Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

PARTNERNYT: Barfod Vin

PARTNERNYT: Barfod Vin
25. okt. 2018

PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Barfod Vin som partner.

BARFOD VIN er unikke nordiske koldklimavine fra Røsnæs, den yderste, solbeskinnede og forblæste udkant af Vestsjælland. Landskabet er dramatisk kuperet randmoræne; et istidslandskab med banker af silt, sand, ler, grus og sten. Virkelig dårlig landbrugsjord. Virkelig godt mikroklima for vindyrkning på de sydvendte skråninger mod Kalundborg Fjord.
Druerne får nogle tæsk her. Af sol, vind og salt fra havet. Små druer med intens smag som vilde bær. Især i de sandede dele af marken, hvor grønne druer bliver ravgyldent solbrændte, og sødmen varm som honning.

Bag Barfod Vin står Lise og Povl Barfod, arkitekter, som i 2015 skiftede byggemøderne ud med jord under neglene for at dyrke økologiske druer til vinproduktion. Godt begyndt. Vi er blevet meget klogere i mellemtiden. Nu dyrker vi jorden frem for alt. Fra 2018 som biodynamisk/regenerativ drift. Natursundhed, biodiversitet og jordfrugtbarhed.
Og vores vinmager, Heinrich Hartl, som har perfektionistisk enkelthed og skånsom vinificering som princip.

2017 er første vintage fra de 12.500 vinstokke vi plantede i 2015. Et lille, eksklusivt oplag på ca. 2.500 flasker single grape vine fordelt på sorterne Solaris (hvid), Souvignier Gris (hvid) og Cabernet Cantor (rosé). Selv en kølig og våd sommer, som 2017 var, står vinene rent og klart, fulde af nordisk lys og friskhed. Hyld, græs, hø, stikkelsbær, jordbær… og et lille elegant snert af salt i afslutningen. Tak til det kystnære klima, som også forskåner os for sen nattefrost.

2018 vintage er undervejs, høstet 1 måned tidligere end 2017, og med flere varianter af spontanfermentering af Solaris og Souvignier Gris.

Læs mere her

 

Mere restaurantnyt

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide Dagmar iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App