Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Et genfødt unikum

KØBENHAVN: Et genfødt unikum
29. nov. 2018

.

Noma

Refshalevej 96
1432 København K
+45 32 96 32 97
noma.dk

Med den nye inkarnation af restauranten på Refshaleøen har René Redzepi og co. skabt en restaurant og en måltidsoplevelse, som på alle måder er enestående. Det starter allerede med den overvældende velkomst i entréen, hvor en hær af kokke og tjenere byder alle gæster varmt velkommen til restauranten, som er gennemført lækkert designet med egeplanker på gulvet, træbeklædte vægge og specialsnedkererede stole med varme skind i ryggen.

Panoramavinduerne giver kig til søen og Amagerværkets evigt buldrende skorstene. Et lille stykke natur overfor rå industri, og et varmt kram af et lokale, hvor den indlevende og stolte betjening føjer til oplevelsen med deres opmærksomhed og omsorg for gæsten. Selv om vi er i den absolutte superliga, er der ikke antydningen af stive nykker her.

Noma har delt året ind i tre sæsoner, hvor vinteren er helliget havet, sommeren er vegetarisk og efteråret tager udgangspunkt i skovens vildt og svampe. En i grunden indlysende, men alligevel genial måde at lave restaurant på – råvarerne kommer kun på, når de er allerbedst, og fraværet af kød fra husdyr er et forfriskende greb, som flere burde benytte sig af.

Torsten Vildgaard er tilbage som Redzepis højre hånd, og sammen med unge Mette Søberg, som er ansvarlig for research & development, har de revitaliseret køkkenet med et skarpt blik for præcision, velsmag og ikke mindst et solidt skud humor. Det er i den grad sjovt at spise her. Hvor får man ellers rensdyrhjerne omsluttet af karamelliseret mælkeskind og tallerkensmækkerblad, så man står en dybt velsmagende og herligt fedtet hjernetærte, man kan spise i hånden? Og hvor kan man opleve, at en hel vinge fra en gråand pludselig lander på tallerkenen, komplet med farvestrålende fjerpragt? Omkring vingebenet er fastsurret et stykke gråandebryst omsluttet af sprød, friteret tempuradej.

Kun på Noma, hvor vildtsæsonen først undersøger rensdyrets ukurante udskæringer i form af hjerte, brisler, hjerne og tunge, mens det siden er gråandens ditto, der står for tur. De har dog ikke glemt luksusråvarerne midt i alt det vilde. I tråd med konceptet får vi fx en sort ’fjer’ lavet af en kiks med hvidskimmelost møjsommeligt belagt med små stykker sort trøffel, som fuldender illusionen.

Mere luksus er der i en geleret fasanconsommé med en klat kold flødeskum og en klat White Sturgeon-kaviar oven på. Kaviaren er iskold og kunne have nydt godt af lidt temperering, så de sarte noter kunne stå klarere frem. Selv om kaviaren virker noget malplaceret i vildtkonteksten, er retten ikke desto mindre lækker. Tonstung umami fra skovbunden får vi i en anderagout med svampe, vilde bær og en kølende klat skinnende blank mælkekvark, som både giver syre og stor sensorisk nydelse.

Det er sjovt, udfordrende, rørende smukt og ikke mindst velsmagende fra start til slut, når Noma starter den konceptuelle motor og kører fra samtlige konkurrenter. Alle madinteresserede bør unde sig selv at prøve dette unikum af en restaurantoplevelse mindst een gang i livet.

 

Mere restaurantnyt

  • ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    ILULISSAT: Ubeskrivelig beliggenhed

    .

    Ulo

    Mittarfimmut Aqq. B-1128
    3952 Ilulissat
    +299 94 41 53
    hotelarctic.com/restaurant-ulo

    Restaurant Ulo er et oplagt sted at sunde sig lidt, når sanserne har været på overarbejde ved Ilulissats ubeskriveligt smukke og verdensarvsmærkede isfjord. Blot en kilometers gang fra byen finder man de mægtige, blålige isbjerge, som ligger i fjorden som langsomt smeltende kolosser i det rå og sneklædte landskab.


     

  • KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    KØBENHAVN: Luksuslækkert køkken ved Christianshavns Kanal

    .

    Kanalen

    Wilders Plads 2
    1403 København K
    +45 32 95 13 30
    restaurant-kanalen.dk

    Tidligere Bocuse d’Or-sølvvinder, Jeppe Foldager, kan dét med luksus, og det gamle hus på Christianshavn er luksuriøst indrettet i skandinavisk underspillet stil. Vi kan kigge ind i køkkenet, hvor der på bedste Bocuse-vis hersker ro og orden. Roger Coulon-champagne fra Vrigny er elegant og har de fineste bobler. Vi nyder den til snacks, bl.a. en gigantisk Gillardeau-østers med godt med peber, drænet yoghurt og et syltet hybenroseblad. Det er en østers for østerselskere – kødfuld, helt frisk og meget smuk at se på.


     

  • KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    KØBENHAVN: Mesterligt magisk måltid

    .

    Mielcke & Hurtigkarl

    Frederiksberg Runddel 1
    2000 Frederiksberg
    +45 38 34 84 36
    mhcph.com

    The Menu is not the Meal, står der på den lille menuseddel, vi får med, da vi nærmest svævende forlader den forførende have i den solvarme forårsaften. Vi har været gennem en ’Metamorfose’, som den store menu kaldes, og vi er ganske rigtigt forvandlede. Jacob Mielcke driver sammen med Jan Hurtigkarl fortsat gryderne med sikker hånd og på sin helt egen kreative måde med japanske undertoner, nordiske takter og en overtone, der er helt sin egen.


     

  • EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    EBELTOFT: Ebeltoft i den gastronomiske superliga

    .

    Molskroen

    Hovedgaden 16
    8400 Ebeltoft
    +45 86 36 22 00
    molskroen.dk

    Steffen Villadsen overtog for tre år siden ansvaret for Ebeltofts luksuskro og trådte ind i kredsen af kokke, der i de seneste årtier har stadfæstet Molskroens relevans i den gastronomiske superliga. Det gule, charmerende bindingsværkshus ligger på kanten mellem Mols Bjerge og Ebeltoft Vig og har både det bakkede landskab og Kattegat indenfor rækkevidde.


     

  • TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    TÓRSHAVN: Gammelnordisk, når det er bedst

    .

    Ræst

    Gongin 8
    100 Tórshavn
    +298 41 14 30

    Vi træder ind i det 500 år gamle hus med græs på taget, hvor det nærmest føles som, man er gæst i et privat hjem med klaver og gamle bøger. En kraftig lugt rammer med det samme vores næser og giver en forduft på, hvad der er i vente.


     

  • KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    KØBENHAVN: Længe ventet smørrebrødsinnovation

    .

    Selma

    Rømersgade 20
    1103 København K
    +45 93 10 72 03
    selmacopenhagen.dk

    Hos Selma får man p.t. landets bedste innovative smørrebrødsoplevelse. Måske skyldes det, at restauratør og køkkenchef Magnus Pettersson er svensker og ikke er vokset op med smørrebrød. Hans tilgang til den ærkedanske spise er derfor fuldstændigt dogmefri, og han føler sig tydeligvis ikke bundet af rigide uskrevne konventioner. Når man desuden stiller usædvanligt høje krav til råvarernes kvalitet, kan det gå hen og blive rigtigt godt.


     

  • KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    KØBENHAVN: Hvad baggården gemmer

    .

    Alouette

    Sturlasgade 14
    2300 København S
    +45 31 67 66 06
    restaurant-alouette.dk

    Gemt godt væk i en gammel, rodet baggård i Sturlasgade i den gamle del af Islands Brygge ligger Alouette og skinner som en af landets allersmukkeste restauranter. Vi bydes velkommen ude på gaden og føres igennem baggården og ind i en gammel vareelevator op til førstesalen af den gamle industribygning, hvor Alouette ligger dør om dør med øvelokaler, hvor hørmen af sved og øl hænger i luften.


     

  • PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    PARTNERNYT: Nyt niveau af dansk osteklassiker

    Kenneth Toft-Hansen ønskede en danbo-type ost i særklasse, og det fik han. Han mener, at det bør være første skridt i en udfordring af de danske osteklassikere.

    Kenneth Toft-Hansen har lige vundet guld ved Bocuse d'Or. Men selvom han i årevis har brugt meget tid på forberedelse og deltagelse i konkurrencer på topniveau, har han også haft tid til andre ting. For Kenneth Toft-Hansen har også været med til at udvikle en ny ost. Osten er en fed og aromatisk skæreost, der er kitmodnet og lavet på ustandardiseret, økologisk mælk. Den ligner andre gode, danske skæreoste af danbo-typen. Men den er noget helt særligt. Den er nemlig udsprunget af Kenneth Toft-Hansens ønske om at kunne servere den bedste morgenmadsost til sine gæster på Svinkløv Badehotel.


     

  • KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet

    KØBENHAVN: Asien rundt med gastrofanen højt hævet

    .

    Ibu

    Vesterbrogade 56
    1620 København V
    +45 21 80 01 80
    restaurantibu.dk

    Du træder ind i et rum, der kunne være det mest trendy asiatiske spisested i London. Gråsorte toner dæmpet med velfungerende lys og åbent køkken med varme og udstråling får dig til at føle dig hjemme og godt tilpas.


     

  • LEYNAVATN: Totaloplevelse for alle sanser

    LEYNAVATN: Totaloplevelse for alle sanser

    .

    Koks

    Frammi vi∂ Gjónna
    335 Leynavatn
    +298 33 39 99
    koks.fo

    Restauranten er i foråret 2018 flyttet fra det gamle bispesæde Kirkjubøur til mindst ligeså naturskønne omgivelser ved Leynavatn lidt nordligere på Streymoy. Unge Poul Andrias Ziska styrer køkkenet, hvor han mesterligt formår at skabe en balance mellem kreativ innovation og respekt for Færøernes ypperlige råvarer og stærke traditioner.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App