Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FREDERICIA: Lokalt og personligt

FREDERICIA: Lokalt og personligt
04. jul. 2019

.

Ti Trin Ned

Toldkammeret 9
7000 Fredericia
+45 75 93 33 55
titrinned.dk

I snart to årtier har Mette og Rainer Gassner sat Fredericia på det gastronomiske danmarkskort, og niveauet er stadig højt og stabilt. Stilen er dogmefri, og lader sig inspirere af årstiden og det lokale udbud af råvarer snarere end af klassiske franske dyder eller nordiske trends. Det gør Ti Trin Ned til et meget personligt køkken, hvor passionen for råvarerne afspejles i det dagligt skiftende menukort.

Snacksene kommer i tre heats med fokus på grønt fra egne marker ved Himmerigskov, fisk og skaldyr samt kød. Det bliver til samlet ni små hapsere, hvor en lille syltet gulerod med hyben, kamille og havtorngelé og en minipizza med tomatgelé og creme på brændt squash er blandt de bedste i både smagsintensitet og fortælling om køkkenets idé og retning. Flere andre snacks som fiskepind på torsk og kræmmerhus med sprød kylling og karse bliver mere anonyme i idé og smagsunivers. De mange små snacks giver også tjenerne lidt udfordringer i at huske de mange råvarer, så hvad der eksempelvis er støv af ramsløg ved et bord, er ved et andet baseret på purløg.

Ved menuens start præsenteres retterne dog uden slinger i valsen, og betjeningen er generelt et af aftenens opløftende elementer med lige dele personlighed og faglig akkuratesse. Vinen formidles flot og afstemt, og de enkelte flasker er både velvalgte og interessante, og tager dig forbi både slovensk orangevin og dansk æblecider. Cideren er sat til første ret med pocheret torsk, hvor ciderens vinøse og let gærede præg harmonerer fint med rettens florale og urtede tilbehør.

Torsken er toppen med let syltet glaskål, der er lagt i tynde lag med urter i mellem. Kålen har sprødt bid, og urterne bringer varieret aromatisk kant til den underspillede sødme/syre fra syltningen. Puré på syrlige madæbler og en sauce på blåmusling og havesyre fremhæver fint de let sarte smagstoner fra kål, urter og fisk.

Den første dessert er et flot farvespil af hvid chokolade og grøn og hvid marengs, der ligger som små sprøde brud og skjuler en æblecreme og en sorbet på ymer. Som yin og yang danser syren og sødmen på tungen på skift, og denne insisterende smagsdualitet er forbilledligt matchet i glasset med tysk riesling fra Saar med lige dele restsødme og rank syre. Ti Trin Ned holder niveauet højt med et personligt, råvarebaseret køkken.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny anmeldelse: Me|Mu, Vejle

    Ny anmeldelse: Me|Mu, Vejle

    NY ANMELDELSE: Du er i gode hænder på Me|Mu, hvor du som gæst roligt kan læne dig tilbage og slappe af - også når det gælder prisen, for fem retter, vinmenu, kaffe og sødt til under en tusse er et decideret røverkøb."

    Hvor?
    Me|Mu
    Orla Lehmannsgade 3A
    7100 Vejle


     

  • Ny anmeldelse: Restaurant Søren K, København

    Ny anmeldelse: Restaurant Søren K, København

    NY ANMELDELSE: Man kan bære over med lidt kedelig indretning og muzak, når nu man har udsigt over havnen og virkelig god mad. For maden har virkelig fået en opstrammer på Søren K, hvor Casper Stuhr Sobczyk som ny køkkenchef ikke mindst har givet de maritime retter et løft i eksekvering og smag."

    Hvor?
    Restaurant Søren K
    Søren Kierkegaards Pl. 1
    1221 København


     

  • Ny anmeldelse: Bodil - et spisested, København

    Ny anmeldelse: Bodil - et spisested, København

    NY ANMELDELSE: “Wu-Tang Clan i højtaleren er dejligt beskidt, men ellers er det pænt på Bodil. Sådan rigtig nordisk pænt med tjenere i læderforklæde, søde kokke, der fortæller engageret om maden og en væg med egetræsknager, hvorfra vinflasker dingler. Fem retter for lige under 300 kr. er det svært at argumentere imod…”

    Hvor?
    Bodil - et spisested
    Sønder Boulevard 105
    1720 København V


     

  • Ny anmeldelse: Paustian, København

    Ny anmeldelse: Paustian, København

    NY ANMELDELSE: Med den nye Paustian har København fået et nyt, stensikkert frokostkort."

    Hvor?
    Restaurant Paustian
    Kalkbrænderiløbskaj 2
    2100 København Ø

    Anmeldelsen kan læses på Finans og i White Guide App til iPhone - download den gratis i App Store/iTunes Store.


     

  • Kom med til lancering af White Guide 2016/17 (UDSOLGT)

    Kom med til lancering af White Guide 2016/17 (UDSOLGT)

    Mandag den 23. maj udkommer White Guide 2016/17 med fyldige anmeldelser af Danmarks bedste restauranter. Vær med, når White Guide hylder branchens skarpeste i det smukke Skuespilhuset i København og sid med til bords, når vi inviterer til oplevelsesgastronomisk langbordsmiddag i fire akter.

    Traditionen tro fejres udgivelsen af White Guide 2016/17 med en lanceringsevent og prisuddeling - denne gang i det smukke Skuespilhuset i København. Til tonerne af det musiske multitalent Jens Varmløse fører komiker og livsnyder Nikolaj Stokholm dig sikkert igennem aftenens priskategorier. White Guides partnere fylder rummet med lækre snacks, vin, bobler, øl og meget mere.

    Lanceringsmiddag i samarbejde med Meyers
    Med udgangspunkt i maj måneds råvarer, Skuespilhusets smukke omgivelser og måltidets magiske samlingskraft inviterer White Guide til en oplevelsesgastronomisk langbordsmiddag i tre akter opført af Meyers' dygtigste gastronomiske profiler, heriblandt Nikolaj Mogensen og Mathias Perk.

    Se programmet for lanceringen og aftenens menu

    KØB DIN BILLET HER (UDSOLGT)


     

  • Ny anmeldelse: Ante, København

    Ny anmeldelse: Ante, København

    NY ANMELDELSE: Ante er et raffineret kondensat af alle byens gastronomiske tendenser. Perfekt og ubesværet eksekveret med nærvær og smil. København har med Bror-folkets nye sted fået en ny restaurant i international mesterklasse."

    Hvor?
    Ante
    Jarmers Plads 1
    1551 København V

     


     

  • Nyt & nydt i marts. Har du fået det hele med?

    Nyt & nydt i marts. Har du fået det hele med?

    RESTAURANTNYT: Nye restauranter fra Bo Bech, Bror og Brdr. Price. Farvel til tre restauranter i Jylland og goddag til ligeså mange nye. En allersidste anmeldelse. Ny køkkenchef på d'Angleterre. Høje ambitioner i Den Sorte Diamant. Meyer indtager Det Kongelige, og street food-kulturen går amok. Her er månedens nyt og nydt.


     

  • Ny anmeldelse: Mirabelle, København

    Ny anmeldelse: Mirabelle, København

    NY ANMELDELSE: Relæ-folkenes bageri Mirabelle er for nylig udvidet til også at have åbent som frokost- og aftenrestaurant. Ligesom hos naboen og familiemedlemmet Bæst sker det i italiensk ånd med pasta, oste og charcuteri. Økologi er i højsædet, og svinekødet er fra luksusgrisene på Hindsholm."

    Hvor?
    Mirabelle
    Guldbergsgade 29
    2200 København N


     

  • Ny anmeldelse: Pasfall, Odense

    Ny anmeldelse: Pasfall, Odense

    NY ANMELDELSE: Thomas Pasfall er både til stede og nærværende i køkkenet og på gulvet, og det mærkes tydeligt på både personlighed og tallerken, at han har været i gamet på topniveau i mange år."

    Hvor?
    Pasfall
    Brandts Passage 31
    5000 Odense C

    Anmeldelsen vil blive bragt i White Guide 2016/17, som udkommer 23. maj. Men lige nu kan den også læses på Finans.


     

  • Ny anmeldelse: Miró, Aarhus

    Ny anmeldelse: Miró, Aarhus

    NY ANMELDELSE: Drønærgerligt er det, at Toni Leichtle har valgt at lukke Miro i juli 2016, for stedet er i topform. Spis der, mens du kan."

    Hvor?
    Miró
    Marstrandsgade 2
    8000 Aarhus C

    Anmeldelsen vil blive bragt i White Guide 2016/17, som udkommer 23. maj. Men lige nu kan den også læses på Finans.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App