Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning

KØBENHAVN: Skarpt fokus og høj stemning
27. jun. 2019

.

Geist

Kongens Nytorv 8
1050 København K
+45 33 13 37 13
restaurantgeist.dk

Når vejret er til det kan du nyde dit måltid i den hyggelige gårdhave omkranset af grøn bevoksning. Inden for er der anderledes gang i den med høj og til tider pumpende musik. Du har valget mellem at sidde ved et bord eller i den populære bar, der omkranser det åbne køkken, så du kan følge med i kokkenes arbejde. Indretningen er moderne og overvejende sort.

Her er ikke nogle faste menuer, men du opfordres til løbende at bestille fra de ret mange mindre og større retter på kortet. Vi begynder med en gammel kending på kortet – pighvar med fennikelravioli på gruyère. Det er altså selve ”pastaen”, der er lavet af gruyère i en længerevarende proces, som giver den rigtige konsistens, for derefter at modtage et fyld af fennikel. Det er dog det hele værd, for det smager fabelagtigt sammen med et par perfekt stegte stykker pighvar og en creme på yoghurt og olivenolie.

Vi prøver også en ret med hummer og harissa, der også smager godt, men vi føler alligevel, at det næsten er synd for dyret, for den nordafrikanske chilipastas styrke tenderer at overdøve den fine hummersmag. Vinkortet er pænt og overvejende klassisk med en forkærlighed for Bourgogne, og selvom der ikke er nogen decideret liste over vine på glas, er der selvfølgelig altid åbne flasker. Vores ellers søde servitrice ved dog ikke rigtig noget om dem foruden druesort.

Kalvehaler med persille og peberrod er en kraftig affære, der mætter godt. Kødet er naturligvis mørt og trevlet, og dets sødlige smag får godt modspil af peberroden. Tykke skiver af oksemørbrad, grillet over trækul og serveret med rødbeder, har en næsten sort skorpe, men er perfekt rosa indeni, smagfulde og møre.

Kendiskokken Bo Bechs hippe restaurant på Kongens Nytorv er ikke længere helt ung, men køkkenet leverer stadigvæk skarpe retter med fokus på de enkelte råvarers kvaliteter. Som aftenen skrider frem, og lyden af cocktailshakere høres hyppigere, bliver stemningen nærmest natklubsk – men det gør jo ikke noget.

 

Mere restaurantnyt

  • Fiskebaren snart klar med ny restaurant

    Fiskebaren snart klar med ny restaurant

    RESTAURANTNYT: Folkene bag Kødbyens Fiskebar er snart klar med en ny, stor restaurant ved Israels Plads i København. Musling er navnet, og som på Fiskebaren er hovedfokus på fisk og skaldyr.

    Ombygningen af den tidligere kinesiske restaurant på hjørnet af Linnésgade og Vendersgade har stået på længe, men nu åbner Musling snart. Restauranten skal være et uformelt og livligt sted, men med et skarpt fokus på kvalitet og mange vegetariske retter på kortet, som generelt hylder det rene og enkle. Det samme gælder vinkortet, ifølge folkene bag. Køkkenchefen er Morten Schou (tidligere bl.a. Ensemble i København, som i dag er lukket), og souschefen Mikkel Olsen (tidligere bl.a. Babette i Vordingborg).

    På gulvet kan gæsterne møde...


     

  • Kommer snart: White Guide Nordic 2016

    Kommer snart: White Guide Nordic 2016

    WHITE GUIDE: Sidste år lancerede vi White Guide Nordic med de 250 bedste restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, herunder Svalbard og Færøerne. Snart kommer anden udgave af guiden, og der er flere nyheder.

    I år har vi intensiveret jagten på de bedste restauranter i Norden, og 2016-udgaven af White Guide Nordic vil indeholde hele 300 restauranter. Desuden er Grønland i år medtaget i guiden. Den 28. september vil vi annoncere endnu en tilføjelse. Følg med på Facebook og Twitter for opdateringer.

    Hvilke restauranter, der er inkluderet i White Guide Nordic 2016, afsløres...


     

  • Morten Kok åbner smørrebrødsrestaurant i Aalborg

    Morten Kok åbner smørrebrødsrestaurant i Aalborg

    RESTAURANTNYT: Den ålborgensiske gourmetinstitution Mortens Kro har netop udvidet med frokoståbent. På menuen vil være klassisk smørrebrød i moderne klæder.

    I 2013 åbnede Morten Nielsen, i Aalborg især kendt som Morten ”Kok” og manden bag Mortens Kro, en ambitiøs smørrebrødsrestaurant i Utzon Center. Den er nu lukket, men i stedet åbner Mortens Kro op til frokost med smørrebrød på menuen.

    Kokken Maria Hartmann kommer til at lægge linjen i køkkenet. Hun har blandt andet arbejdet på Umami og i 1,5 år som køkkenchef på Aamanns i København. 

    På menuen får de klassiske madder et kreativt twist, fx serveres den...


     

  • Thorsten Schmidt bag universets dyreste madpakke

    Thorsten Schmidt bag universets dyreste madpakke

    NYHED: Lige nu sidder den danske astronaut Andreas Mogensen i en rumraket på vej ud i universet. Med sig har han lidt lækkert til de astronauter, som allerede sidder oppe i den internationale rumstation og venter på ham. Og de kan godt glæde sig.

    Andreas Mogensen har nemlig bedt Thorsten Schmidt (tidligere Malling & Schmidt og en af kokkene bag White Guides seneste lanceringsmiddag) om at kreere en madpakke, som kan nydes i vægtløs tilstand.

    Madpakken, en take away box, som vejer i alt 6,2 kg, er sandsynligvis verdens dyreste med en pris på omkring 75.000 kr. per kilo. Men så er der også lagt enorme mængder af energi i udviklingen af hver eneste lille detalje, og kravene til kokken har været temmelig ekstraordinære. Blandt andet har al mad skullet godkendes af...


     

  • Ny anmeldelse: Giggles, København

    Ny anmeldelse: Giggles, København

    NY ANMELDELSE: ”Maden på Giggles er ikke sådan at fnise ad. Tag bare snacksene - svine ’jerky’ rullet i knust flæskesvær med trøffeldyp og en skal af tørret jordskok med jordskokpuré serveret i et sylteglas med røg. En seriøs og delikat indledning, som er fine steder værdig. Brød i miniformat med karljohanremoulade, dehydrerede tuiles og saucer serveret ved bordet er blandt mange små detaljer, hvor køkkenet lægger an til – og langt hen ad vejen kommer i mål med – mad på bistrogenrens topniveau..."

    Hvor?
    Giggles
    Kompagnistræde 19
    1206 København K

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Giggles, i den fulde version af White Guide App...


     

  • Bistro V åbner i Aalborg

    Bistro V åbner i Aalborg

    RESTAURANTNYT: Der er ingen tvivl om, hvem der er er restaurantkonge i Hjørring: Det er Kristian Rise, som står bag Vendia Bryghus, gourmetrestauranten Vendia, Vendia Brasserie og nyeste skud på stammen, Bistro V, som åbnede i 2013. Sidstnævnte får nu en aflægger i Nordjyllands hovedstad, Aalborg.

    - En andebrystsalat kunne være en simpel omgang, men ikke når det saftige, diskret røgede andebryst som her anrettes sirligt i en dyb skål med dutter af dijonnaise, sprøde rødbedespåner, delt artiskokhjerte og bitre salater. Mest forbløffende er dog et præcist tilberedt stykke svinebryst med millimetertynd, sprød svær, som ankommer med en lille kobbergryde med sauce bordelaise. Saucen klistrer guddommeligt og er tilsmagt, så den er en parisisk stjernerestaurant værdig. Sådan skrev White Guides anmelder efter seneste på besøg på Bistro V i Hjørring under overskriften ’Bistro er et alt for fattigt ord.’ Læs hele anmeldelsen her (kræver login).

    Nu kommer Bistro V også til Aalborg. Konceptet bliver...


     

  • Ny anmeldelse: Restaurant Koch, Aarhus

    Ny anmeldelse: Restaurant Koch, Aarhus

    NY ANMELDELSE: ”De tapper, krydrer, mixer og låner fra nær og fjern, egne meritter og seneste mode. Det er postmoderne. Det er retro. Men frem for alt udogmatisk, og dog stærkt forankret i det klassisk franske. Anført af trekløverets kreative ener, Jesper Koch og hans teknisk usvigeligt sikre hånd og flair for idérige fortolkninger af gastronomiens væsen er brødrenes comeback i landets superliga en velsmagende realitet...”

    Hvor?
    Restaurant Koch
    Pakkerivej 2
    8000 Aarhus

    Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Restaurant Koch, i den fulde version af White Guide App. App’en kan downloades til iOS i App Store/iTunes Store og til Android i Google Play. Find alle nye anmeldelser...


     

  • Sønderborg har fået sin egen Barbie

    Sønderborg har fået sin egen Barbie

    RESTAURANTNYT: Sønderborg har fået sin egen Barbie, et kombineret steak house og new American barbequerestaurant. Bag restauranten står blandt andre Rasmus Oubæk, som i hovedstaden er kendt som ’béarnaisekongen.’

    Sammen med tvillingebroren Jakob Oubæk og partneren Christian Brandt åbnede Rasmus Oubæk for få dage siden restauranten Barbie i Sønderborg. Navnet er identisk og konceptet minder meget om Barbie i København, som i 2015 blev nomineret til White Guides pris ’Årets smag for skillingen’ og er en af en række restauranter, som Rasmus Oubæk er medejer af. Madstilen er new American barbeque, altså langtidsgrillet kød som pulled pork, pork belly og beef brisket med tilbehør som mash & gravy, coleslaw og pickles, ligesom på Barbie. Der er desuden...


     

  • Tisvildelejes ”bedste sommermad” lukker men genopstår

    Tisvildelejes ”bedste sommermad” lukker men genopstår

    RESTAURANTNYT: Køster & Co. i Tisvildeleje lukker ved udgangen af august måned. Dermed mister Tisvildeleje et af sine bedste spisesteder. Og så alligevel ikke.

    - Nogle vil mene, ægteparret Louise og Thomas Køster netop lægger sig midt i speltsegmentets mainstream med deres fokus på økologiske råvarer med oprindelsesangivelse, rene smagsudtryk og danske sommerklassikere som fiskefrikadeller på rugbrød, sommersalat med rygeost og øllebrød med flødeskum. Og hvad så!? Retterne er perfekt tilberedt og både smukt og rigeligt anrettet, skrev White Guides anmelder efter vores seneste besøg på Køster & Ko under overskriften ”Badebyens bedste sommermad.” Læs hele anmeldelsen her (kræver login).

    Nu lukker det lille spisested i Hovedgaden ned, men konceptet genopstår på...


     

  • Længe ventet restaurant åbner på lørdag

    Længe ventet restaurant åbner på lørdag

    RESTAURANTNYT: En af årets mest ventede restaurantåbninger er Rasmus Munks Alchemist, og fra lørdag den 22. august går det endelig løs. Valget af lokation er faldet på den tidligere Davids Bistro på Østerbro, men for den populære bistros stamgæster vil der næppe være meget genkendeligt tilbage. 24-årige Munk har nemlig henover sommeren ombygget lokalet fuldstændig, så det står klar til de første 15 gæster, som har sikret sig bord på åbningsdagen.

    Hvad kan man forvente som gæst på Alchemist?
    - Man kan forvente en oplevelse, som ikke ligner noget, du får andre steder i København. Ligesom alkymisterne i gamle dage vil vi gøre brug af mangfoldige teknikker og moderne kemi for at skabe guld, om man så må sige. Hver eneste ret skal være en helhedsoplevelse, og udover selve maden lader vi også lyssætningen i rummet, duftene og selve indretningen komme i spil. Vi lader os inspirere af steder som elBulli og The Fat Duck og hiver det molekylære køkken ind i varmen igen. Men det, der måske lidt manglede i det molekylære køkkens storhedstid, var fokus på alt det udenom maden. For det er da fint nok, at man kan få noget til at ryge eller fryse lynhurtigt. Det er bare sjovere, hvis det udenom også følger med, mener Munk.

    Blandt andet...


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App