Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb

KØBENHAVN: Udfordring og innovation fra havets dyb
21. jun. 2018

.

Noma

Refshalevej 96
1432 København K
noma.dk

Vi ser tilbage på Nomas maritime førstereinkarnation og glæder os til sommerens grønt- og efterårets vildtsæson.

Det er et rum domineret af lyst træ, der møder os efter det inderlige velkomstskrål af en anseelig del af køkkenpersonalet og tjenerstaben ved vores entré. På væggen og fra loftsbjælkerne hænger der hist og her fiskeskrog, tørret tang og øvrige efterladenskaber fra Noma 2,0’s første sæson, kaldet ”Ocean”, hvor det selvsagt er havets forråd, der udforskes, og der kun er den ene menu at vælge.

Det er velrenommerede arkitekt Bjarke Ingels og indretningsarkitekt David Thulstrup, der står bag Nomas nye lokaler på Refshaleøen, nær Christianias skel, hvor selve restauranten ligger i forbindelse med såvel drivhuse som madlaboratorium, et avanceret (og afsindigt dyrt) fermenteringsrum, PR-kontor m.m.

Første tår af den indledende bouillon af færøsk havsnegl serveret i egen skal med syltede urter og blomster på kanten forekommer os noget trannet, men vi beroliges snart af den næste, der er fuld af ufedtet velsmag. Selve kødet af sneglen serveres senere i løbet af aftenen frækt i en bivoksskål med bl.a. peberrod og intense tørrede rosenblade.

Et af aftenens højdepunkter er en ragout på hestemusling, der omtrent halvvejs i menuen giver os en lun og dyb umamipause blandt de ellers vidunderlige, men oftest mere kølige og friske retter. Sommelier Mads Kleppe parrer med en strålende sancerre fra Riffault – Auksinis 2007.

Gennemgående matches drikkevarerne vel, og der er også plads til en gose – Leipzigs syrlige hvedeølstype krydret med salt og koriander – fra det københavnske bryggeri Flying Couch. Blandt de ikkealkoholiske varianter falder især en multebærsaft og en røget surbærjuice i god jord ved bordet.

Ikke alt er, hvad det ligner. En blæksprutte, der er skåret i strimler med brunet tangsmør, ligner og har konsistens af perfekt kogt al dente pasta og imponerer i al sin simpelhed og mersmag. Den femarmede korsfisk viser sig at være en bund af fyldig og klæg æggeblomme overdækket med salte ørredrogn.

Vandmanden, der blot præsenteres som netop en vandmand, fatter vi hurtigt mistanke til, da den ikke minder om dem, vi har fået på asiatiske spisesteder, og vi får da også senere at vide, at den forholdsvis smagløse og mere end rigelige blævrede masse blot er en fond på blæksprutte tilsat gelatine.

Til gengæld overvældes vi atter af umamivelsmag og innovationsglæde, når vi serveres tørrede kønsorganer fra søpølsen stukket ned i en peberrodsflødeskum, og søpindsvinet, der serveres i egen skal med en kraftig og sødlig flødesauce af hybenrose med græskarkerner på, er en verdensklasseservering, vi næppe glemmer.

Tak, Noma, for at være tilbage og for at atter udfordre vores smagsløg og generelle madperception. Vi glæder os til fremtiden. God sommer!

 

Mere restaurantnyt

  • SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    SILKEBORG: Nærvær og nænsom råvarehåndtering

    I over 20 år har Rikke Brockstedt og gemal Kristian Evensen-Smidt drevet Restaurant Karoline Amalie i Virklund ved Silkeborg. Selvom et kvart århundrede er lang tid at skulle oppebære et konstant højt niveau, kan vi konstatere, at restauranten stadig er i særklasse.


     

  • KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

    En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

    Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.


     

  • KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    KØBENHAVN: Højt bistroniveau og byens bedste old fashioned

    Det er først og fremmest som cocktailbar, at Salon 39 har sin claim to fame, og det er velfortjent. Gode råvarer, godt håndværk og behagelig, præcis betjening kendetegner stedet, men ikke kun når det kommer til de våde varer. Man kan også spise aldeles udmærket før, efter eller imens, man slår sig løs på drinkskortet.


     

  • GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    GLOSTRUP: Glæder og skuffelser på Vestegnen (ny)

    For 25 år siden rykkede første Bocuse d’Or-vinder, Jan Pedersen (han vandt for sin fiskeret), med La Cocotte ind i Glostrup Parkhotel. Pedersen er videre for længst, men for nylig har den historiske restaurant fået en makeover i millionklassen. Resultatet er smukt og komfortabelt, og i de nydelige lokaler får man i dag venlig og nærværende betjening og flot anrettet mad.


     

  • MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    MÅRSLET: Mageløse smagseksplosioner

    Det er en råkold februardag, og vi kæmper os hen ad plørede stier gennem Vilhelmsborgskoven. Men så får vi øje på lyset og varmen i det nedlagte mejeri. Et smukt rum byder velkommen med hvidkalkede mure, buer og hvælvinger, og vi sidder behageligt i designerstole ved tykke damaskduge. Bag gryderne står en særdeles skarp gastronomisk personlighed, Allan Poulsen, med fortid på bl.a. Henne Kirkeby Kro og Bagatelle i Oslo.


     

  • KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    KØBENHAVN: Foldager i topform på falderebet

    Vi er kun to martinis fra at føle os som Mad Men her i toppen af Arne Jacobsens berømte hotelbygning, Hotel Royal. Til den dragende udsigt over Københavns lys og tårne nyder vi køkkenchef og Bocuse d’Or-sølvvinder Jeppe Foldagers franskfunderede køkken med moderne nordiske spræl for sidste gang her på adressen. Foldager har opsagt sin stilling fra slutningen af marts 2017, og ved samme lejlighed lukker restauranten.


     

  • KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    KØBENHAVN: Englesang på feststemt izakaya

    Indretningen er mørk og minimalistisk med levende lys på bordene hos Kung Fu Izakaya, hvor lyden af glade gæster smelter sammen med blød rock. Det er fredag aften i et af Nørrebros mest feststemte kvarterer, og restauranten er fuld.

    Vores tjener er meget forsigtig og vil helst ikke anbefale os noget, så vi vælger selv et par cocktails og kortets største menu, som er et røverkøb til prisen.


     

  • EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    EBELTOFT: Nye vinde blæser over Ebeltoft Vig

    Siden starten af 2016 har ansvaret for at videreføre Molskroens stolte traditioner hvilet på skuldrene af køkkenchef Steffen Villadsen. Og lad det være sagt med det samme – de høje gastronomiske ambitioner bliver indfriet til fulde.


     

  • KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)

    KØBENHAVN: Italiensk vinhule med stamgæstpotentiale (ny)


    Pasta er det nye new nordic i København, hvor den ene fantastiske pastarestaurant efter den anden ser dagens lys. Blandt disse er Rufino Osteria på Christianshavn. Bag stedet står tre italienere, og stilen er romersk og loose med antipasti, løbende frisk mozzarella, dejlig pasta og ganske meget vægt på vin.


     

  • KØBENHAVN: Flammer og franske favoritter (ny)

    KØBENHAVN: Flammer og franske favoritter (ny)

    Interiøret er luksuriøst i Nimb Brasseries højloftede lokale indrettet med bløde stole og sofaer, og fra kæmpevinduerne er der en skøn udsigt over Tivoli. Samtidig er vi i behagelig afstand til havens larm og ballade. På en kold vinteraften giver de store vinduesflader også en del kulde i lokalet, som dog afhjælpes af et glas af husets udmærkede Deutz-champagne.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App