Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød

SØLLERØD: Livsnydelse i Søllerød
15. maj. 2019

.

Søllerød Kro

Søllerødvej 35
2840 Holte
+45 45 80 25 05
soelleroed-kro.dk

Når du først har sat dig i de bløde stole i Søllerød Kros lavloftede stuer, har du bare lyst til at blive. Alle gæster får præcis samme følelse af at være aftenens vigtigste, takket være legenden Jan Restorff, der som restaurantchef er indbegrebet af omsorg, opmærksomhed og viden ud i sanselighed.

Ved hvert bord hjælper han gæsten frem til den bedste oplevelse af mad og vin, om det så er den store eller den mindre pengepung, der skal frem. Der er nok at vælge fra i den overdådige vinkælder, hvor vine gemmes godt, så du her kan drikke moden stor vin, hvis du har pengene til det.

Køkkenchef Brian Mark Hansen sørger for luksuriøse smage i en række af tilsyneladende enkle retter, men med masser af kompleksitet, både i den nøje udvalgte råvares eget udtryk og i de fine lag af smage og konsistenser, der møjsommeligt er tænkt ind i hver servering. Stilen er fransk med diskret brug af moderne teknikker og nordiske smage og metoder. 

Efter en række snackserveringer, hvor særligt en ’æggeskal’ fyldt med creme af røget kartoffel og æggeblomme, salturt, bittesmå sprøde agurketern og sprøde silderogn skal fremhæves, lægger vi ud med Caviar Søllerød Selected – Brian Mark Hansens egen kaviar sammensat af oscietra og baerii fra Belgien. Den fyldige kaviar hviler på en bund af meget friske, sødmefulde rå jomfruhummere, overhældt med beurre blanc med saft fra fermenteret kål og mørkegrøn persilleolie, så smagen af smør omfavner kaviarens umami på sexet vis. Netop frigivet 2009 Pol Roger er med god krop og fylde perfekt til.

En bund af foie gras mousse toppet med taglagte skiver hasselnøddetrøffel fra Bulgarien overrasker med friskhed og lethed. Den særlige trøffeltype er hvid og saftig med umiskendelig duft af peberrod og rå champignon. Matchet er perfekt med rå jordskok og kvædevin, der sammen med foie grasen giver retten sødme. Den ledsagende 2015 Meursault 1er cru fra Buisson-Battault er dog lige ung nok og derfor lidt lukket og stram i udtrykket. 

Indbegrebet af klassisk fransk-dansk velsmag finder vi i kalveryg, der modtages friskslagtet fra Frankrig og derefter modnes i halvanden måned på kroen. Det helt lyse kød har en langt dybere smag end almindelig sødmælkskalv og følges af små friske morkler farseret med brissel, sprød kål, mørk puré af svampe, morkelsauce og en tyktflydende foie gras-creme. 2011 Brunello fra Mastrojanni er med lyse bær og våd skovbund den perfekte ledsager. 

Desserterne er rene og enkle i udtrykket med få, men gennemtænkte elementer. Grønne Reine Claude-blommer marineret med bronzefennikel, is med bredspektret smag fra fermenteret honning og en perfekt madeleine med tyngde fra mandler og brunet smør smager tilsammen af den sæson, vi er i, og afslutter endnu en stor aften på denne institution af en luksusrestaurant.

 

Mere restaurantnyt

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App