Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FALDSLED: Ultimativ fynsk forkælelse

FALDSLED: Ultimativ fynsk forkælelse
06. jun. 2019

.

Falsled Kro

Assensvej 513
5642 Millinge
+45 62 68 11 11
falsledkro.dk

Falsled Kro har i mere end fire årtier indtaget den suveræne position som Fyns gastronomiske fyrtårn. Den stråtækte gamle kro ligger i landsbyen Millinge i det bakkede Sydfyn, hvor kroen har en formidabel placering næsten helt ned til vandet. Fra bordene i havestuen kan man skue ned over den store haves frugttræer og den lille Faldsled Havn. Fynsk idyl, så det flimrer for øjnene.

Måltidet indledes i gården, hvor sommervinden vejret let, og hvor køkkenchef Kasper Hasse skærer lokal Steensgaard-skinke til champagnen. Hasse har overtaget roret på den traditionstunge kro, efter at Per Hallundbæk i 2017 forlod posten som køkkenchef. Hasse var Hallundbæks højre hånd i adskillige år, så han har rigeligt af kroens velsmagende dna rullende i årerne. Luksusråvarer er en naturlig selvfølge her, så vi får syltet lokal pighvar med spanske mandler, syltede hvide asparges, en art blanquette med olivenolie og en skefuld kaviar. Æggene og den cremede sauce smyger sig om den faste og fyldige fladfisk, så der ikke er et øje tørt. Dette er sublim forkælelse.

Kærligheden til det franske køkken er ikke blevet mindre med skiftet på køkkenchefposten. Trikoloren løber triumferende gennem måltidet og kulminerer med hovedretten, som er ’duekotelet’ af fransk tamdue. Det glaserede duebryst er bundet sammen med en fars med hjerter og dødstrompeter, og i enden er placeret det confiterede lår, som fuldender illusionen af et overdimensioneret lår. Det er sommer, men alligevel er der vintertrøfler på toppen – de kan heldigvis også findes i Australien. Fornemt søde ærter, stegt fynsk minispidskål og en syrerig cremesauce med estragon giver den massive servering vinger.

På de bedste adresser er det ofte hovedretten, man glemmer først, men her er det lige omvendt. Håndværk og velsmag i yderste potens. Vinene fedtes der heller ikke med. Vinmatchet er en St. Emilión fra Chateau Pavié Macquin i årgang 1995, hvis modne fylde stråler fra glasset med solbær, tobak og hestesaddel. Smuk vin, og sjældent at få så flot og modent et glas på en vinmenu. Den gamle vin indrammer fornemmelsen af at være hensat til en anden tid. I den let dunkle krostue sidder man godt i bastante stole i mørkt træ og ved store borde belagt med tykke, hvide duge.

Der er tunge loftsbjælker for oven, og fra bordet kan man se ind til lidt af køkkenet gennem de hvælvede åbninger, mens tjenere i skjorter med ærmeholder servicerer lige efter bogen. Klassisk, kompetent og korrekt.

Falsled Kro er berømte for deres legendariske ostevogn, som er inkluderet i aftenmenuen, og hvor omkring 40 - overvejende franske – (råmælks)oste i alle afskygninger derfor venter efter hovedretten. Når den ruller hen til bordet, får tjenerne lov at folde al deres viden ud, og her er alt, hvad et sultent ostehjerte kan begære. Det føles som et sjældent privilegium at kunne kaste sig over et ostebord med så stor diversitet og perfekt modenhed i ostene. Må den ostevogn for evigt rulle – og forkælelsen på Falsled længe leve.

 

Mere restaurantnyt

  • Restaurant BROR får en lille

    Restaurant BROR får en lille

    På torsdag den 27. november åbner Café lillebror, der startede som en idé om københavnerrestauranten BRORs eget bageri, men som nu åbner som en vaskeægte restaurant i sin egen ret med både gedde, gråand, okseribben og pighvar på menuen.


     

  • White Guide på din telefon og tablet

    White Guide på din telefon og tablet

    Nu kan du læse White Guides anmeldelser på din telefon og tablet ved hjælp af White Guide App, der netop er udkommet til iOS og Android. App'ens grundoplysninger og funktionalitet er gratis; anmeldelser og point koster 79 kr. for alle 260 restauranter.  

    Med White Guide på din telefon og tablet kan du let og hurtigt orientere dig blandt Danmarks bedste restauranter.

    Guiden giver dig fyldige beskrivelser og kritiske anmeldelser af 260 restauranter i alle dele af landet, skrevet af professionelle madanmeldere.

    Masser af gratis info


     

  • Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


     

  • White Guide lancerer nordisk guide

    White Guide lancerer nordisk guide

    NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


     

  • White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

    Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
     


     

  • Essens er åbnet i Frederikshavn

    Essens er åbnet i Frederikshavn

    I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


     

  • Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

    "F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


     

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App