Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt
09. aug. 2019

.

Treetop

Munkebjergvej 125
7100 Vejle
+45 76 42 85 00
tree-top.dk

I skønne naturomgivelser ligger Hotel Munkebjerg og skuer over Vejle Fjord. Hotellet rummer flere spisesteder, men det mest ambitiøse hedder Treetop, hvor den unge køkkenchef Nicolaj Christiansen råder. Vi melder vores ankomst i hotellets reception og hentes efter kort tid af en servitrice, der inviterer os ned i vinkælderen til champagne og snacks.

Omgivet af et imponerende arsenal af klassikere i store årgange nyder vi et glas 2004 Charles Gardet Premier Cru med citrus i næsen og fin mineralitet i munden. Herefter er det op til selve restauranten, hvorfra den glimrende fjordudsigt og de komfortable stole behager ligesom den første hapser med jomfruhummer, mandelcreme og oscietrakaviar, der serveres smukt på en omvendt glaskonus i en metalholder.

De første egentlige retter er friske og nordiske i udtrykket, hhv. rogn, bakskuld, peberrod og en ret med nye kartofler, østers og røget æbleeddike. Herefter viser køkkenets internationale inspiration og fusionslyst sig i en umamimættet ret med stegte brisler, svampe, pistacienødder og en sauce på goma. Den efterfølgende mellemret bestående af en farseret kæmpemorkel i kraftig sky er måske lige lovligt meget i samme smagsmæssige ånd, men smager immervæk herligt.

Snart præsenteres vi dog for en elegant hilsen til Jurabjergene i form af en håndfuld perfekt tilberedte skiver perlehønebryst med fermenteret hvidløg og ramsløgsblade- og blomster. Hertil en cremet sauce på vin jaune med perfekt syre, der spiller smukt med det salte, skarpe og umamien fra rettens øvrige komponenter. I glasset en 2014 pinot noir fra Domaine des Beaumont i Morey-Saint-Denis, hvis elegance og balance matcher rettens.

Osteserveringen, hvor råmælksbrie og comté ligger i en sødsyrlig multebærsirup dækket af tête de moine-krøller, er også særdeles vellykket. Begge desserter er gode, men især den første med blodappelsin, lime og brændte mandler som sprøde flager, sauce, is og pulver skiller sig ud og matches perfekt af en auslese med grapefrugtnoter fra Gunderloch i Rheinhessen.

Aftenen er præget af kompetent betjening, velkomponerede og -smagende retter, smukke rammer og god vinhåndtering. Det glæder os, at trætoppes talent for alvor er ved at udfoldes.

 

Mere restaurantnyt

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App