Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning

KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning
27. jun. 2019

.

Geist

Kongens Nytorv 8
1050 København K
+45 33 13 37 13
restaurantgeist.dk

Når vejret er til det kan du nyde dit måltid i den hyggelige gårdhave omkranset af grøn bevoksning. Inden for er der anderledes gang i den med høj og til tider pumpende musik. Du har valget mellem at sidde ved et bord eller i den populære bar, der omkranser det åbne køkken, så du kan følge med i kokkenes arbejde. Indretningen er moderne og overvejende sort.

Her er ikke nogle faste menuer, men du opfordres til løbende at bestille fra de ret mange mindre og større retter på kortet. Vi begynder med en gammel kending på kortet – pighvar med fennikelravioli på gruyère. Det er altså selve ”pastaen”, der er lavet af gruyère i en længerevarende proces, som giver den rigtige konsistens, for derefter at modtage et fyld af fennikel. Det er dog det hele værd, for det smager fabelagtigt sammen med et par perfekt stegte stykker pighvar og en creme på yoghurt og olivenolie.

Vi prøver også en ret med hummer og harissa, der også smager godt, men vi føler alligevel, at det næsten er synd for dyret, for den nordafrikanske chilipastas styrke tenderer at overdøve den fine hummersmag. Vinkortet er pænt og overvejende klassisk med en forkærlighed for Bourgogne, og selvom der ikke er nogen decideret liste over vine på glas, er der selvfølgelig altid åbne flasker. Vores ellers søde servitrice ved dog ikke rigtig noget om dem foruden druesort.

Kalvehaler med persille og peberrod er en kraftig affære, der mætter godt. Kødet er naturligvis mørt og trevlet, og dets sødlige smag får godt modspil af peberroden. Tykke skiver af oksemørbrad, grillet over trækul og serveret med rødbeder, har en næsten sort skorpe, men er perfekt rosa indeni, smagfulde og møre.

Kendiskokken Bo Bechs hippe restaurant på Kongens Nytorv er ikke længere helt ung, men køkkenet leverer stadigvæk skarpe retter med fokus på de enkelte råvarers kvaliteter. Som aftenen skrider frem, og lyden af cocktailshakere høres hyppigere, bliver stemningen nærmest natklubsk – men det gør jo ikke noget.

 

Mere restaurantnyt

  • SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød

    SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød

    .

    Søllerød Kro

    Søllerødvej 35
    2840 Holte
    +45 45 80 25 05
    soelleroed-kro.dk

    Når du først har sat dig i de bløde stole i Søllerød Kros lavloftede stuer, har du bare lyst til at blive. Alle gæster får præcis samme følelse af at være aftenens vigtigste, takket være legenden Jan Restorff, der som restaurantchef er indbegrebet af omsorg, opmærksomhed og viden ud i sanselighed.


     

  • KØBENHAVN: Vildt godt vildt

    KØBENHAVN: Vildt godt vildt

    .

    Wilhelm

    Nikolajgade 18
    1068 København K
    +45 53 85 02 81
    restaurantwilhelm.dk

    I forbindelse med samlingens midlertidige lukning i forbindelse med tilbygning flyttede Restaurant Wilhelm i 2017 fra sin skovnære lokation ved Ordrupgaard til et gammelt byhus i Nikolajgade – ”Skoven i byen” står der nu på hjemmesiden.

    Konceptet er, at råvarerne, hvad enten de kommer fra land eller vand, gerne skal være ”skudt, fanget med harpun, lasso eller plukket med tommeltot og pegefinger”, og køkkenchef Kristofer Josefsson stammer da også fra de dybe smålandske skove.


     

  • ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    .

    Ulo

    Mittarfimmut Aqq. B-1128
    3952 Ilulissat
    +299 94 41 53
    hotelarctic.com/restaurant-ulo

    Restaurant Ulo er et oplagt sted at sunde sig lidt, når sanserne har været på overarbejde ved Ilulissats ubeskriveligt smukke og verdensarvsmærkede isfjord. Blot en kilometers gang fra byen finder man de mægtige, blålige isbjerge, som ligger i fjorden som langsomt smeltende kolosser i det rå og sneklædte landskab.


     

  • KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    .

    Kanalen

    Wilders Plads 2
    1403 København K
    +45 32 95 13 30
    restaurant-kanalen.dk

    Tidligere Bocuse d’Or-sølvvinder, Jeppe Foldager, kan dét med luksus, og det gamle hus på Christianshavn er luksuriøst indrettet i skandinavisk underspillet stil. Vi kan kigge ind i køkkenet, hvor der på bedste Bocuse-vis hersker ro og orden. Roger Coulon-champagne fra Vrigny er elegant og har de fineste bobler. Vi nyder den til snacks, bl.a. en gigantisk Gillardeau-østers med godt med peber, drænet yoghurt og et syltet hybenroseblad. Det er en østers for østerselskere – kødfuld, helt frisk og meget smuk at se på.


     

  • KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    .

    Mielcke & Hurtigkarl

    Frederiksberg Runddel 1
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    The Menu is not the Meal, står der på den lille menuseddel, vi får med, da vi nærmest svævende forlader den forførende have i den solvarme forårsaften. Vi har været gennem en ’Metamorfose’, som den store menu kaldes, og vi er ganske rigtigt forvandlede. Jacob Mielcke driver sammen med Jan Hurtigkarl fortsat gryderne med sikker hånd og på sin helt egen kreative måde med japanske undertoner, nordiske takter og en overtone, der er helt sin egen.


     

  • EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    .

    Molskroen

    Hovedgaden 16
    8400 Ebeltoft
    +45 86 36 22 00
    molskroen.dk

    Steffen Villadsen overtog for tre år siden ansvaret for Ebeltofts luksuskro og trådte ind i kredsen af kokke, der i de seneste årtier har stadfæstet Molskroens relevans i den gastronomiske superliga. Det gule, charmerende bindingsværkshus ligger på kanten mellem Mols Bjerge og Ebeltoft Vig og har både det bakkede landskab og Kattegat indenfor rækkevidde.


     

  • TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    .

    Ræst

    Gongin 8
    100 Tórshavn
    +298 41 14 30

    Vi træder ind i det 500 år gamle hus med græs på taget, hvor det nærmest føles som, man er gæst i et privat hjem med klaver og gamle bøger. En kraftig lugt rammer med det samme vores næser og giver en forduft på, hvad der er i vente.


     

  • KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    .

    Selma

    Rømersgade 20
    1103 København K
    +45 93 10 72 03
    selmacopenhagen.dk

    Hos Selma får man p.t. landets bedste innovative smørrebrødsoplevelse. Måske skyldes det, at restauratør og køkkenchef Magnus Pettersson er svensker og ikke er vokset op med smørrebrød. Hans tilgang til den ærkedanske spise er derfor fuldstændigt dogmefri, og han føler sig tydeligvis ikke bundet af rigide uskrevne konventioner. Når man desuden stiller usædvanligt høje krav til råvarernes kvalitet, kan det gå hen og blive rigtigt godt.


     

  • KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    .

    Alouette

    Sturlasgade 14
    2300 København S
    +45 31 67 66 06
    restaurant-alouette.dk

    Gemt godt væk i en gammel, rodet baggård i Sturlasgade i den gamle del af Islands Brygge ligger Alouette og skinner som en af landets allersmukkeste restauranter. Vi bydes velkommen ude på gaden og føres igennem baggården og ind i en gammel vareelevator op til førstesalen af den gamle industribygning, hvor Alouette ligger dør om dør med øvelokaler, hvor hørmen af sved og øl hænger i luften.


     

  • PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    Kenneth Toft-Hansen ønskede en danbo-type ost i særklasse, og det fik han. Han mener, at det bør være første skridt i en udfordring af de danske osteklassikere.

    Kenneth Toft-Hansen har lige vundet guld ved Bocuse d'Or. Men selvom han i årevis har brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i konkurrencer på topniveau, har han også haft tid til andre ting. For Kenneth Toft-Hansen har også været med til at udvikle en ny ost. Osten er en fed og aromatisk skæreost, der er kitmodnet og lavet på ustandardiseret, økologisk mælk. Den ligner andre gode, danske skæreoste af danbo-typen. Men den er noget helt særligt. Den er nemlig udsprunget af Kenneth Toft-Hansens ønske om at kunne servere den bedste morgenmadsost til sine gæster på Svinkløv Badehotel.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App