Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Vildt godt vildt

KØBENHAVN: Vildt godt vildt
09. maj. 2019

.

Wilhelm

Nikolajgade 18
1068 København K
+45 53 85 02 81
restaurantwilhelm.dk

I forbindelse med samlingens midlertidige lukning i forbindelse med tilbygning flyttede Restaurant Wilhelm i 2017 fra sin skovnære lokation ved Ordrupgaard til et gammelt byhus i Nikolajgade – ”Skoven i byen” står der nu på hjemmesiden.

Konceptet er, at råvarerne, hvad enten de kommer fra land eller vand, gerne skal være ”skudt, fanget med harpun, lasso eller plukket med tommeltot og pegefinger”, og køkkenchef Kristofer Josefsson stammer da også fra de dybe smålandske skove.

Vi ankommer en søndag, hvor den sædvanlige menu er erstattet af en 3-rettersmenu til 275 kr., hvor køkkenet eksperimenterer. Vi kan dog stadig vælge snacks fra det normale kort og begynder således med et par østers med herlig fløde og ramsløgsolie, der serveres i en røgfyldt glasklokke – lovende start.

Herefter får vi en sikahjortterrin af smagfuldt og mørt kød med strimler af syltet selleri, rosenkål og dupper af lækker kapersemulsion. Lokalet er hyggeligt med gamle bjælker og tilpas kitschet skovdekor. Der råder i det hele taget en gennemgående rar stemning i restauranten, der lader til at behage det blandede klientel, der både rummer et finere ældre ægtepar, en børnefamilie, nogle turister og et ungt venindeslæng.

En væsentligt kilde til behaget skyldes vores energiske og storsmilende humørspreder af en servitrice, Sally Hansen, der på sin egen uformelle facon er guld værd. Hovedretten er perfekt rosastegt vildand, der får modspil af sødlige rødbeder og syrlige tyttebær.

Vinkortet er præget af naturvin, og vi nyder en velafrundet ufiltreret blaufränkisch ”Aus dem Kalk” 2017 fra Michael Wenzel i Burgenland, der matcher and og bær fint. Til dessert serveres vi en skøn og frisk estragonis, syltede kirsebær, lakridscrumble og en syndig creme på brunet smør.

Foruden at såvel mad som vin, betjening og stemning spiller, bør stedets smarte børnemenukoncept lige nævnes – den koster 15 kr. per år.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Pulserende bistro med sikre serveringer

    KØBENHAVN: Pulserende bistro med sikre serveringer

    Det hamrer derudaf med Abba i højttalerne, når vi træder ind i en smækfuld restaurant på en hverdagsaften. Bordene står tæt på Rebel, og vi bliver med det samme i godt humør af nabobordets højtgrinende kvinder.

    Med 70’er-disco som lydtæppe spiser vi præcist udførte retter fulde af velsmag. Rebel serverer selvsikkert klassiske smagskombinationer, der virker, og anbefaler til næsten alle retter, at der tilføjes luksus i form af caviar, trøffel eller hummer. Retterne fungerer dog også fint uden.


     

  • MALLING: Mindeværdige vine fra den digitale kælder

    MALLING: Mindeværdige vine fra den digitale kælder

    Vi nyder at lade os gelejde på plads i det kombinerede lounge- og restaurantlokale på Malling Kro, indrettet klassisk og stringent i sort/hvid farveholdning og med luft mellem bordene.

    Aftenen igennem servicerer krofatter Rico Jørgensen elegant men uprætentiøst til tonerne af bl.a. jazzificerede Tom Waits-covernumre. Præsentationerne af vådt og tørt rammer den helt rigtige balance, hvor vi føler os velinformerede, uden at det trækker i langdrag.


     

  • KØBENHAVN: Her drejer discokuglen også på en mandag

    KØBENHAVN: Her drejer discokuglen også på en mandag

    Discokuglen drejer, og selvom det er mandag, er der godt fyldt op ved de rå træborde i den hyggelige kælder, som rummer Manfreds.

    Christian Puglisi og co.’s restaurant i hipstergaden Jægersborggade er efterhånden blevet en københavnerklassiker i den glokale bistrogenre, og vi kan høre, at folk kommer langvejs fra for at spise her.


     

  • AALBORG: Lokal-vietnameser blandt byens sjoveste

    AALBORG: Lokal-vietnameser blandt byens sjoveste

    Aalborg har i den grad taget social dining-bølgen til sig, og en af frontløberne er Nam, som den talentfulde kok Kim Jeppesen står bag. Her parrer han lokale råvarer med alverdens indtryk, især fra Vietnam, hvor han har rødder.

    Smagene er milde og idéerne moderat vilde, som når store ”chips” af sprødt kyllingeskind toppes med en blid peberrodscreme og masser af dild og estragon til et delikat nordisk/fransk/underspillet asiatisk mix på en af 8-rettersmenuens appetizere.


     

  • KØBENHAVN: Christianshavns sikre kort

    KØBENHAVN: Christianshavns sikre kort

    Der findes restauranter, som udfordrer gastronomiens etablerede grænser med vovede påfund og kreative eksperimenter. Og så findes der sikre kort, som bare år efter år leverer varen uden så meget slinger i valsen. Til den sidste kategori hører Kanalen.


     

  • Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    Ny anmeldelse: Køkkenet skinner, når råvarerne står i front

    ”Godaften, signori,” lyder det fra tjeneren, og så er aftenen i gang. Oplevelsen af at befinde sig på en finere italiensk restaurant er gennemført på Era Ora, hvor ikke mindst servicedelen er fremragende; opmærksom, nærværende, diskret og tryghedsskabende. I køkkenet huserer siden årsskiftet den nye køkkenchef, Antonio di Criscio, som har fået til opgave at videreføre arven i Danmarks mest ikoniske italienske køkken.


     

  • Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

    Der dufter af røg på den helt rigtige måde, og der er et kæmpemæssigt kohorn på bordet og et nøgent træ midt i rummet. Restauranten i det imponerende skæve glasbyggeri AC Hotel Bella Sky i Ørestad har fået nyt koncept med nynordiskagtig indretning og navn: Basalt.


     

  • Ny anmeldelse: Vietnamesisk gadekøkken i makrostørrelse

    Ny anmeldelse: Vietnamesisk gadekøkken i makrostørrelse

    Lê-familien har siden 2003 været primus motor for det vietnamesiske gadekøkkens indtog i København. Dynastiet er i dag udvidet med flere filialer, men LêLê på Vesterbrogade er flagskibet.

    Årene har sat sine spor på de gule vægge, som trænger til en opfrisker, men det understreger blot den uformelle gademadsstil. Hanoi møder Vesterbro under høje lofter med duvende papirlamper som vidnesbyrd om den energiske stemning i rummet.


     

  • Her er pastaen konge

    Her er pastaen konge

    Foto: Magnus Omme

    Stemningen bobler, når du træder ind i det rustikke spiserum på Vesterbro, hvor folkene bag vinbaren Bevi Bevi har åbnet et spisested med fokus på pasta. I køkkenet sørger kokkene Andrea, Antonio og Carlo for, at den italienske pastapræcision udfoldes perfekt, og det er pasta, du skal vælge for at få den største oplevelse.


     

  • Blegdammens stjerne lyser igen

    Blegdammens stjerne lyser igen

    To unge fyre med en fortid i pop-up-køkkenet hos Rødder, hvis motto er bæredygtighed, velsmag og meningsfulde råvarer, har for nylig åbnet Metier i det hedengangne Blegdammens Stjerne.

    Stilen er hipster og passer som fod i hose i den tidligere ejer Claus Knussens oase overfor Riget. Gulvet er blevet barberet, og væggene er lidt mere rå, men det er stadig vakkelvorne stole og stearinlys, der omkranser et måltid med overordentlig stor velsmag, fremragende råvarer og en svært fornuftig pris.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App