Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs
05. sep. 2019

.

Ribehøj

Ribevej 34
6683 Føvling
+45 75 39 85 32
ribehoej.dk

Her er en fremragende udsigt over en lille sø på kanten af det gamle grænseland mellem Danmark og Tyskland. Et nyrenoveret hus danner rammen om områdets mest lovpriste spisested, hvor menuen er stueren og følger de gængse skummende saucer skilt med grønne olier, kraftige glacer og en udpræget tendens til blomstermisbrug. På de glade gæster kan man høre, at det er godt, det ikke er alt for eksperimenterende.

Den fuldstændig fantastisk søde, empatiske og vidende tjener, der på mange måder gør denne aften værd at mindes, er jævnligt henne og høre til ønsker, og om der skal fyldes op. Forklaringer til vinene tilpasses tilhørerne, og der er både oplysning og respekt lige meget, hvem der får forklaret.

Helt upåklageligt og velsmagende er det store stykke perfekt skindstegte kulmule med spidskål, havesyre og en skilt creme med grøn olie og nogle fine fiskekrydderurteflager. Også den med god syre og fylde skænkede italiener, Tenuta da Mar, Calmo Soave Superiore, der ligesom den til durocgrisen serverede Brunello di Montalcino er både fyldig og dyb uden at ramme marmeladefaktoren, som et par af de andre vine gør.

Det er også durockødet, der sammen med desserternes friskhed og fine håndværk løfter menuen. Den gode griserace ses ikke så ofte rendyrket. Desværre fik grisens fine smag et dødsstød af en kraftig BBQ-sauce. Det var synd for rettens gode idé med fennikel og tomater, der heller ikke kom frem med noget smagsbidrag.

Heldigvis landede desserterne skarpt med jordbæris, marengs og estragoncreme efterfulgt af citromelisseis, rabarberstykker, hvid chokoladecreme og endnu et par upassende stedmoderblomster. Trods svipsere har Ribehøj sine momenter, den gode udsigt og især det fantastiske værtskab, der sikrer den en plads i Meget God Klasse.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: 108 på Noma, København

    Ny anmeldelse: 108 på Noma, København

    NY ANMELDELSE: "Det kan spottes på lang afstand, at der sker noget spændende i Strandgade 93, mens Noma-holdet popper op i Sydney. ”108” står bøjet i lysende neon foran indgangen, og stemningen er forfriskende løssluppen, når du åbner døren ind til matriklens vanligt oplagte velkomstkomité. Var du ung i 80’erne, vil du elske playlisten, som både byder på Whitesnake og Michael Jackson, og er du rastløs af natur, vil du holde af muligheden for at tage et slag bordfodbold i Nomas lounge, som i dag er indrettet som vinbar. Når katten er ude ..."

    Hvor?
    108 på Noma
    Strandgade 93
    1401 København K

    Læs hele anmeldelsen
    Hvis du har premium-versionen af White Guide App til iPhone, kan du finde anmeldelsen under menupunktet "Mine guides" -> "Nyåbnet". Du kan desuden læse den på Finans.


     

  • Mød vores partnere: De Forenede Dampvaskerier

    Mød vores partnere: De Forenede Dampvaskerier

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte over for 2. år i træk at indgå partnerskab med De Forenede Dampvaskerier, som til prisfesten den 23. maj vil uddele prisen for årets serviceoplevelse.

    Når du går ud og spiser på landets bedste restauranter, er der stor sandsynlighed for, at dugene og servietterne på bordene, tjenernes forklæder og kokkenes jakker og viskestykker kommer fra De Forenede Dampvaskerier.


     

  • White Guide indgår samarbejde med Finans

    White Guide indgår samarbejde med Finans

    WHITE GUIDE: Med start i januar 2016 vil Danmarks største erhvervsmedie Finans fra JP/Politikens Hus et par gange om måneden bringe udvalgte anmeldelser af nye og særligt spændende restauranter over hele Danmark - produceret af White Guide.

    Finans er titlen på den store journalistiske satsning fra JP/Politikens Hus, som fremover skal være spydspids for mediehusets analytiske og dagsaktuelle erhvervsstof. Siden sin lancering i oktober 2014 er Finans katapulteret op ad listen over Danmarks største onlinemedier, og i dag har sitet flere end 100.000 unikke daglige brugere.

    Men finansielt interesserede læsere skal også fra tid til anden holde fri og nyde tilværelsens goder. Derfor har redaktionen været på udkig efter en samarbejdspartner, som kunne levere aktuelt livsstilsstof af høj journalistisk kvalitet. Fra januar har White Guide været den partner, og fremover vil Finans et par gange om måneden bringe udvalgte anmeldelser af nye og særligt spændende restauranter over hele Danmark - produceret af White Guide.

    I sidste uge blev anmeldelsen af Restaurant Domestic i Aarhus den første, som White Guide publicerede sammen med Finans (læs den her), og den næste rammer æteren nu på lørdag kl. 12. Det bliver en anmeldelse af en restaurant på en ganske særlig adresse et sted i hovedstaden.


     

  • Ny anmeldelse: Ramen to Bíiru, København

    Ny anmeldelse: Ramen to Bíiru, København

    NY ANMELDELSE: "Mikkeller har skruet ned for den rockede ølnørdestemning og op for en mere sofistikeret simplicitet, både i den rød-sorte indretning og den enkle menu: Seks slags ramen-suppe - smagsat med henholdsvis salt, soja, og miso i forskellig chilistyrke - og en håndfuld iskolde øl med vægt på det friske og lyse frem for mørke alkoholbomber."

    Hvor?
    Ramen to Bíiru
    Griffenfeldsgade 28
    2200 København N

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Ramen to Bíiru, hvis du har den fulde version af White Guide App til iPhone (koster 79 kr.).


     

  • Top 10: Årets bedst anmeldte nye restauranter

    Top 10: Årets bedst anmeldte nye restauranter

    WHITE GUIDE: Fra klassisk dansk, fransk, italiensk og nynordisk over molekylært og junglegastronomi til folkeligt verdenskøkken og sommermad på en klippekant. Her er de bedst anmeldte restauranter, som er nyåbnede, relancerede eller har skiftet køkkenchef i 2015.

    Året rundt er White Guide på farten for at finde de bedste restauranter i hele Danmark, og lige nu er jagten sat ind på at finde de 300+ bedste restauranter, som skal med i White Guide 2016/17. Guiden udkommer som vanligt til foråret, men som noget nyt i år er vi også begyndt at publicere anmeldelser løbende af nyåbnede eller relancerede steder i vores app. Her har vi samlet et uddrag af de bedst anmeldte blandt de 32 nye eller relancerede restauranter, vi har besøgt i 2015.

    Blandt boblerne til listen er Veto (Aarhus, 29/71 point) Eldorado (København, 28/71 point), Gourmet Restaurant Bühlmann (Aalborg, 28/70 point) og Leaven (København, 28/69 point), og i løbet af 2015 har der været flere interessante nyåbninger/relanceringer af restauranter, som vi publicerer anmeldelser af i januar. Blandt dem kandiderer Otto, Kadeau København og Domestic til placeringer højt på listen.

    Pointene angives som madpoint/totalpoint. Få begreberne uddybet her.


     

  • Ny anmeldelse: Eldorado, København

    Ny anmeldelse: Eldorado, København

    NY ANMELDELSE: "Lokalet fremstår nu i nuancer af grå, mørkeblå og lilla – og vupti, er den lidt rå, lyst træ-dominerede indretning med Ingmar Bergman-vibe erstattet af Sergio Leones western-stil. Maden har også løftet blikket mod verden, og indisk daal, papadums, thai sweet pork og chorizo står side om side på menuen, og ind imellem sågar på tallerkerne, med nordiske råvarer som gråand, ramsløg og kål."

    Hvor?
    Eldorado
    Wildersgade 10A
    1408 København K

     

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Eldorado, hvis du har den fulde version af White Guide App ...


     

  • Ny anmeldelse: Krofatter's Mad- & Ølbar, Aarhus

    Ny anmeldelse: Krofatter's Mad- & Ølbar, Aarhus

    NY ANMELDELSE: "Stedet har skabt sin helt egen stil: Traditionelle danske retter fortolket med attitude og uden overdreven respekt for andet end råvarerne og serveret i tapas-størrelse. Sådan bliver tapas til "dapas" på det fikst og elegant ombyggede værtshus i Guldsmedegade, hvor fantasien slippes løs i køkkenet, og hvor resultatet på tallerkenen er overraskende på den gode måde."

    Hvor?
    Krofatter's Mad- & Ølbar
    Guldsmedgade 32
    8000 Aarhus C

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Krofatter's, hvis du har den fulde version af White Guide App. (koster 79 kr.) App’en kan ...


     

  • Ny anmeldelse: Italo Disco, København

    Ny anmeldelse: Italo Disco, København

    NY ANMELDELSE: "Maden smager fint uden at overvælde med opfindsomhed, men atmosfæren og den herligt uprætentiøse betjening er rigeligt grund til at ønske flere aftener under discokuglen."

    Hvor?
    Italo Disco
    Oehlenschlægersgade 5
    1663 København V

    Læs hele anmeldelsen
    Du kan læse hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Italo Disco, hvis du har den fulde version af White Guide App. App’en kan downloades til iPhone i App Store/iTunes Store. Find alle nye anmeldelser ...


     

  • Kong Hans-kokke skal lede køkkenet på Stammershalle Badehotel

    Kong Hans-kokke skal lede køkkenet på Stammershalle Badehotel

    RESTAURANTNYT: Stammershalle Badehotel på Bornholm agter ikke at nedjustere ambitionerne, når Daniel Kruse stopper som køkkenchef ved årsskiftet. Til at afløse ham kommer en ny køkkenchef og en ny dessertchef, begge fra Kong Hans.

    I går skrev vi, at køkkenchefen på Stammershalle Badehotel på Bornholm, Daniel Kruse, stopper ved årsskiftet. Nu har værtsparret, Henriette Lassen og Henrik Petersen, fundet hans afløser. Den nye køkkenchef bliver Mathias Sejer Sørensen, som pt. arbejder som kok på Kong Hans i København. Han har tidligere blandt andet været kok på Grønbech & Churchill og er udlært fra Le Sommelier.

    Med Daniel Kruse bag gryderne blev Stammershalle kendt for et højt niveau ikke mindst i det søde køkken, og det bliver ikke nedprioriteret efter hans afgang. Kok og chocolatier Andrea Aguirre Suarez er nemlig ansat som dessertchef. Hun er ...


     

  • Ny Noma-lillebror åbner på prominent adresse

    Ny Noma-lillebror åbner på prominent adresse

    RESTAURANTNYT: Den længe annoncerede lillebror til Noma har nu fået et navn og en meget prominent, midlertidig adresse.

    108 bliver navnet på den nye restaurant, og køkkenchefens navn er Kristian Baumann. Han har tidligere blandt andet været kok på Relæ, køkkenchef på 1.th og senest arbejdet som kok på Noma. Chef for gulvet bliver Jacob Møller, som siden 2013 har været assisterende restaurantchef på Noma. 

    - Hos 108 er vores køkken inspireret af den spændende udvikling på den danske restaurantscene i løbet af de sidste 10 år, og vi vil blive ved med at udforske den og skabe vores egen; skabe essencen af en urban restaurant, der er tæt på natur, landbrug og byens puls, står på der på 108’s hjemmeside.

    Menuen byder blandt andet på ...


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App