Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer

KERTEMINDE: Sikkert fiskekøkken i idylliske rammer
27. sep. 2018

.

Rudolf Mathis

Dosseringen 13
5300 Kerteminde
+45 65 32 32 33
rudolf-mathis.dk

Siden 1985 har Puk Lyskjær Larsen og Ursula Plato drevet restauranten, som er opkaldt efter to af hans oldefædre: Niels Mathis, der var fiskehandler, og Hans Rudolf Pedersen, der var fisker. Den ligger idyllisk ved havneindløbet i hjertet af Kerteminde, og når solen skinner, er der forståeligt rift om bordene på den store terrasse.

Efter nogen venten får vi menukortet – og først efter at have bestilt mad bliver vi spurgt, hvad vi ønsker at drikke, hvorefter vi får udleveret drikkevarekort – besynderlig rækkefølge. Maden er det heldigvis sværere at sætte en finger på.

Først en ceviche af havtaske ledsaget af et par hummerstykker, røget agurk, limevinaigrette, sprøde salater samt en crouton med en teskefuld kaviar på – en forfriskende start på måltidet, hvor rettens grundlæggende syre spiller flot sammen med salatens bitterhed, kaviarens salt og agurkens røgnoter.

Vinkortet domineres af god bourgogne, men denne dag har vi lyst til riesling, og vores valg falder på 2014 Peter Lauer Ayler Kupp Unterstenberg Faß 12 fra gamle stokke i Saar. Det fortryder vi ikke, for de gyldne dråbers syre, intense skiffermineralitet og feinherbe sødme går op i en højere enhed og matcher smukt kreationerne på tallerkenerne.

Af de større retter holder vi især af rødtungen, der har fået et italiensk tvist i form af en bruschetta med tomat og sprødstegt parmaskinke samt basilikumsauce, men de efterfølgende tre forskellige fisk fra brændegrillen, som serveres med sommerkål, ferskner, nye løg og beurre blanc, er også perfekt tilberedt.

Efter en sommerlig jordbærparfait med sprød mandeltop og hyldeblomstsorbet konstaterer vi, at køkkenet kan sit håndværk og leverer et sikkert fiskekøkken i skønne omgivelser.

 

Mere restaurantnyt

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App