Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet

LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet
12. sep. 2019

.

Villa Vest

Strandvejen 138
8900 Hjørring
+45 98 96 05 66
villavest.dk

Med Vesterhavet som absolutte nabo, ligger Villa Vest på top fem over bedste udsigtsrestauranter i Danmark, og i køkkenet er det nordiske smagsunivers på et meget højt kompleksitetsniveau. Snackserveringens flødebolle funkler på den frosne sten, der toner i en opsats med beplantning fra den omkringliggende natur. Enkel i udtrykket, men sikke en smag. En frossen kyllingelevermousse som bund, skum på gran, citronverbena som overtræk, og toppet med citronverbena som pasta, små myrer og syltede flager af nobilisgran. En mundfuld, der eksploderer i smag, og hvor de forskellige råvarer træder frem i mange bølgende smagslag. Det aromatiske og syrlige fra citronverbena og gran, sammen med kyllingemoussens dybe nuancer. Genial mundfuld, og sådan fortsætter det gennem aftenens retter.

Den første ret er æblemos på discoveryæbler, anrettet med friske knivmuslinger og løjrom. Æblet balancerer lige på kanten til at blive for sødt til den salte forret, men små syrlige, fermenterede bær formår at holde sødmen i skak. Momentvis dukker knivmuslingen op som et friskt havelement, mens geraniumblade og skovsyre tilføjer en aromatisk kant. En ny sødlig stil fra Villa Vests elles syrestyrede køkken, og det klæder måltidets helhed med denne afveksling. I glasset er der weißburgunder fra pfalziske Rebholz, der til den første ret er med til at styre den syrlige balance med en god citrusfrugt og stringent mineralitet.

Vi beholder samme vin i glasset, men karakteren skifter fuldstændig med den næste ret. Marinerede blåbær, stikkelsbær og babymajs overhældes med en syrlig saft på fermenteret asparges. Igen leger retten med sødme-syre-balancen, men denne gang med overvægt til syren, og vinen bliver det let sødlige og frugtige modspil. Fremragende start på en rigtig god måltidsopbygning, der kæder retterne sammen i smag og fortælling, godt understøttet af vinene i glasset. Køkkenet er uovertruffet i evnen til at rumme komplekse sammensætninger, teknikker og overraskelsesmomenter med den gennemgående enkle velsmag som rettesnor.

Hovedretten bringer bålmaden til bordet. Lam fra egen avl er grillet op med røget smør, som giver samme nuancerede rigdom som bålgrillet mad. Den er placeret i en persilleblanquette og en kompot på gæret stikkelsbær og gran, der igen sikrer en underliggende og fin syrlighed. Alle detaljerne er skjult af et spidskålsblad, der giver tekstur og får hele herligheden og kompleksiteten til at se enkel ud – nordjydsk beskedenhed for fuld udblæsning. Ved servering hældes en vinaigrette på pærevin og røget smør ud over retten, som binder alle tingene endnu bedre sammen. Saftmenuen serverer en estragonjuice til hovedretten, som matcher persillen, mens en Crozes-Hermitage har masser af frugt og pebernoter på vinfronten.

Maden er på højeste niveau, og betjeningen fuldender helhedsoplevelsen med engagerede kokke, fagligt dygtige tjenere og Kim Møller-Kjær som vært, der ivrigt er rundt ved alle bordene og løfter stemningen i hele restauranten.

 

Mere restaurantnyt

  • Efteråret hos White Guide

    Efteråret hos White Guide

    Sommeren går på hæld, og White Guide er tilbage i sadlen med et mål om at skabe en endnu bedre guide til Danmarks bedste restauranter i 2015. Samtidig skal dette års guide gerne hjælpe endnu flere gastronomisk interesserede danskere til at orientere sig i vores kulinariske landskab anno 2014.


     

  • Mindre madspild på danske restauranter

    Mindre madspild på danske restauranter

    Ny privat mærkningsordning certificerer danske restauranter og hotellers fokus på madspild og genanvendelse. Bag ordningen står bevægelsen Stop Spild Af Mad og en række muskuløse samarbejdspartnere. I en pressemeddelelse skriver initiativtagerne, at 45 % af danskerne lægger vægt på madspild, når de vælger restaurant.


     

  • Medieomtale af White Guide 2014

    Medieomtale af White Guide 2014

    Lanceringen af White Guide 2014 gik ikke ubemærket hen. Opmærksomheden har været overvældende, og dækningen på tværs af tv, radio, dagblade, fagmedier, specialmagasiner, madblogs og andre webudgivelser har med et ord været imponerende. Her er de 120 klip, vi selv har fundet, listet med dato, medie og overskrift + link, hvor det er muligt.


     

  • Noma er Årets restaurant 2014

    Noma er Årets restaurant 2014

    200 fremmødte journalister og nominerede restaurantfolk slubrede champagne og applauderede de 9 prisvindere, da lanceringen af White Guide 2014 i går eftermiddag løb af stablen i Carlsbergs smukke museum i Valby. Her er listen med dagens vindere.
     

    Årets restaurant | Noma


     

  • Lancering af White Guide 2014

    Lancering af White Guide 2014

    250 journalister og nominerede restaurantfolk deltager den 24. april i lancering afWhite Guide, som foregår i smukke lokaler hos Carlsberg i København. Fra kl. 18 er prisvinderne offentlige, og guiden frigives til alverden!

    Dagens program
    16.00 Bobler, øl, vin, snacks, ost, kaffe og chokolade (se menuen nedenfor)
    16.30 Velkommen ved Søren Grunnet Løvenlund, direktør for White Guide Danmark
    16.35 Sådan arbejder White Guide ved projektleder Lena Ilkjær
    16.45 White Guide uddeler priser i kategorierne:


     

  • Fotos i White Guide 2014

    Fotos i White Guide 2014

    Billederne i White Guide 2014 og her på sitet er primært taget af to drevne fotografer, nemlig aarhusianske Ib Sørensen, der er tidligere redaktør på Vinmagasinet og i dag fungerer som freelancefotograf, og københavnske Columbus Leth, der er specialiseret i mad- og portrætfoto, og som i 2013 vandt mad+medier-prisen i kategorien madfotografi.


     

  • Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    Danmarks nye restaurantguide kårer landets bedste restauranter

    24. april 2014 udkommer White Guide Danmark med anmeldelser af 260 restauranter over hele landet. Vinderne af White Guides otte særlige priser og udmærkelser afsløres i guiden. Blandt i alt 22 nominerede restauranter findes de næsten selvskrevne københavnerrestauranter som noma, Geranium og Studio, men også de bedste provinssteder fra både land og by, fx Restaurant Et, Can Blau og Frederikshøj i Aarhus og Henne Kirkeby Kro i Henne, Restaurant Pasfall i Odense og Restaurant Mest i Aalborg.


     

  • Følg White Guide på Facebook

    Følg White Guide på Facebook Mens vi arbejder på, at hjemmesiden her skal blive klar, er der godt gang i aktiviteten på facebook. Allerede en uge efter lanceringen af siden White Guide Danmark har flere end 1.000 madglade godtfolk liket guiden. Vi håber, det er en indikation på populariteten også af den trykte guide. Se siden her, og synes om os, hvis du gør det.

     

  • White Guide udkommer til april

    White Guide udkommer til april

    På onsdag udkommer Guide Michelin Main Cities of Europe 2014 og ifølge rygterne sågar en helt ny “Michelin Guide to Nordic Countries”. Til april får Michelin imidlertid seriøs konkurrence fra White Guide Danmark 2014, hvis første landsdækkende udgave anmelder kongerigets 250 bedste spisesteder fra Nexø til Nørre Nebel.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App