Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

FREDERICIA: Lokalt og personligt

FREDERICIA: Lokalt og personligt
04. jul. 2019

.

Ti Trin Ned

Toldkammeret 9
7000 Fredericia
+45 75 93 33 55
titrinned.dk

I snart to årtier har Mette og Rainer Gassner sat Fredericia på det gastronomiske danmarkskort, og niveauet er stadig højt og stabilt. Stilen er dogmefri, og lader sig inspirere af årstiden og det lokale udbud af råvarer snarere end af klassiske franske dyder eller nordiske trends. Det gør Ti Trin Ned til et meget personligt køkken, hvor passionen for råvarerne afspejles i det dagligt skiftende menukort.

Snacksene kommer i tre heats med fokus på grønt fra egne marker ved Himmerigskov, fisk og skaldyr samt kød. Det bliver til samlet ni små hapsere, hvor en lille syltet gulerod med hyben, kamille og havtorngelé og en minipizza med tomatgelé og creme på brændt squash er blandt de bedste i både smagsintensitet og fortælling om køkkenets idé og retning. Flere andre snacks som fiskepind på torsk og kræmmerhus med sprød kylling og karse bliver mere anonyme i idé og smagsunivers. De mange små snacks giver også tjenerne lidt udfordringer i at huske de mange råvarer, så hvad der eksempelvis er støv af ramsløg ved et bord, er ved et andet baseret på purløg.

Ved menuens start præsenteres retterne dog uden slinger i valsen, og betjeningen er generelt et af aftenens opløftende elementer med lige dele personlighed og faglig akkuratesse. Vinen formidles flot og afstemt, og de enkelte flasker er både velvalgte og interessante, og tager dig forbi både slovensk orangevin og dansk æblecider. Cideren er sat til første ret med pocheret torsk, hvor ciderens vinøse og let gærede præg harmonerer fint med rettens florale og urtede tilbehør.

Torsken er toppen med let syltet glaskål, der er lagt i tynde lag med urter i mellem. Kålen har sprødt bid, og urterne bringer varieret aromatisk kant til den underspillede sødme/syre fra syltningen. Puré på syrlige madæbler og en sauce på blåmusling og havesyre fremhæver fint de let sarte smagstoner fra kål, urter og fisk.

Den første dessert er et flot farvespil af hvid chokolade og grøn og hvid marengs, der ligger som små sprøde brud og skjuler en æblecreme og en sorbet på ymer. Som yin og yang danser syren og sødmen på tungen på skift, og denne insisterende smagsdualitet er forbilledligt matchet i glasset med tysk riesling fra Saar med lige dele restsødme og rank syre. Ti Trin Ned holder niveauet højt med et personligt, råvarebaseret køkken.

 

Mere restaurantnyt

  • Restaurant BROR får en lille

    Restaurant BROR får en lille

    På torsdag den 27. november åbner Café lillebror, der startede som en idé om københavnerrestauranten BRORs eget bageri, men som nu åbner som en vaskeægte restaurant i sin egen ret med både gedde, gråand, okseribben og pighvar på menuen.


     

  • White Guide på din telefon og tablet

    White Guide på din telefon og tablet

    Nu kan du læse White Guides anmeldelser på din telefon og tablet ved hjælp af White Guide App, der netop er udkommet til iOS og Android. App'ens grundoplysninger og funktionalitet er gratis; anmeldelser og point koster 79 kr. for alle 260 restauranter.  

    Med White Guide på din telefon og tablet kan du let og hurtigt orientere dig blandt Danmarks bedste restauranter.

    Guiden giver dig fyldige beskrivelser og kritiske anmeldelser af 260 restauranter i alle dele af landet, skrevet af professionelle madanmeldere.

    Masser af gratis info


     

  • Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

    Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


     

  • White Guide lancerer nordisk guide

    White Guide lancerer nordisk guide

    NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


     

  • White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

    Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

    Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
     


     

  • Essens er åbnet i Frederikshavn

    Essens er åbnet i Frederikshavn

    I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


     

  • Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

    I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

    "F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


     

  • Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

    Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


     

  • Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye restauranter

    Tip os om nye og gamle restauranter, som bør testes til White Guide 2015, og deltag i lodtrækningen om 16 guidebøger.

    Det er en travl og spændende tid på White Guide-redaktionen. Listen med restauranter, der skal testes til 2015-udgaven er allerede lang - længere end til 2014 - men har den nu også det hele med?

    Det spørgsmål vil vi gerne sende videre til dig. Hvilke restauranter mangler i White Guide?


     

  • Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi første MSC-mærkede restaurant

    Sticks'n'Sushi, der i mere end 20 år har været blandt landets mest fremtrædende sushi-restauranter, og som i dag driver 10 spisesteder i København, bliver den første MSC-certificerede restaurant i Danmark.

    MSC står for Marine Stewardship Council og er en privat og international mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri, som modarbejder overfiskning, ulovligt fiskeri, bifangster og spild af fisk.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App