Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid
11. apr. 2019

.

Mielcke & Hurtigkarl

Frederiksberg Runddel 1
2000 Frederiksberg
+45 38 34 84 36
mhcph.com

The Menu is not the Meal, står der på den lille menuseddel, vi får med, da vi nærmest svævende forlader den forførende have i den solvarme forårsaften. Vi har været gennem en ’Metamorfose’, som den store menu kaldes, og vi er ganske rigtigt forvandlede. Jacob Mielcke driver sammen med Jan Hurtigkarl fortsat gryderne med sikker hånd og på sin helt egen kreative måde med japanske undertoner, nordiske takter og en overtone, der er helt sin egen.

Nye, danske grønne ærter, gule beder, havesyre, strandkål, engsyre og ramsløg. Det er de grønne og friske farver, der dominerer aftenens forestilling. Foråret er i fuldt flor, og maden skal naturligvis matche, men som Mielcke siger, så skal der dybde til, og det er netop, hvad han giver de sprøde stykker hvide Wiuff-asparges, der står på rad og række mellem bløde små stykker knivmusling, hvis salte havsmag klæder aspargessyren, alt mens tyngden kommer fra malolaktisk fermenterede aspargeshoveder. Friskheden og forårets grønne fortælling ligger i agurkeolien med små granskud, der begge understøtter den syre, der tilføres fra hyldeblomst og en anelse hvide ribs.

Alt er doseret til perfektion, råvarerne er helt i top og kreativiteten forfriskende anderledes. José Santos er ubetinget den bedste kompositionsfortæller i forhold til alle de skønne vine, han synes vi skal drikke, og så er han samtidig drilsk, for han serverer den danske Vejrhøj fra Styver 2017, fordi druerne næsten kommer fra samme mark som aspargesene. En dansk forklædt loirevin, der som alle Josés vine giver så meget smagsmæssig mening til de mange små detaljer i de enkelte retters udtryk. Som når den smørfede Meursault med toast i næsen danser med den grønne asparges med crust af purløg, løvstikke, tørrede kartofler, bergamotte og ikke mindst Mielckes signaturcitrus: yuzu i en cremet røget smørsauce med heltrogn. Vinen løfter maden og omvendt, forklarer José og har som altid ret.

Indskudt kommer Årets Ret 2015, der er den særlige kyllingesvamp med kaviar og en Comtes de Champagne fra Taittinger 2006, der tilsammen får os til at tænke på tyk fløjl serveret som en let ballerina. Det søde står altid stærkt hos Mielcke og den søde ’øl og brød’ er en bund af brødbudding med forfriskende blodappelsin og en top af ølskum, der gør denne ret til modstykket af barndommens øllebrødsgyser. Frækt serveret med et glas Chambolle-Musigny, der rent faktisk har noter af blodappelsin og rugbrød, når den indtages med desserten.

Til kaffen hører sig kringle til! Her er den med remonce af jernurt og matcha og flødeboller med gran og lakrids i skummet. Min sjæl, hvad vil du mere, når det hele kan gøres for 2.000 kr. per kuvert for et måltid i den allerhøjeste globale mesterklasseliga.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    KØBENHAVN: Italien på Nørrebro (ny)

    Midt i Nørrebrogades globale smeltedigel ligger en ægte italiensk oase. Bag stedet står to af pigerne fra det hedengangne ”Pop – et spiseri”, Rikke Kolding Pedersen og Nina Krysiza Sørensen, samt sommelieren Luna Hjerming. Hun står for udvælgelse af stedets vine, leverer god rådgivning og ikke mindst hygge om gæsterne, så alle føler sig hjemme.


     

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

  • KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    Vi er kun to martinis fra at føle os som Mad Men her i toppen af Arne Jacobsens berømte hotelbygning, Hotel Royal. Til den dragende udsigt over Københavns lys og tårne nyder vi køkkenchef og Bocuse d’Or-sølvvinder Jeppe Foldagers franskfunderede køkken med moderne nordiske spræl for sidste gang her på adressen. Foldager har opsagt sin stilling fra slutningen af marts 2017, og ved samme lejlighed lukker restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    Indretningen er mørk og minimalistisk med levende lys på bordene hos Kung Fu Izakaya, hvor lyden af glade gæster smelter sammen med blød rock. Det er fredag aften i et af Nørrebros mest feststemte kvarterer, og restauranten er fuld.

    Vores tjener er meget forsigtig og vil helst ikke anbefale os noget, så vi vælger selv et par cocktails og kortets største menu, som er et røverkøb til prisen.


     

  • EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.


     

  • KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)

    KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)


    Pasta er det nye new nordic i København, hvor den ene fantastiske pastarestaurant efter den anden ser dagens lys. Blandt disse er Rufino Osteria på Christianshavn. Bag stedet står tre italienere, og stilen er romersk og loose med antipasti, løbende frisk mozzarella, dejlig pasta og ganske meget vægt på vin.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App