Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga
03. apr. 2019

.

Molskroen

Hovedgaden 16
8400 Ebeltoft
+45 86 36 22 00
molskroen.dk

Steffen Villadsen overtog for tre år siden ansvaret for Ebeltofts luksuskro og trådte ind i kredsen af kokke, der i de seneste årtier har stadfæstet Molskroens relevans i den gastronomiske superliga. Det gule, charmerende bindingsværkshus ligger på kanten mellem Mols Bjerge og Ebeltoft Vig og har både det bakkede landskab og Kattegat indenfor rækkevidde.

Indretningen er holdt i en moderne og let maskulin stil med sortlakerede træmøbler, der fint brydes af et gyldent skær fra kobberlamper og brunt læder. Et gennemført og eksklusivt touch, der indrammer måltidet og køkkenets forfinede, franskinspirerede stil.

Aftenens første ret er en fremragende servering med østers. Ofte bliver den karakteristiske østerssmag tonet ned, men på Molskroen spiller den førsteviolin i en flot symfoni. Den ligger på en puré af butternutsquash, der giver retten en smagsmæssig bund af let jordede toner, mens syltede elementer som græskar og drueagurk holder puréens sødme i skak. En mild aïoli bringer lidt fedme og aromatisk kant til helheden, mens østersen trænger klart og rent igennem, og definerer hele retten med karakter af frisk hav.

I glasset er der blanc de blancs-champagne fra José Dhondt, der både har syre og mineralitet til østersen og let dybe noter til squashen. Serveringsforløbet er flot koreograferet, og højt hævede fade bæres stolt til bordet, hvor maden serveres af kokkene, der med passion fortæller om rettens råvarer og tilblivelse. Tjenerne har desuden godt styr på vine, og fortæller bredt om både oprindelse og berettigelse til de enkelte retter. Samtidig er betjeningen personlig og imødekommende og veksler mellem et indlevende personligt touch og faglig korrekthed med glimrende overblik.

Aftenens højdepunkt kommer i form af selleri stegt i brunet smør. Sellerien får dermed et markant nøddepræg, som forstærkes yderligere af ristede hasselnødder, mens små dutter af citronpure giver lidt syre og næsten parfumeret karakter. En sifon på tykmælk og hasselnøddeolie er en let syrlig og cremet sauce, mens løjrom bliver et saltet og let frisk indslag til at bryde de hyggelige nøddetoner.

Vinmæssigt er de klassiske druer bænket til fordel for en ung italiensk orangevin på nosiola-druen, der har masser af hasselnødkarakter og fin citruspræget syre. Ren symbiose mellem mad og vin. Den følgende ret tager os igen tilbage til det klassiske med et glas Meursault fra 2015. Den ledsager en søtungefilet med kammuslingesouffle, der er stegt på små sprøde kartoffeloblater og serveret med spidskålsblade og skummende champagnesauce med safran.

Lidt trøfler på toppen sætter sidste punktum i den klassiske smagsfortælling, og stadfæster Molskroens evne til at lade det franske køkken være den perfekte rettesnor for Steffen Villadsens personlige og gennemførte køkkenfilosofi.

 

Mere restaurantnyt

  • ODENSE: Tjekket økogourmet med stil og smag

    ODENSE: Tjekket økogourmet med stil og smag

    .

    The Balcony

    Vestergade 68, 1.th
    5000 Odense
    +45 66 11 74 20
    thebalcony.dk

    Ambitionerne er fortsat høje på førstesalen midt i Odense, hvor Peter Steen Hansen og Anders Jensen har drevet stedet på et højt niveau lige siden åbningen i 2016. The Balconys indretning er stilfuld med sildebensparket og mørke skindstole, der matcher de afdæmpede jazztoner fra anlægget. Derudover er det formelle, men ikke alt for tørre, tjenerkorps også med til at skabe en behagelig afslappet atmosfære i restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Maritim frokostnydelse i designtemplet

    KØBENHAVN: Maritim frokostnydelse i designtemplet

    .

    Paustian

    Kalkbrænderiløbskaj 2
    2100 København Ø
    +45 39 18 55 01
    restaurantpaustian.dk

    Efter storhedstiden under Bo Bech 2004-2010 var køkkenets ambitionsniveau længe uimponerende. Men, siden Henrik Junker og Chris Ladegaard Jensen overtog i 2016 er der igen skruet op for det i Jørn Utzons bygning fra 1987, der foruden restaurant huser forretning med designermøbler.


     

  • KØBENHAVN: Knivskarpt håndværk med personlighed og humor

    KØBENHAVN: Knivskarpt håndværk med personlighed og humor

    .

    Restaurationen

    Møntergade 19
    1116 København K
    +45 33 14 94 95
    restaurationen.dk

    I mere end 25 år har Lisbeth og Bo Jacobsen drevet deres helt personlige ”Restaurationen”, hvis navn kun kan omtales i bestemt form som et endegyldigt begreb. Ledetråden er klassisk håndværk uden svinkeærinder, fremragende råvarer og en nærmest anarkistisk forholden sig til, hvad der sker på parnasset, samtidig med at smageskeen er taget i en dyb ed.


     

  • KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    KØBENHAVN: Direkte fra jord til bord

    .

    Bæst

    Guldbergsgade 29
    2200 København N
    +45 35 35 04 63
    baest.dk

    Christian Puglisi lever sin vision om bæredygtighed, økologi og sporbarhed helt ud på sin italienske pizzabistro, hvor alt er nøje udvalgt. Grøntsagerne kommer fra egne marker ved Lejre, og charcuteriet er produceret i egne saltkar.


     

  • KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

    .

    Noma

    Refshalevej 96
    1432 København K
    noma.dk

    Vi ser tilbage på Nomas maritime førstereinkarnation og glæder os til sommerens grønt- og efterårets vildtsæson.


     

  • Mød vores partnere: Vandkefirperler

    Mød vores partnere: Vandkefirperler

    VANDKEFIRPERLER er det vi betegner som en "økologisk fermenteret læskedrik".
    Vandkefir er en aktiv gærkultur, der omdanner sukker i vand til organiske syrer som mælkesyrebakterier, eddike- og kulsyre. Vandkefir indeholder probiotiske stoffer, som kan have en gavnlig effekt for maven. Et alkoholfrit alternativ.

    "Idéen bag Perlerne har rødder i Nexø på Bornholm og blev til i 2016. Med afsæt i traditionen og fortællingen om det gamle Nexø Bryggeri, der fra 1865 til starten af 1970'erne bl.a. producerede citron- og hindbærlæskedrikke, vores to første varianter, har vi ladet os inspirere af historien og bragt en årelang bryggetradition tilbage til byen med det nye:

    NXØ Brewery - Vandkefirperler.

    Det, der giver mening for os, er, at det er den rene råvare og den ægte smag, der er i fokus. Derfor er der ikke brugt nogen form for unaturlige tilsætningsstoffer, kunstige sødemidler eller lignende i vores produkter. Vi bruger udelukkende 100 % økologiske råvarer og i det omfang, det er muligt, bruger vi råvarer fra Bornholm. Vi vil være i fortsat vækst og udvikle nye spændende varianter for at optimere vores produkter til gavn for alle, der nyder vores alternative læskedrik."

    Læs mere her


     

  • KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine

    KØBENHAVN: Velvære, velsmag, velvalgte vine

    .

    Anarki

    Vodroffsvej 47
    1900 Frederiksberg
    +45 22 13 11 34
    restaurant-anarki.dk

    Makkerparret Christian Thorsholt Jacobsen og Rune Sauer Sonnichsen komplementerer hinanden med vin og mad på den vidunderlige lille bistro, hvorfra du aldrig går sulten eller tørstig hjem.


     

  • LANGÅ: Det gastronomiske vandingshul

    LANGÅ: Det gastronomiske vandingshul

    .

    Fru Larsen

    Østergade 1, Laurbjerg
    8870 Langå
    +45 86 46 83 88
    frularsen.dk

    Turen til Laurbjerg er i den grad en omvej værd. Her sørger Tommy og Birgitte Friis for en hjertevarm og grundgastronomisk forkælelse til en særdeles overkommelig pris.


     

  • KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed

    KØBENHAVN: Anretningens modige skønhed

    .

    108

    Strandgade 108
    1401 København K
    +45 32 96 32 92
    108.dk

    Køkkenchef Kristian Baumann og hans folk bag 108 formår at servere nok Danmarks flotteste retter. Vi er på lillesøsteren til Noma, stedet der begyndte i de gamle Noma-lokaler, men nu har fået sin egen tydelige identitet i egne lokaler, hvor udsigten til kanalen, havnen og de mange cyklende sommerfolk er en stemningsfaktor, der beriger det store flotte halvrå lokale.


     

  • KØBENHAVN: Pasta i døgndrift

    KØBENHAVN: Pasta i døgndrift

    .

    Barabba

    Store Kongensgade 34
    1264 København K
    +45 33 10 10 40
    barabba.dk

    Det er svært ikke at blive lykkelig for Restaurant Barabba, der som et andet italiensk hjem serverer varm mad helt til kl. 2 om natten.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App