Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: En perle på bådebroen

KØBENHAVN: En perle på bådebroen
13. dec. 2018

.

La Banchina

Refshalevej 141A
1432 København K
+45 31 26 65 61
labanchina.dk

La Banchina hører hjemme i B&W’s gamle hovedvagtsbygning på Refshaleøen. Hovedvagtsbygning lyder imposant, men navnet dækker i virkeligheden over et beskedent og gammelt blåmalet træskur – men ikke desto mindre et skur med bådebro og byens bedste udsigt over Inderhavnen.

Stedet er startet af folkene bag Il Buco og Alimentari på Islands Brygge, og La Banchina er et af byens mest optimale steder til en svalende dukkert, stærkt suppleret af sæsonens flotteste grønt og saftig naturvin i glasset med solnedgang på himlen og fødderne i vandet. Et decideret åndehul midt i byen. Om vinteren kan du også hoppe i ¬– og varme dig i stedets lille sauna. Også i denne periode er der stemning i det intime bådhus med kun 16 pladser og et patineret, nonsensfrit og nedbarberet udtryk.

Publikum er både næsepiercede vegetarer og unge par på date, stearinlysene blafrer, og bølgerne skvulper i mørket udenfor, mens vi sidder mageligt i godt brugte eksemplarer af FDB’s ’Folkestol’. I vinterperioden serveres lettere retter fra mandag til onsdag, mens torsdag til lørdag står på sæsonens smagemenu, hvor man kommer hele vejen rundt om køkkenet – som baserer sig udelukkende på grønt, fisk og skaldyr. Et glimrende køb til 595 kroner.

Kokkene anretter omme bag baren, serverer og fortæller med højt humør og smittende entusiasme om råvarerne og madens tilblivelse. De starter med at vælte os bagover med en intens svampebouillon med brunet smør og rå, strimlede enokisvampe, som smager som essensen af efteråret kogt ind til enorm velsmag. 

Vi får dansk økologisk ørred fra Bisserup i ’tataki’-stil – stegt hurtigt af på panden, så det indre er næsten råt. Den flotte fisk smelter i munden, men højdepunktet er næsten den lille sidevogn, hvor et cirkulært stykke græskar er udhulet og fyldt med brunet smør, mens ørredens rogn udgør ’låget’. Der er decideret velsmagseksplosion, da vi bider ned i det møre græskar og munden fyldes af brunet smør. Genialt.    

Vinene er fra små producenter fra egen import, og der er tale om velvalgte øko- eller naturvine med masser af karakter. Priserne er medgørlige. Vi drikker en glimrende bourgogne blanc fra Chanterêves, som med kontant syre og let fadpræg klarer ørreden glimrende. 

Et andet højdepunkt i den pletfri menu er serveringen med forskellige stegte kåltyper på en fløjlsblød og luftig emulsion af æggeblommer og rygeost, hvis syre og røgede noter løfter kålen op til det guddommelige.

De flotte råvarer får i vid udstrækning lov til at tale for sig selv, og når de som her er fra biodynamiske Birkemosegård, er det svært ikke at være tilfreds.

Køkkenet forstår at skabe stor velsmag af sæsonens bedste råvarer, og der er både hjerte og hjerne med i serveringerne, som leger, overrasker og behager. La Banchina er en ægte perle!

 

Mere restaurantnyt

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App