Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord
28. jun. 2018

.

Bæst

Guldbergsgade 29
2200 København N
+45 35 35 04 63
baest.dk

Christian Puglisi lever sin vision om bæredygtighed, økologi og sporbarhed helt ud på sin italienske pizzabistro, hvor alt er nøje udvalgt. Grøntsagerne kommer fra egne marker ved Lejre, og charcuteriet er produceret i egne saltkar. Det forenklede menukort på Bæst giver muligheden for at smage lidt af mange ting til 375 kr. eller, som vi gjorde, selv at kombinere familystyle.

Det meste spises med fingrene, så sanseligheden er helt i top, når fx de små kålskud kommer knasende sprøde med en simpel parmesandressing, der lige giver kålens bitterhed den smule umamikraft, der får hver bid til at være en mundfuld af forårets generøsitet.

Charcuteriet er et must, fordi håndværkets dyd, som man ellers kun finder i Sydeuropa, står knivskarpt i de gode skiver af coppa, milde og stærke pølser og senere pergamenttynde skiver lardo, der gør hvidløgsbrødet med ramsløgsskud til et af aftenens største hits. Men gem lidt af mavepladsen til stracciatellaostens flødede cremethed serveret med god olivenolie og små sølvbedeblade. 

Vores fantastiske vintjener Alessandro tilbyder os at smage på en langhe nebbiolo 2016 for at forstå, at dette er hans yndlingsvin. Vi bestiller straks en flaske, da denne elegante lillebror til barolo både har syre og fylde nok til at kunne matche det store og nøje afstemte smagsunivers, som Puglisis enkle italienske folkekøkken demonstrerer.

Pizza er stedets basis, og med brændefyret stenovn fra Napoli og surdejshævet pizzadej får du ikke bedre bunde. Fyldet følger årstiden med ramsløgsskud og brændenælde, men du kan også få en helt klassisk margherita. En særlig kvalitet er, at her er mange pizze bianche at vælge mellem, så de få, men markante grøntsager i fyldet, kan folde deres smag helt ud.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

  • KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    Vi er kun to martinis fra at føle os som Mad Men her i toppen af Arne Jacobsens berømte hotelbygning, Hotel Royal. Til den dragende udsigt over Københavns lys og tårne nyder vi køkkenchef og Bocuse d’Or-sølvvinder Jeppe Foldagers franskfunderede køkken med moderne nordiske spræl for sidste gang her på adressen. Foldager har opsagt sin stilling fra slutningen af marts 2017, og ved samme lejlighed lukker restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    Indretningen er mørk og minimalistisk med levende lys på bordene hos Kung Fu Izakaya, hvor lyden af glade gæster smelter sammen med blød rock. Det er fredag aften i et af Nørrebros mest feststemte kvarterer, og restauranten er fuld.

    Vores tjener er meget forsigtig og vil helst ikke anbefale os noget, så vi vælger selv et par cocktails og kortets største menu, som er et røverkøb til prisen.


     

  • EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.


     

  • KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)

    KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)


    Pasta er det nye new nordic i København, hvor den ene fantastiske pastarestaurant efter den anden ser dagens lys. Blandt disse er Rufino Osteria på Christianshavn. Bag stedet står tre italienere, og stilen er romersk og loose med antipasti, løbende frisk mozzarella, dejlig pasta og ganske meget vægt på vin.


     

  • KØBENHAVN: Flammer og franske favoritter (ny)

    KØBENHAVN: Flammer og franske favoritter (ny)

    Interiøret er luksuriøst i Nimb Brasseries højloftede lokale indrettet med bløde stole og sofaer, og fra kæmpevinduerne er der en skøn udsigt over Tivoli. Samtidig er vi i behagelig afstand til havens larm og ballade. På en kold vinteraften giver de store vinduesflader også en del kulde i lokalet, som dog afhjælpes af et glas af husets udmærkede Deutz-champagne.


     

  • AALBORG: En unik lokalgastronomisk fortælling

    AALBORG: En unik lokalgastronomisk fortælling

    Lokale råvarer er efterhånden blevet en selvfølge på landets bedste restauranter. Men det er langt fra alle, der formår at gøre det lokale til en så helstøbt og gennemført oplevelse som Tabu.

    Vi starter med snacks fra Limfjorden, hvor pocheret østers er rørt med syrlig cremefraiche og omkranset af gelé på persille. Anretningen er æstetisk smuk, kuglerund og grøn, og retten har en delikat og læskende smag af hav. I næste snack intensiveres havsmagen med blåmusling og sprød syltet agurk, inden en grillet jomfruhummer med røget bacon og tørret gulerod hiver intensiteten endnu en tak op.


     

  • KØBENHAVN: Moderne fiskerestaurant i søulkenes kvarter (ny)

    KØBENHAVN: Moderne fiskerestaurant i søulkenes kvarter (ny)

    Et køkkenchefskifte og mindre justeringer i ejerkreds og menu er det blevet til, siden Hummer åbnede i den rolige ende af Nyhavn i foråret 2016. Siden årsskiftet står Ronni Mikkelsen og Thomas Haldrup bag gryderne, og det totale hummerfokus er udskiftet med mere fisk på den lange menu med småretter.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App