Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

VORDINGBORG: Sydsjællands gastronomiske fyrtårn

VORDINGBORG: Sydsjællands gastronomiske fyrtårn
21. jun. 2019

.

Babette

Kildemarksvej 5
4760 Vordingborg
+45 55 34 30 30
babette.dk

På en bakketop et lille stykke uden for centrum af Vordingborg ligger Babette som et gastronomisk fyrtårn, der skuer over byen. Sådan har det været i de over 30 år, der er gået, siden køkkenchef Vivi Schou og restaurantchef Henrik Pedersen startede butikken.

Indenfor er der lyse plankegulve, kunstplatter hænger på de skurede vægge i rosa laksefarve, og de højryggede stole er betrukket med hvidt stof. Indretningsmæssigt er vi godt tilbage i 90’erne, men den let bedagede stil er ikke desto mindre med til at give den rummelige restaurant et personligt og hjemligt udtryk.

Maden på tallerkenerne er der dog intet gammeldags over. Den er moderne og i skærende kontrast til omgivelserne. Vores appetit på dagens otte retter stimuleres gevaldigt, da første ret med rå gigas-østers i knaldgrøn og bitter brændenældeolie, parisienne-kugler af agurk, og frisk wasabi-urt lander foran os. Enkelhed i raffineret form.

Køkkenet forstår begrænsningens kunst og holder sig til retter med få, velvalgte elementer, som skaber stor og uhyre præcis velsmag. For eksempel i den geniale selleriret, hvor en cirkel af bagt knoldselleri er smurt med en let sødmefuld puré på fermenterede hvidløg, ramsløgskapers og riv af tørret comté og frisk trøffel. På siden en skummende og smagsintens svampesauce, som fuldender den monumentale velsmag.

Svært ikke at være lykkelig, når der i glasset er fyldig hvid Santenay fra Lequin-Colin, som komplementerer med let karamelliserede noter fra fadlagringen. Vin har de masser af hernede, og Babette er berømte for deres velpolstrede vinkælder, hvor der er forkærlighed til Bourgogne og stor dybde i årgangene. I restauranten opererer man dog hverken med menu eller vinkort. Man vil hellere bruge tiden på at fortælle og vejlede gæsterne ind i oplevelsen, som også kan understøttes af en tilpasset vinmenu.

Vi beder den kompetente og opmærksomme betjening om et glas rød bourgogne til de lidt tungere retter, og fra kælderens dyb fremdrages Matrots Blagny 2003 på premier cru-niveau, som serveres til den varme side, men hvis mørke, lakrisale udtryk og ældede noter er en glimrende ledsager til confiteret æggeblomme, som ved tryk spreder sig som tyktflydende gul lykke i en tæt svampebouillon. Den klarer også den stegte krondyrfilet, serveret på enkel vis med vildtsauce og en flok rehydrerede, sødmefuldt jordede rødbeder under et dække af rød mælde og lyserødt rødbedestøv. Smukt.

Babette holder stadig fanen imponerende højt i det sydsjællandske, og det kan i høj grad anbefales at tage på kulinarisk udflugt til Vordingborg, hvor man får masser af kulinarisk smæk for skillingen.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Alt ved det gamle

    KØBENHAVN: Alt ved det gamle

    .

    Salon

    Bredgade 63
    1260 København K
    +45 33 15 10 60
    saloncph.dk

    Claus Christensen – eller bare 'Røde Claus' – er lidt af en legende i den københavnske restaurationsverden. Fra adressen Gl. Mønt 41 stod han i 28 år for et tonstungt smør- og flødekøkken, fast funderet i håndværket og klassisk dansk-fransk gastronomi, som den tog sig ud for 40 år siden, da Christensen begyndte i lære. Gl. Mønt er nu afhændet, og Røde Claus er kommet op fra kælderen for at levere varen i Le Sommeliers gamle lokaler i Bredgade.


     

  • KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau

    KØBENHAVN: Funky og grænsesøgende bæredygtighed på topniveau

    .

    Amass

    Refshalevej 153
    1432 København K
    +45 43 58 43 30
    amassrestaurant.com

    Matt Orlando og co. har holdt den bæredygtige fane højt siden 2013, og undervejs får vi da også fortalt om kompost, affaldssortering, urtehave, og hvordan overskydende vand fra bordene gemmes til senere rengøring – yderst forbilledligt, og Amass vandt da også White Guides bæredygtighedspris i 2018. Selvsagt er retternes ingredienser så lokale som muligt, mens vinkortet er økologisk og næsten udelukkende europæisk.


     

  • AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken

    AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken

    .

    Ghrelin

    Bernhardt Jensens Boulevard 125
    8000 Aarhus
    +45 30 13 30 04
    ghrelin.dk

    I den første gourmetrestaurant på den nye del af Aarhus Ø kan gæsterne gennem de store vinduespartier følge med i den livlige aktivitet på gaden og nyde den helt nyindrettede restaurant i bunden af Z-Huset. Her er fokus på detaljen, og ambitionen med det klassiske europæiske køkken er at blande sig helt i toppen af det gastronomiske miljø i Aarhus.


     

  • KØBENHAVN: Nyt vandingshul på Østerbro

    KØBENHAVN: Nyt vandingshul på Østerbro

    .

    & Rudolph

    Classensgade 11 A
    2100 København Ø
    +45 28 87 58 83
    ogrudolph.dk

    Her er uformelt, lokalt, hyggeligt og professionelt. Udsøgt service af vor gennemførte vintjener, der sørger for at pejle, hvad vi gerne vil drikke. Langt over halvdelen af kortets vine kan skænkes i glas. Fornem vinpolitik. Vi får et glas St. Aubin fra Sylvain Loichet 2014 i glasset, mens vi beslutter os for valget mellem de mange og forskelligartede snacks.


     

  • LÆSØ: Gastronomisk omfavnelse

    LÆSØ: Gastronomisk omfavnelse

    .

    Vesterøl

    Havnepladsen 5
    9940 Vesterø Havn
    +45 27 26 19 21
    facebook.com/vesterOEL

    I det gamle frysehus på kajen i Vesterø Havn, Læsø, driver kokkeparret Thomas Wetle Andersen og Kamilla Kristensen et altfavnende sted med gastronomisk høje ambitioner. Indretningen er et lykkeligt mix af det indre af et værtshus og en caribisk strandbar med plastikflamingoer.


     

  • ODENSE: Tjekket økogourmet med stil og smag

    ODENSE: Tjekket økogourmet med stil og smag

    .

    The Balcony

    Vestergade 68, 1.th
    5000 Odense
    +45 66 11 74 20
    thebalcony.dk

    Ambitionerne er fortsat høje på førstesalen midt i Odense, hvor Peter Steen Hansen og Anders Jensen har drevet stedet på et højt niveau lige siden åbningen i 2016. The Balconys indretning er stilfuld med sildebensparket og mørke skindstole, der matcher de afdæmpede jazztoner fra anlægget. Derudover er det formelle, men ikke alt for tørre, tjenerkorps også med til at skabe en behagelig afslappet atmosfære i restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Maritim frokostnydelse i designtemplet

    KØBENHAVN: Maritim frokostnydelse i designtemplet

    .

    Paustian

    Kalkbrænderiløbskaj 2
    2100 København Ø
    +45 39 18 55 01
    restaurantpaustian.dk

    Efter storhedstiden under Bo Bech 2004-2010 var køkkenets ambitionsniveau længe uimponerende. Men, siden Henrik Junker og Chris Ladegaard Jensen overtog i 2016 er der igen skruet op for det i Jørn Utzons bygning fra 1987, der foruden restaurant huser forretning med designermøbler.


     

  • KØBENHAVN: Knivskarpt håndværk med personlighed og humor

    KØBENHAVN: Knivskarpt håndværk med personlighed og humor

    .

    Restaurationen

    Møntergade 19
    1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    I mere end 25 år har Lisbeth og Bo Jacobsen drevet deres helt personlige ”Restaurationen”, hvis navn kun kan omtales i bestemt form som et endegyldigt begreb. Ledetråden er klassisk håndværk uden svinkeærinder, fremragende råvarer og en nærmest anarkistisk forholden sig til, hvad der sker på parnasset, samtidig med at smageskeen er taget i en dyb ed.


     

  • KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    .

    Bæst

    Guldbergsgade 29
    2200 København N
    +45 35 35 04 63
    baest.dk

    Christian Puglisi lever sin vision om bæredygtighed, økologi og sporbarhed helt ud på sin italienske pizzabistro, hvor alt er nøje udvalgt. Grøntsagerne kommer fra egne marker ved Lejre, og charcuteriet er produceret i egne saltkar.


     

  • KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    .

    Noma

    Refshalevej 96
    1432 København K
    noma.dk

    Vi ser tilbage på Nomas maritime førstereinkarnation og glæder os til sommerens grønt- og efterårets vildtsæson.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App