Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Den store rejse i smag

KØBENHAVN: Den store rejse i smag
23. aug. 2019

.

Tigermom
 


Ryesgade 25
2200 København N
+45 53 84 25 25
tigermom.dk

Lisa Lov er en sjælden gave til fortolkningen af de mange asiatiske smagsudtryk. Med cambodjansk baggrund og opvækst i New Zealand har hun en skarp forståelse af hvert eneste køkkens særkender, hvilket hun fortolker i sin "Tigermom Feast".

Tigermoms baggrund som souschef på Relæ slår igennem, når råvarerne både er i topkvalitet og har et bæredygtigt perspektiv. Rejsen begynder langs den sydamerikanske vestkyst med en spændstig og frisk ceviche, doseret helt perfekt med koriander, chili, forårsløg og friske kokosflager.

Når man tilvælger ”the spicy pairing”, får man små meget varierede klassiske saucer til hver ret, og til cevichens rå fisk får vi naturligvis tigermilk (leche de tigre), der er navnet på marinaden af limejuice, chili og rødløg, der giver fisken sin vidunderlige friske let parfumerede smag. Alt er family style, så skålen med puré af auberginer med fermenteret chili og peanuts og det meget saftige vestjydske lammekød på små grillspyd med den mest geniale røde kinesiske peberblanding er med i samme servering.

Naturvinene har højt niveau, og den empatiske evigt smilende tjener skænker et glas Vej bianco antico 2017 fra Emilia i Italien. Den bedste orangevin, som tænkes kan. Næste ombæring er en fuldstændig vidunderlig frisk umamibombe, hvor de kødfulde syrligt tilsmagte svampe er sauteret med forårsløg og krydderurter, der får knas fra puffede ris. Den salte rejse sluttes med en uforlignelig slethvar i ingefærjuice med chili og urter, der aldrig tager magten fra den fine tempererede fisk.

Et kraftigt sødt punktum fuldender en mageløs rejse, der samtidig fortæller om en kvinde ved gryderne, der er suveræn i forståelse og tolkning af de mange asiatiske køkkener. Køkkenet i sig selv nærmer sig klart Mesterklasse.

 

Mere restaurantnyt

  • Her er Danmarks 330 bedste restauranter

    Her er Danmarks 330 bedste restauranter

    WHITE GUIDE: I dag afslører Danmarks største restaurantguide, White Guide, sin liste over de ikke færre end 330 restauranter, som er optaget i guiden for 2015/16. Det er 70 flere, end guiden havde med i sin 2014-udgave, og ikke mindst tegner Aalborg, Aarhus og Færøerne sig for markante stigninger i antallet af anbefalelsesværdige spisesteder. Guiden udkommer 23. marts.

    Når restaurantguiden White Guide udkommer i Danmark for anden gang, er det med 85 nye restauranter, i alt 330 spisesteder, som er anmeldt med fyldige beskrivelser af mad, drikkevarer, betjening, interiør, omgivelser og diverse x-faktorer, som er med til at gøre en lækker restaurantoplevelse.

    Alle restauranter er genanmeldt siden til 2014-guiden, og besøgene er foretaget af White Guides professionelle anmeldere, der følger en fast manual for pointafgivelse og anmeldelsestekst. White Guide betaler alle restaurantbesøg, og anmelderne bestiller aldrig bord i eget navn og gør i det hele taget deres bedste for at forblive anonyme.


     

  • 26-årige Christian Gadient ny køkkenchef på Marchal

    26-årige Christian Gadient ny køkkenchef på Marchal

    RESTAURANTNYT: I midten af marts måned siger Ronny Emborg farvel til Marchal og d’Angleterre, hvor han har været køkkenchef siden starten i 2013. Han er blevet tilbudt job på et højt profileret sted i udlandet. Herefter vil hans souschef gennem flere år, Christian Gerhard Gadient, overtage ledelsen af Marchals køkkenteam.

    Christian Gerhard Gadient er med sine blot 26 år yngste kok i køkkenet på d’Angleterre, hvor det for et par dage siden er blevet annonceret, at han skal overtage Emborgs rolle med at lede staben, ikke bare i gourmetrestauranten Marchal, men for alle hotellets madtilbud.

    ”Det er alt sammen sket meget hurtigt, selvom jeg har vidst længe, at Ronny har fået et attraktivt tilbud fra udlandet. Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at personalet på Marchal bakker mig op. Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte mit fingeraftryk på restauranten, hvor jeg har fået fri fra køkkenet det næste par måneder for at arbejde på min egen menu. Vi kommer ikke til at skifte hele menuen på en gang, men gradvist med et par retter om ugen, og i slutningen af april er det meningen, at alle retter er udskiftet med nogle, der er mine egne,” fortæller Gadient.


     

  • Magnus Nilsson fra Fäviken modtager af Global Gastronomy Award 2015

    Magnus Nilsson fra Fäviken modtager af Global Gastronomy Award 2015

    WHITE GUIDE SWEDEN: For the ninth year running, White Guide proudly presents the White Guide Global Gastronomy Award laureate. The distinction is given to a creative chef of international prominence, who is at the apex of his or her professional orbit and who has become an example and inspiration within and for contemporary gastronomy. This is the first time a Swedish chef has received the award.

    White Guide Global Gastronomy Award 2015 – in cooperation with Electrolux
    Magnus Nilsson, Fäviken Magasinet, Åre/Järpen, Sweden

    The jury’s motivation: “For having developed a truly unique and personal gastronomy, gleaming as a Northern light far and beyond, extracting the innermost secrets of his local woods, fields and waters, with the deepest understanding of his terroirs, their potential and margins of sustainability, with the doorway ajar to the parallel universe of microbiology, all delivered in a stunning restaurant culture bridging history and future, local with global, science with art – seasoned with poetry and humour.”


     

  • Flade bryster og fedtede fingre

    Flade bryster og fedtede fingre

    RESTAURANTNYT: Bocuse d’Or er verdens mest prestigefulde kokkekonkurrence. Men hvad kræver det egentlig at opnå en god placering? Hvad kan gå galt, og kan man forberede sig på alt? White Guide har spurgt den danske kandidat i 2015, Kenneth Hansen, og den tre-dobbelt Bocuse-medalist, Rasmus Kofoed.

    ---

    ”Det er et skarpt felt. Det er rigtig kompetente folk, jeg er oppe imod, men det giver mig ikke præstationsangst, det sætter mig bare endnu mere op. Jeg satser på at blive nummer et,” sagde Kenneth Hansen inden afgangen til Lyon, hvor han som repræsentant for Danmark skulle kæmpe om den gyldne Bocuse ved den internationale kokkekonkurrence Bocuse d’Or.

    Det blev ikke til en 1.-plads, men derimod en plads som nummer seks ud af 24. Som ægte sportsmand er det ikke en placering, Kenneth Hansen er tilfreds med, og han lægger ikke skjul på skuffelsen. ”Der er ingen tvivl om, at jeg er mega ærgerlig over det her, og at der kommer til at gå lang tid, før jeg har fået det bearbejdet,” siger han.


     

  • Kenneth Hansen: Jeg satser på at blive nr. 1

    Kenneth Hansen: Jeg satser på at blive nr. 1

    I dag og i morgen konkurrerer verdens dygtigste madhåndværkere i det tætteste, den kulinariske verdens kommer på et VM for kokke, den prestigefulde Bocuse d’Or i Lyon. Danske Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel er blandt favoritterne.


     

  • Anmeldelse: "Team Ruths 2014 har sparket for vildt røv"

    Anmeldelse: "Team Ruths 2014 har sparket for vildt røv"

    Nyheden om Thorsten Schmidts afgang fra Ruths Hotel i Skagen har den konsekvens, at den anmeldelse, White Guide var klar til at publicere på dansk i White Guide 2015/16, der udkommer den 23. marts, ikke længere kan anvendes i guiden. Men den gælder, så længe Schmidt regerer i køkkenet, og derfor får du den her sammen med Thorsten Schmidts egen forklaring på, hvorfor han stopper på Ruths.


     

  • Thorsten Schmidt forlader Ruths

    Thorsten Schmidt forlader Ruths

    En enkelt sæson blev det til for Thorsten Schmidt, der forlader Ruths Hotel ved udgangen af februar. Skagen var ifølge hotellets direktør ikke klar til Schmidts personlige og legende køkkenstil.

    "Jutland's peak of innovation" og "Ruths is a gastronomic benchmark in the Nordic region", hedder det i den nye White Guide Nordic, der vurderede Ruths og Thorsten Schmidts køkken til en klokkeklar placering i toppen af International Mesterklasse på en 17.-plads over alle de bedste restauranter i Norden.


     

  • White Guide Nordics top-30

    White Guide Nordics top-30

    Her til eftermiddag udkom White Guide Nordic med fyldige anmeldelser på engelsk af Nordens 250 bedste restauranter. Det skete i forbindelse med en lanceringsfest i Oslo med deltagelse af flere end 100 journalister og branchefolk.

    Læs mere om White Guide Nordic i indlægget her og på White Guide Nordics hjemmeside på whiteguide-nordic.com.

    Klik på læs mere for at se White Guide Nordics top-30 liste.


     

  • Her er Nordens 250 bedste restauranter

    Her er Nordens 250 bedste restauranter

    På mandag udkommer den første udgave af White Guide Nordic med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, inkl. Svalbard, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Klik på "Læs mere" for at se listen med de udvalgte restauranter.


     

  • Restaurant BROR får en lille

    Restaurant BROR får en lille

    På torsdag den 27. november åbner Café lillebror, der startede som en idé om københavnerrestauranten BRORs eget bageri, men som nu åbner som en vaskeægte restaurant i sin egen ret med både gedde, gråand, okseribben og pighvar på menuen.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App