Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FREDERICIA: Lokalt og personligt

FREDERICIA: Lokalt og personligt
04. jul. 2019

.

Ti Trin Ned

Toldkammeret 9
7000 Fredericia
+45 75 93 33 55
titrinned.dk

I snart to årtier har Mette og Rainer Gassner sat Fredericia på det gastronomiske danmarkskort, og niveauet er stadig højt og stabilt. Stilen er dogmefri, og lader sig inspirere af årstiden og det lokale udbud af råvarer snarere end af klassiske franske dyder eller nordiske trends. Det gør Ti Trin Ned til et meget personligt køkken, hvor passionen for råvarerne afspejles i det dagligt skiftende menukort.

Snacksene kommer i tre heats med fokus på grønt fra egne marker ved Himmerigskov, fisk og skaldyr samt kød. Det bliver til samlet ni små hapsere, hvor en lille syltet gulerod med hyben, kamille og havtorngelé og en minipizza med tomatgelé og creme på brændt squash er blandt de bedste i både smagsintensitet og fortælling om køkkenets idé og retning. Flere andre snacks som fiskepind på torsk og kræmmerhus med sprød kylling og karse bliver mere anonyme i idé og smagsunivers. De mange små snacks giver også tjenerne lidt udfordringer i at huske de mange råvarer, så hvad der eksempelvis er støv af ramsløg ved et bord, er ved et andet baseret på purløg.

Ved menuens start præsenteres retterne dog uden slinger i valsen, og betjeningen er generelt et af aftenens opløftende elementer med lige dele personlighed og faglig akkuratesse. Vinen formidles flot og afstemt, og de enkelte flasker er både velvalgte og interessante, og tager dig forbi både slovensk orangevin og dansk æblecider. Cideren er sat til første ret med pocheret torsk, hvor ciderens vinøse og let gærede præg harmonerer fint med rettens florale og urtede tilbehør.

Torsken er toppen med let syltet glaskål, der er lagt i tynde lag med urter i mellem. Kålen har sprødt bid, og urterne bringer varieret aromatisk kant til den underspillede sødme/syre fra syltningen. Puré på syrlige madæbler og en sauce på blåmusling og havesyre fremhæver fint de let sarte smagstoner fra kål, urter og fisk.

Den første dessert er et flot farvespil af hvid chokolade og grøn og hvid marengs, der ligger som små sprøde brud og skjuler en æblecreme og en sorbet på ymer. Som yin og yang danser syren og sødmen på tungen på skift, og denne insisterende smagsdualitet er forbilledligt matchet i glasset med tysk riesling fra Saar med lige dele restsødme og rank syre. Ti Trin Ned holder niveauet højt med et personligt, råvarebaseret køkken.

 

Mere restaurantnyt

  • WHITE GUIDE: Ny direktør for White Guide Danmark

    WHITE GUIDE: Ny direktør for White Guide Danmark

    WHITE GUIDE: Efter at have arbejdet mere end tre år med at etablere White Guide i Danmark har Søren Grunnet Løvenlund nu besluttet sig for at overlade stafetten til Niels Stenstrup Zeeberg, som den 1. juni 2016 er indtrådt som ny administrerende direktør i selskabet.

    “Det har været en spændende rejse med White Guide, og jeg glæder mig over at kunne se tilbage på tre flotte, landsdækkende restaurantguider", udtaler Søren.


     

  • Nyt og nydt: Horsens og Tønder blandt månedens mest interessante nyheder

    Nyt og nydt: Horsens og Tønder blandt månedens mest interessante nyheder

    NYT & NYDT: Det er ikke hver dag, vi kan berette om nye ambitiøse restauranter i Horsens og Tønder, men det kan vi i denne måned, hvor der også er nyt fra Vejle, Mårslet, Aarhus og så naturligvis København. Her er månedens Nyt og nydt.


     

  • Se billederne fra lanceringen af White Guide 2016/17

    Se billederne fra lanceringen af White Guide 2016/17

    400 gæster dukkede op og hyldede årets 10 prisvindere (se dem her) og skiftevis lo og krummede tæer over vært Nikolaj Stokholms filterløse morsomheder. De blev kun trumfet af hovedprisoverrækker Francis Cardenaus åbenlyse standup-talent.

    Se de 310 fotos fra arrangementet taget af vores fotopartner Skovdal.dk på vores facebookside.


     

  • White Guide guider Gastromands læsere

    White Guide guider Gastromands læsere

    WHITE GUIDE: Fremover kan du læse udvalgt indhold fra White Guide på Gastromand, hvor mandemad og mandehørm går op i en højere enhed. Første indlæg bliver intet mindre end et recap af de fem bedste restauranter ifølge White Guide 2016/17.


     

  • WHITE GUIDE: Se årets mesterklasseliste og prisvindere

    WHITE GUIDE: Se årets mesterklasseliste og prisvindere

    WHITE GUIDE: Gastronomien i Danmark stortrives! Men nogle restauranter og fagpersoner har bare lige det lille ekstra, der rykker oplevelsen op i en liga for sig, skaber trends, danner skole, imponerer og begejstrer langt ud over det forventelige. Ved lanceringen af White Guide 2016/17 den 23. maj hyldede vi branchens skarpeste hoveder, dygtigste håndværkere og mest forførende helhedsoplevelser med 10 priser. Modtagerne er udvalgt på pointtal eller på baggrund af en redaktionel vurdering. Se årets mesterklasseliste og prisvindere her.
     


     

  • Få White Guide som app

    Få White Guide som app

    WHITE GUIDE: Anmeldelserne af Danmarks 331 bedste restauranter er nu tilgængelige i White Guide App.  Hvis du allerede har appen, skal den muligvis genstartes, før du kan læse anmeldelserne.

    Med White Guide App til iPhone får du mere end 1000 fyldige anmeldelser af de bedste restauranter i hele Norden, nyheder, løbende nye anmeldelser samt detaljeret info om alle steder og søgning via kort. Du kan du hurtigt finde en god restaurant nær dig og planlægge, hvor du skal spise på din rejse rundt i Norden. Alle restauranter er redaktionelt udvalgt og testet af White Guides anmeldere mindst én gang om året.

    Appen er gratis men vil du have fuld adgang til alt indhold - herunder fulde anmeldelsestekster og løbende nye anmeldelser - kan du købe abonnement på de enkelte guides (Danmark, Sverige, Nordic eller Café) for et halvt eller et helt år. Den danske sektion af appen koster 29/49 kr. for et halvt/et helt års abonnement.


     

  • Mød vores partnere: GASTROunika

    Mød vores partnere: GASTROunika

    WHITE GUIDE: Vi er stolte af at præsentere GASTROunika som ny partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17.

    GASTROunikas caviar kommer fra den ædle russiske stør, Acipenser Gueldenstaedtii, som er opdrættet udendørs i en naturlig friskvandssø omgivet af mægtige bjerge dybt inde i Bulgariens højland. Disse Ossetrastører vejer mellem 20-200 kg. og bliver op til 50 år gamle.

    Hvert forår tilfører smeltet is og sne fra bjergsiderne frisk vand til søen, som er så ren, at de lokale flittigt gør brug af vandet.


     

  • Mød vores partnere: Stokkebye Caviar

    Mød vores partnere: Stokkebye Caviar

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling. Vi er stolte af at præsentere Stokkebye Caviar som partner ved udgivelsen af White Guide 2016/17 for andet år i træk.

    Høj kvalitet og bæredygtig produktion er nøgleord for Stokkebye Caviar, som siden 1997 har importeret og leveret caviar til mange af landets bedste restauranter.

    I sortimentet er kun frisk caviar, dvs. støræg tilsat mindre end 5 % salt og ikke pasteuriseret. Størene lever i søer, hvor naturlig føde udgør en væsentlig del af kosten i løbet af de mindst 10-12 år, det tager før Baerii- og Osietrastørene er store nok til, at de kan slagtes og deres æg spises som caviar.


     

  • Mød vores partnere: DVC

    Mød vores partnere: DVC

    WHITE GUIDE: Vi er stolte af at præsentere DVC som produktionspartner ved lanceringen af White Guide 2016/17 den 23. maj i Skuespilhuset.

    Lanceringen af White Guide 2016/17 bliver vores flotteste til dato. Til at hjælpe os med afvikling af produktionen har vi fået DVC (Dansk Video Center A/S) til at hjælpe, bl.a. med udstyr til lyd, lys, skærme og projektorer.


     

  • Her er Danmarks 331 bedste restauranter

    Her er Danmarks 331 bedste restauranter

    WHITE GUIDE: 331 restauranter er med i årets White Guide, heriblandt 99 nye. Se listen her.

    Mandag 23. maj 2016 udkommer den 3. udgave af White Guide i Danmark - den hidtil mest omfattende redaktionelle bearbejdelse, præsentation og kritiske vurdering af Danmarks bedste restauranter.

    331 anbefalelsesværdige spisesteder fandt vej til årets guide, heraf ikke færre end 99 for første gang. Den markante udskiftning er et resultat af en intensiveret research på kvaliteten af restauranter fra Nuuk til Nexø og af en opgradering af guidens pointsystem, som du kan læse mere om her. Kort fortalt er det redaktionelle fokus på fire centrale paroler: originalitet, fornyelse, personlighed og stemning.

     


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App