Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

AALBORG: Fransk bistro er med på moden

AALBORG: Fransk bistro er med på moden
25. okt. 2018

.

Bistro Dejavú

Ved Stranden 7 D
9000 Aalborg
+45 40 30 49 28
bistrodejavu.dk

Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 

Muslingens  konsistens  komplementeres  af  silkeblød  puré  på  brændt  blomkål,  der  også  understøtter  den  karamelliserede  stegeskorpe.  En  syrlig  skum  på  dild  topper  retten  og  skjuler  de  ristede  mandler,  der  giver  knasende  tekstur  til  de  øvrige  elementer.  En  flot  ret,  der  balancerer  både  smag  og  konsistens  og  er  klassisk  fransk  velsmag  i  en  nutidig  fortolkning. 

Hovedrettens  tournedos  rossini  serveres  mere  klassisk.  En  sandwich  med  sprød  crouton  i  bunden,  saftig  oksemørbrad  i  midten  og  låg  af  stegt  foie  gras  og  frisk  trøffel.  En  umamibombe,  der  dog  holdes  godt  i  skak  af  en  tilpas  syrlig  sauce  bordelaise,  hvor  vinens  karakter  fint  fornemmes.  Bøffen  serveres  med  knuste  og  cremede  kartofler,  der  er  rørt  med  marvfedt,  så  det  ikke  bliver  for  sart  til  kødet.  Kartoflerne  er  toppet  med  spæde  og  sprøde  sommergrøntsager,  så  den  smagsfuldendte  oplevelse  også  har  tilpas  friske  elementer. 

Vinkortets  Côtes  du  Rhône  fra  Franck  Balthazar  er  et  godt  match,  og  med  god  syre  og  let  underkølet  temperatur  ved  servering  giver  den  modspil  til  de  tunge  elementer  i  retten.  Selve  vinkortet  indeholder  flere  interessante  producenter,  og  der  er  gode  muligheder  på  glas.  Vi  savner  dog,  at  betjeningen  bliver  stærkere  i  anbefalingerne  til  de  enkelte  retter,  og  at  vinene  også  får  et  par  ord  med  på  vejen.  Ikke  desto  mindre  tager  vi  hjertens  gerne  endnu  et  rendezvous  med  Dejavú.

 

Mere restaurantnyt

  • 88 danske restauranter optaget blandt Nordens bedste i White Guide Nordic 17-18

    88 danske restauranter optaget blandt Nordens bedste i White Guide Nordic 17-18

    Den fjerde udgave af White Guide Nordic udkommer mandag den 26. juni – lige til sommerferien. Med 341 restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, er det den mest omfattende guide til regionens restauranter. Forneden er listen over de danske restauranter, som er udvalgt til guiden.


     

  • White Guide Nordic lanceres 26. juni i København

    White Guide Nordic lanceres 26. juni i København

    2017/18-udgaven af White Guide Nordic bliver udgivet mandag den 26. juni – indeholdende næsten 350 restauranter i Danmark, Sverige, Norge (inkl. Svalbard), Finland, Island, Grønland og Færøerne. For at passe bedre sammen med højsæsonen for regionens voksende gastroturisme har vi flyttet lanceringen til tidlig sommer i stedet for sent efterår.

    Efter tidligere lanceringer I Oslo, Helsingfors og Stockholm får København nu sin første White Guide Nordic-lancering, der inkluderer et Nordic Forward Trend Seminar, annoncering af vinderen af White Guide Global Gastronomy Award og White Guide Nordic-gallamiddagen.

    Nordic Forward Trend Seminar
    2004 viste sig at være et afgørende år for den nordiske gastroscene, da 12 topkokke besluttede sig for at placere Norden på det gastronomiske verdenskort, og Det Ny Nordiske Køkkenmanifest blev født. En ny generation af nordiske kokke har sat deres aftryk over hele verden og spredt manifestets ånd. I 2017 er hypen ovre, men indflydelsen enorm – og voksende. I hele verden ser vi manifestets principper anvendt på nationale, regionale og lokale madkulturer. New Nordic – New Global?

    “White Guide blev født samme år som Det Ny Nordiske Manifest, 2004, og vi har skubbet gastronomi fremad i samme retning lige siden; mod innovation, personlighed og bæredygtighed”, siger Lars Peder Hedberg, White Guides’ forlægger. ”Nu, hvor det Ny Nordiske er blevet en global tilgang til gastronomi, kan det være logisk, at White Guide også bliver global”.

    Talerne er bl.a. Kamilla Seidler, Gusto, Bolivia; Jan Kragh Jacobsen, lektor, Roskilde Universitet; Elisabet Skylare, seniorrådgiver, Nordisk Ministerråd; Hanne Bak Jensen, application scientist, Arla Food Ingredients; Geoffrey Canillo, Balderdash; Rasmus Poulsgaard, Duck and Cover og Lars Peder Hedberg, forlægger, White Guides.

    Global Gastronomy Award
    “Gastronomy forward, and gastronomy beyond” er essensen af White Guides mission – og også den røde tråd for Global Gastronomy Award.  I ti år har Global Gastronomy Award belønnet afgørende præstationer for udviklingen af den globale gastronomi, som helt enkelt ikke ville være, hvor den er i dag, uden disse brillante kokkes arbejde. Tidligere års prisvindere omfatter bl.a. Ferran Adrià, René Redzepi, Alain Passard, David Chang, Massimo Bottura, Magnus Nilsson og Dan Barber.

    White Guide Nordic 2017/18-lancering
    14.00  Nordic Forward Trend Seminar
    17.00  White Guide Global Gastronomy 2017-annoncering
    White Guide Nordic 2017/18-nedtælling og -frigivelse
    18.30  White Guide Nordic 2017/18-gallamiddag

    Sted: Hotel- & Restaurantskolen
    Vigerslev Allé 18, 2500 Valby
     

    TREND SEMINAR | TALERE | KØB BILLETTER

    LÆS PRESSEMEDDELELSE


     


     

  • GENTOFTE: Jordnær gastronomi på topniveau i det gamle hotel (ny)

    GENTOFTE: Jordnær gastronomi på topniveau i det gamle hotel (ny)

    .

    Jordnær

    Gentoftegade 29, 2820 Gentofte
    +45 22 40 80 20
    restaurantjordnaer.dk

    Restaurant Jordnær har slået rødder i det 350 år gamle Gentofte Hotel, hvor parret Eric Vildgaard og Tina Kragh bringer helt nye toner med rod i franske traditioner og danske råvarer ind i de historiske omgivelser. Stemningen er varm, og der er tale om gastronomi i mesterklasse.


     

  • BORNHOLM: Et gastronomisk pusterum ude i skoven

    BORNHOLM: Et gastronomisk pusterum ude i skoven

    .

    Christianshøjkroen

    Segenvej 48, 3720 Aakirkeby,
    +45 56 97 40 13
    christianshojkroen.dk

    NYTESTET: Vi bliver budt velkommen af et smældende splitflag på blå forårshimmel, idet vi ankommer til den gamle gule kro i skoven. Såvel inde i krostuen som ved udendørsbordene er der smukt, og der hersker en rolig gammeldags stemning som fra før, verden gik af lave.


     

  • KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    KØBENHAVN: Vin og velsmag (ny)

    Engagementet lyser ud af stedet og dets ejere. Midt på Vesterbro har tre fagskarpe "drenge": Patrick, Johann og Andreas, som de præsenterer sig, etableret en vinbar med dagens 5-rettersmenu, man kan plukke af. Lokalet ligner en meget rustik dagligstue hos en Vesterbro-designer.


     

  • RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    RØNDE: Gennemført vegetarisk velsmag (ny)

    Midt i Nationalpark Mols Bjerge ligger økolandsbyen Friland, der siden 2016 også har huset den vegetariske gourmetrestaurant Moment. Køkkenchefen hedder fra i år René Warn, og med en fortid på bl.a. Kommandanten i København er der dømt alt andet end simple salater.


     

  • HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    HJØRRING: Ti års greatest hits hitter

    Der er ingen tegn på metaltræthed efter ti år i toppen af Vendsyssels gastronomiske univers på bryggeriet i Hjørring. Køkkenets kreationer er alle en pincetpræcis og velovervejet æstetisk komposition med teknisk sikkerhed i tilberedning og tilsmagning, og betjeningen følger det høje faglige niveau.


     

  • NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    NY PARTNER: Velkommen til Cacao Barry

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Cacao Barry som ny partner for White Guide.


     

  • KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    KØBENHAVN: Oldschool værtskab hos far og mor

    .

    Restaurationen

      MEGET GOD KLASSE

    Møntergade 19, 1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    Glem alt om skum, støv og levende rejer og læn dig i stedet tilbage i brede stole og nyd det klassiske fransk-danske køkken hos det underspillede powercouple, Lisbeth og Bo Jacobsen. De har drevet restaurant sammen i over 25 år, og vi føler næsten, vi er hjemme hos dem privat – så meget gør de ud af at gøre gæsterne tilpasse. Dét er ægte værtskab, og sådan burde det være alle steder.


     

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App