Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

ODENSE: Det ambitiøse madværksted

ODENSE: Det ambitiøse madværksted
03. jan. 2019

.

Aro

Østerbro 32
5000 Odense C
+45 42 83 23 15
restaurant-aro.dk

Kokkene Christoffer Schärfe og Bjørn Jacobsen har skabt en lille rustik perle af en restaurant i et tidligere autoværksted på det yderste Østerbro i et af Odenses gamle industrikvarterer. Aro er indrettet råt, men charmerende med højt til loftet, blanklakerede plankeborde og forskellige tæpper på det rå gulv.

Betjeningen er venlig, imødekommende og opmærksom, og vi føler os både velkommen og hjemme fra ankomst til afsked. Vinkortet er absolut fornuftigt prissat, og det har både personlighed og et fint udvalg af natur-og orangevine. Menuen består af syv retter, der kan plukkes i, som man ønsker. Har du en hel aften til rådighed, kan det anbefales at tage ’Store Aro’-menuen med tilhørende drikke og snacks. En snack med confiterede vagtellår med en velsmagende gedeostcreme varsler et køkken, der forstår at udfordre konventionerne.

Havgus fra Unika sætter smag på første ret som gratineret overflade på et saftigt stykke torsk på en bund af porre og en skummende sauce på samme ost, hvor de karamelagtige, salte noter går fint i spænd med en ren og mineralsk chablis i glasset.

En rødspættefilet, der er stegt på crouton, mangler lidt sprødhed og med en blød choron-skum, tomater i flere varianter og grønne oliven også lidt retning. Til gengæld er en dessert med en is på cremefraiche anrettet med blåbær, lakridssirup og søde, soltørrede oliven og citrontimianmarengs et sandt studie i velsmag. Flot og frækt.

Aro er et frisk pust til Odense, og finder du først derud, finder du både hygge, madglæde og ambitiøse tanker i madværkstedet.

 

Mere restaurantnyt

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App