Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs
05. sep. 2019

.

Ribehøj

Ribevej 34
6683 Føvling
+45 75 39 85 32
ribehoej.dk

Her er en fremragende udsigt over en lille sø på kanten af det gamle grænseland mellem Danmark og Tyskland. Et nyrenoveret hus danner rammen om områdets mest lovpriste spisested, hvor menuen er stueren og følger de gængse skummende saucer skilt med grønne olier, kraftige glacer og en udpræget tendens til blomstermisbrug. På de glade gæster kan man høre, at det er godt, det ikke er alt for eksperimenterende.

Den fuldstændig fantastisk søde, empatiske og vidende tjener, der på mange måder gør denne aften værd at mindes, er jævnligt henne og høre til ønsker, og om der skal fyldes op. Forklaringer til vinene tilpasses tilhørerne, og der er både oplysning og respekt lige meget, hvem der får forklaret.

Helt upåklageligt og velsmagende er det store stykke perfekt skindstegte kulmule med spidskål, havesyre og en skilt creme med grøn olie og nogle fine fiskekrydderurteflager. Også den med god syre og fylde skænkede italiener, Tenuta da Mar, Calmo Soave Superiore, der ligesom den til durocgrisen serverede Brunello di Montalcino er både fyldig og dyb uden at ramme marmeladefaktoren, som et par af de andre vine gør.

Det er også durockødet, der sammen med desserternes friskhed og fine håndværk løfter menuen. Den gode griserace ses ikke så ofte rendyrket. Desværre fik grisens fine smag et dødsstød af en kraftig BBQ-sauce. Det var synd for rettens gode idé med fennikel og tomater, der heller ikke kom frem med noget smagsbidrag.

Heldigvis landede desserterne skarpt med jordbæris, marengs og estragoncreme efterfulgt af citromelisseis, rabarberstykker, hvid chokoladecreme og endnu et par upassende stedmoderblomster. Trods svipsere har Ribehøj sine momenter, den gode udsigt og især det fantastiske værtskab, der sikrer den en plads i Meget God Klasse.

 

Mere restaurantnyt

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App