjept serverede snacks.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App