Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken

AARHUS: Ny aarhusiansk toprestaurant med ambitiøst europæisk køkken
06. sep. 2018

.

Ghrelin

Bernhardt Jensens Boulevard 125
8000 Aarhus
+45 30 13 30 04
ghrelin.dk

I den første gourmetrestaurant på den nye del af Aarhus Ø kan gæsterne gennem de store vinduespartier følge med i den livlige aktivitet på gaden og nyde den helt nyindrettede restaurant i bunden af Z-Huset. Her er fokus på detaljen, og ambitionen med det klassiske europæiske køkken er at blande sig helt i toppen af det gastronomiske miljø i Aarhus.

Allerede ved den varme velkomst slås den højtidelige og afslappede stemning an. Den lækre baggrundsmusik og det perfekte indeklima bakker kun op. En frisk blanc de blancs-champagne fra Jean Vesselle serveres sammen med seks forskellige meget delikate snacks, hvor især den rørte tatar på rødbedechips stikker ud med sin perfekte balance mellem sødme, salt og umami. Også den lille cordon bleu med røget skinke er en udsøgt fornøjelse og føjer blot til forventningerne om en god aften.

Første forret er en lækkert fersk terrine af torsk og tun med aspargescreme, æbler, sortfarvet, røget silderogn og skilt sauce. Silderognene gør det eminent som dansk kaviar og tilfører retten et smukt afstemt saltniveau. Den ledsagende Blauschiefer Riesling fra Weingut Kerpen i Mosel er perfekt med sin mineralitet og sødme til rettens røgede præg.

Den følgende duetservering er en hyldest til sort dansk hummer og kartofler. Først en yderst velsmagende treenighed af perfekt tilberedte hummerhaler, nye kartofler med skind og tørret løvstikke. Herefter spinatfarvede ravioli med hummerklør og kartoffelmos lagt på konfiterede kartofler og serveret med en letskummet intens hummerbisque. En decideret himmerigsmundfuld. Til hummeren skænkes en Dry Riesling fra Lemelson Vineyards i Oregon, som med sin afstemte sødme står perfekt til hummeren og det saltede præg.

De glaserede brisler med stegte æbler, løg og et generøst skud friskrevet trøffel er en både flot og meget grøn ret, hvor den eminente tilsmagning giver en både intens og fin smagsoplevelse. Den ledsagende chassagne-montrachet ”Vielles Vignes” fra Domaine Bruno Colin er et sikkert valg til syren og den friskrevne trøffel. Den nærmest guddommeligt møre kalvemørbrad rullet i svampesoufflé og serranoskinke serveres med rischips, svampe og fuldendes af en sauce bordelaise med svampe, som bidrager med en skøn smag af umami og jordbund. 2014 Inopia Rouge fra Lucien Le Moine sidder med saft og begyndende modenhed lige i skabet.

Den todelte dessert består først af en dejlig rødgrød på jordbær serveret med en skøn myntefløde og syltede jordbær. Anden del er en terrine af røde og grønne jordbær, jordbærpuré, skumfiduser, marengs og en meget luftig skyrcreme med mynte, som sammen med Moulin Touchais fra Coteaux du Layon i en gammel elegant årgang udgør et fantastisk punktum for en flot aften.

Restaurantens 24 seatings betjenes afslappet og vidende, diskret og nærværende af et team af yderst kompetente mennesker, hvor der er fokus på detaljen og alligevel plads til smil og latter.

 

Mere restaurantnyt

  • PARTNERNYT: Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V

    PARTNERNYT: Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V som partner.

    Hos Champagne Yvonne Seier Christensen – Les Cinq Filles V arbejdes der kun sammen med topproducenter rundt omkring i Champagne, hvilket gør det muligt at have vine fra forskellige terroirs med deres egen personlighed og udtryk.


     

  •  

  • PARTNERNYT: Tari Faroe Seaweed

    PARTNERNYT: Tari Faroe Seaweed

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Tari Faroe Seaweed som partner.

    TARI – Faroe Seaweed er en færøsk tangvirksomhed med over ti års erfaring indenfor makroalgedyrkning, høstning, videreprocessering og produktudvikling. Søskendeparret Agnes Mols Mortensen og Mortan Mols Mortensen ejer og driver virksomheden, og biologisk bæredygtighed er fundamentet, som de bygger på. TARI har opbygget kompetence indenfor alle led i værdiforøgningskæden, fra de mikroskopiske stadier i tangdyrkningsprocessen og til højkvalitetsprodukter og ingredienser, og produktionsmetoderne udvikles løbende for at opnå den bedste kvalitet. ”Ocean”-produkterne er TARIs højkvalitets madprodukter. De er rene tangprodukter, som tørres ved under 30°C for at bevare så meget som muligt af den oprindelig råvarekvalitet. TARIs nyeste produkt er et tangsalt, og det indeholder egen produktion af færøsk havsalt.

    Læs mere her


     

  • PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: Barfod Vin

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Barfod Vin som partner.

    BARFOD VIN er unikke nordiske koldklimavine fra Røsnæs, den yderste, solbeskinnede og forblæste udkant af Vestsjælland. Landskabet er dramatisk kuperet randmoræne; et istidslandskab med banker af silt, sand, ler, grus og sten. Virkelig dårlig landbrugsjord. Virkelig godt mikroklima for vindyrkning på de sydvendte skråninger mod Kalundborg Fjord.
    Druerne får nogle tæsk her. Af sol, vind og salt fra havet. Små druer med intens smag som vilde bær. Især i de sandede dele af marken, hvor grønne druer bliver ravgyldent solbrændte, og sødmen varm som honning.


     

  • AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    AALBORG: Fransk bistro er med på moden

    .

    Bistro Dejavú

    Ved Stranden 7 D
    9000 Aalborg
    +45 40 30 49 28
    bistrodejavu.dk

    Aalborgs  restaurantscene  har  i  de  senere  år  oplevet  et  sandt  boom,  og  Bistro  Dejavú  er  blandt  de  nyeste  skud  på  stammen  i  det  øvre  mellemniveau.  På  den  franske  bistro  vækkes  genkendelsens  glæde  af  flere  retter,  og  med  smagen  i  højsædet  får  det  klassiske  også  indimellem  et  fint,  moderne  præg.  Vores  første  ret  er  norske  kammuslinger,  der  har  en  vellykket  sprød  overflade  og  karakteristisk  smeltende  blød  midte. 


     

  • PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: Mjødbryggeriet Petersen & Sønner

    PARTNERNYT: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Mjødbryggeriet Petersen & Sønner som partner.

    Mjødbryggeriet Petersen & Sønner er grundlagt af Jørgen og hans to sønner Mikkel og Mads. Bryggeriet er startet med kærlighed som den bærende faktor: Kærlighed til mjød, kærlighed til råvarer af høj kvalitet, og kærlighed til en idéen om en familiedrevet virksomhed, som kan være en platform for at tilbringe tid med de mennesker, som man holder af.


     

  • KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    KØBENHAVN: Amagerkansk nydelsesoase

    .

    Toto

    Amagerbrogade 145
    2300 København S
    +45 30 48 36 22
    totovinbar.dk

    Der har længe været, og er for så vidt stadigvæk, langt mellem de gode spisesteder på Amager. I februar 2017 blev problemet dog noget mindre, da vin- og spisebaren Toto slog dørene op på Amagerbrogade.


     

  • PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    PARTNERNYT: Festival åbner 10.000 østers på Fanø

    Hele Fanø emmer af østers, når Fanø Østersfestival slår dørene op for tredje gang den 14. – 17. oktober 2018. Her dyster topkokke om titlen ’Årets Østerskok’. Alle kan smage med på kokkenes kreationer, gå på østerssafari og blive østerseksperter.


     

  • WHITE GUIDE DANMARK 2019 - LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER

     WHITE GUIDE DANMARK 2019 - LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER

    WHITE GUIDE DANMARK 2019 - TRENDSEMINAR, LANCERING OG PRISOVERRÆKKELSER
    I SOHO, mandag den 19/11-2018

    Sammen med Danmarks gastronomiske elite bydes du velkommen i SOHO af White Guide og vores partnere.


     

  • AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    AALBORG: Gennemført saga om den nordjydske gastronomi

    .

    Tabu

    Vesterå 5
    9000 Aalborg
    +45 88 19 60 58
    ta-bu.dk

    Tabu bygger på fortællingen om nordjydske råvarer og traditioner og spænder over geografiske nedslag fra Kjul via Jerslev og til Skagen. Snacksene starter i Limfjorden med Tabus signaturøstersret.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App