Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Nyt vandingshul på Østerbro

KØBENHAVN: Nyt vandingshul på Østerbro
23. aug. 2018

.

& Rudolph

Classensgade 11 A
2100 København Ø
+45 28 87 58 83
ogrudolph.dk

Her er uformelt, lokalt, hyggeligt og professionelt. Udsøgt service af vor gennemførte vintjener, der sørger for at pejle, hvad vi gerne vil drikke. Langt over halvdelen af kortets vine kan skænkes i glas. Fornem vinpolitik. Vi får et glas St. Aubin fra Sylvain Loichet 2014 i glasset, mens vi beslutter os for valget mellem de mange og forskelligartede snacks.

Det ender med grillede padronpebre, friturestegte gyoza med wasabi og soja og en stor croqueta med kulmule og skinke. Svært at vælge, så vi fortsætter med at dele. Først en blæksprutte i strimler, der har fået for meget varme og er blevet lidt tør, men det glemmer man næsten, når den har selskab af strimler af daikon, pergamenttynd glaskål med pulverdrys af citronverbena og en fremragende dressing af mayo med piment d'espelette. Køkkenet portionerede to mindre serveringer og understregede dermed deres øjenhøjde med gæsterne.

Dagens tavleret (flanksteak) var udsolgt, men blev til en perfekt stegt bavette serveret med nye kartofler og grillet hjertesalat. Her er plads til stamgæsterne, især når man så kan få et glas Mercurey premier cru, Clos de Paradis til 135 kr. Ved bordets modsatte side kom en overdådig anretning af hvide danske asparges, sauce mousseline og en rundhåndet mængde håndpillede rejer. Klassisk.

Men bedst af alt er næsten desserterne. De lyder ikke af meget, men når så citronfromagen viser sig at være en fnuglet citronsur île flottante med mousse af hvid chokolade og drys af knasende nøddekrokant, eller koldskålen er en fed og forførende koldskålsanglaise med yoghurtis og vaniljemættede kammerjunkere, så er ikke et øje tørt.

 

Mere restaurantnyt

  • White Guide på din telefon og tablet

    White Guide på din telefon og tablet

    Nu kan du læse White Guides anmeldelser på din telefon og tablet ved hjælp af White Guide App, der netop er udkommet til iOS og Android. App'ens grundoplysninger og funktionalitet er gratis; anmeldelser og point koster 79 kr. for alle 260 restauranter.  

    Med White Guide på din telefon og tablet kan du let og hurtigt orientere dig blandt Danmarks bedste restauranter.

    Guiden giver dig fyldige beskrivelser og kritiske anmeldelser af 260 restauranter i alle dele af landet, skrevet af professionelle madanmeldere.

    Masser af gratis info


     

  • Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


     

  • White Guide lancerer nordisk guide

    White Guide lancerer nordisk guide

    NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


     

  • White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

    Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
     


     

  • Essens er åbnet i Frederikshavn

    Essens er åbnet i Frederikshavn

    I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


     

  • Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

    "F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


     

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App