Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

AALBORG: Fransk bistro er med på moden

AALBORG: Fransk bistro er med på moden
25. okt. 2018

.

Bistro Dejavú

Ved Stranden 7 D
9000 Aalborg
+45 40 30 49 28
bistrodejavu.dk

Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 

Muslingens  konsistens  komplementeres  af  silkeblød  puré  på  brændt  blomkål,  der  også  understøtter  den  karamelliserede  stegeskorpe.  En  syrlig  skum  på  dild  topper  retten  og  skjuler  de  ristede  mandler,  der  giver  knasende  tekstur  til  de  øvrige  elementer.  En  flot  ret,  der  balancerer  både  smag  og  konsistens  og  er  klassisk  fransk  velsmag  i  en  nutidig  fortolkning. 

Hovedrettens  tournedos  rossini  serveres  mere  klassisk.  En  sandwich  med  sprød  crouton  i  bunden,  saftig  oksemørbrad  i  midten  og  låg  af  stegt  foie  gras  og  frisk  trøffel.  En  umamibombe,  der  dog  holdes  godt  i  skak  af  en  tilpas  syrlig  sauce  bordelaise,  hvor  vinens  karakter  fint  fornemmes.  Bøffen  serveres  med  knuste  og  cremede  kartofler,  der  er  rørt  med  marvfedt,  så  det  ikke  bliver  for  sart  til  kødet.  Kartoflerne  er  toppet  med  spæde  og  sprøde  sommergrøntsager,  så  den  smagsfuldendte  oplevelse  også  har  tilpas  friske  elementer. 

Vinkortets  Côtes  du  Rhône  fra  Franck  Balthazar  er  et  godt  match,  og  med  god  syre  og  let  underkølet  temperatur  ved  servering  giver  den  modspil  til  de  tunge  elementer  i  retten.  Selve  vinkortet  indeholder  flere  interessante  producenter,  og  der  er  gode  muligheder  på  glas.  Vi  savner  dog,  at  betjeningen  bliver  stærkere  i  anbefalingerne  til  de  enkelte  retter,  og  at  vinene  også  får  et  par  ord  med  på  vejen.  Ikke  desto  mindre  tager  vi  hjertens  gerne  endnu  et  rendezvous  med  Dejavú.

 

Mere restaurantnyt

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App