Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

BORNHOLM: Sublim skønhed på tallerkenerne og ud af vinduerne

BORNHOLM: Sublim skønhed på tallerkenerne og ud af vinduerne
23. maj. 2019

.

Kadeau Bornholm

Baunevej 18
3720 Aakirkeby
+45 56 97 52 80
kadeau.dk

Det forhenværende sommerhus, der nu rummer Kadeaus bornholmske afdeling, spejder fra sin klippe sydpå henover Østersøen. Udsigten er smuk, men ikke det allersmukkeste denne aften, vil det vise sig. Vi udsættes nemlig for et nærmest perfekt gastronomisk forløb af 14 vanvittigt gode retter, der overgår ethvert hav (i hvert fald Østersøen) i skønhed.

Først et par snacks i form af hjemmelavet lardo og en glaskålsbund med blommekompot og vild timian – begge med dybe og modne smage. Herefter følger en forfriskende let og syreholdig lille ret med zucchini, figenblade, blomsterkarse og kapers, der balancerer de foregående og efterfølgende retter fremragende. Denne balance mellem retterne går igen hele aftenen, og deres rækkefølge kunne ikke være valgt bedre. I glasset til de indledende serveringer en herligt stram 2017 grüner veltliner fra økologiske Weingut Loimer i Kamptal.

En af de visuelt smukkeste retter, vi har set i år, er palthästa (en slags bornholmsk variant af klatkage) serveret i støbejernspande dækket af blomster, urter og fireårig Havgus, der mest ligner en mosbegroet skovbund. Kammusling ligger i sin skal under skiveskårne broccolistilke, så blødhed og knasen smukt forenes, og husets signaturmyrer tilfører kant i form af deres karakteristiske syrlighed. Små sursøde syltede løg i fermenteret tomatvand fungerer som forfriskende ganerenser på det helt rigtige tidspunkt i menuen. Herefter kommer nye vestbornholmske kartofler med syltede grønne hyldebær (fattigmandskapers), løvstikke og sovs på Havgus og smør – velvære i sin reneste form.

Før kødretten serveres vi en morsom lille hapser kaldet ”Nexø nigiri”, som er et lille stykke rå sild med små klatter af seks forskellige slags sylt – endnu en velplaceret ganerenser. Kød serveres i form af en grisekebab med kyllingeskind og lammefedt, hvor brødet er erstattet af et kålblad. Kødets sødme får fint modspil af diverse bitre salater og urter.

Både visuelt og smagsmæssigt er grandesserten genial. Den består af syrlige, lyserøde syltede kogleskæl, sirligt lagt på en tærte med sursød kærnemælkscreme, dækket af bittert granpulver. Smukt for øjnene og forfriskende for smagsløgene med en dessert, hvor bitterhed og syre har hovedrollerne. Sødme får vi til gengæld i det skønne biodynamiske glas 2007 a’Siassa no. 7, en slags rosébeerenauslese på den lokale blauer wildbacher-drue fra kultvinmageren Franz Strohmeier i Veststeiermark.

Til kaffen får vi et skønt alternativ til de klassiske petitfours i form af karamelfyldt syltet kvanstilk og smørstegt honningkage. Igen lykkes det innovativt og meningsfuldt at forvandle øens mangfoldige planteliv til gastronomi på topniveau. Når vi ser tilbage på måltidet, er det svært at sætte en finger på noget. Alt har været vanvittigt godt. Betjeningen er gennemgående behagelig og vidende. Kadeau Bornholm står stærkere end nogensinde.

 

Mere restaurantnyt

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App