Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

AALBORG: Fransk bistro er med på moden

AALBORG: Fransk bistro er med på moden
25. okt. 2018

.

Bistro Dejavú

Ved Stranden 7 D
9000 Aalborg
+45 40 30 49 28
bistrodejavu.dk

Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 

Muslingens  konsistens  komplementeres  af  silkeblød  puré  på  brændt  blomkål,  der  også  understøtter  den  karamelliserede  stegeskorpe.  En  syrlig  skum  på  dild  topper  retten  og  skjuler  de  ristede  mandler,  der  giver  knasende  tekstur  til  de  øvrige  elementer.  En  flot  ret,  der  balancerer  både  smag  og  konsistens  og  er  klassisk  fransk  velsmag  i  en  nutidig  fortolkning. 

Hovedrettens  tournedos  rossini  serveres  mere  klassisk.  En  sandwich  med  sprød  crouton  i  bunden,  saftig  oksemørbrad  i  midten  og  låg  af  stegt  foie  gras  og  frisk  trøffel.  En  umamibombe,  der  dog  holdes  godt  i  skak  af  en  tilpas  syrlig  sauce  bordelaise,  hvor  vinens  karakter  fint  fornemmes.  Bøffen  serveres  med  knuste  og  cremede  kartofler,  der  er  rørt  med  marvfedt,  så  det  ikke  bliver  for  sart  til  kødet.  Kartoflerne  er  toppet  med  spæde  og  sprøde  sommergrøntsager,  så  den  smagsfuldendte  oplevelse  også  har  tilpas  friske  elementer. 

Vinkortets  Côtes  du  Rhône  fra  Franck  Balthazar  er  et  godt  match,  og  med  god  syre  og  let  underkølet  temperatur  ved  servering  giver  den  modspil  til  de  tunge  elementer  i  retten.  Selve  vinkortet  indeholder  flere  interessante  producenter,  og  der  er  gode  muligheder  på  glas.  Vi  savner  dog,  at  betjeningen  bliver  stærkere  i  anbefalingerne  til  de  enkelte  retter,  og  at  vinene  også  får  et  par  ord  med  på  vejen.  Ikke  desto  mindre  tager  vi  hjertens  gerne  endnu  et  rendezvous  med  Dejavú.

 

Mere restaurantnyt

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App