Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: En tryg proteinhule

KØBENHAVN: En tryg proteinhule
13. jun. 2019

.

Pluto

Borgergade 16
1300 København K
+45 33 16 00 16
restaurantpluto.dk

Når finanskrisen en dag rammer igen, bliver der ekstra travlt på Pluto, for madmæssigt befinder vi os i en tryg proteinhule, hvor særligt indmad og oversete kødudskæringer som skank og nyretap indtager hovedrollen på kortet, ofte i ledtog med intense saucer på masser af smør og ost. Der er også masser af lækkert charcuteri og snacks at starte med, samt en håndfuld fiskeretter og lidt grønt.

Det er på ingen måde et innovativt køkken, men det er særdeles velsmagende fra ende til anden, og de kan både stege og smage til. Det ser vi med den ualmindeligt friske og velstegte torsk, som falder fra hinanden i glasklare flager, ledsaget af et halveret spidskål, saftigt og med masser af sødme, stegt hårdt af og overhældt med en skøn sauce på Vesterhavsost. Uhyre enkelt, men skarpt i udførelsen. Også den stegte havtaske med stegte forårsløg og kraftig fiskefumé imponerer med dens store velsmag og præcisionen i stegningen.

Plutos koncept og de rimelige priser gør den til en glimrende ’brugsrestaurant’, hvor man altid lige kan stikke hovedet ind til en cocktail eller et glas vin og et par retter à la carte. Køkkenet lukker sent, så i weekenden er der som regel fulde huse og festlig stemning i lokalet. Indretningen her er lige så stram og nøgtern som maden. Dæmpet belysning, nøgne borde uden dug, rå betonsøjler i midten af lokalet og hvide fliser à la Kødbyen på væggene.

En lang bar er centrum for begivenhederne, og her kan man også indtage sit måltid, mens bartenderen tryller moderne cocktails frem. Den friske og opmærksomme betjening holder vores glas fyldte med gode glasvine fra det store vinkort, som hælder mod natursiden, men som også indeholder rigeligt vine med klassisk tilsnit. Blandt andet drikker vi en frisk og frugtig barbera d’alba fra Marengo i Piemonte, som er en glimrende renser til den smørbagte tartelet med velgørende stuvning af morkler, brisler og udbenede kyllingevinger. Vi kan ikke bede om meget mere inden for konceptets rammer.

 

Mere restaurantnyt

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App