Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Grænsesøgende genialitet

KØBENHAVN: Grænsesøgende genialitet
27. feb. 2017

Som lillebror til Noma har 108 haft meget at leve op til, men ved tidligere besøg har restauranten vist os, at den møder forventningerne med ryggen rank. Maden bliver gradvist skarpere, og den ferskhed, som enkelte retter havde i starten, er nu over hele linjen erstattet af stor velsmag. Her bliver fordomme om, at nynordisk mad ikke kan have saft, kraft og tyngde gjort til skamme.

Maden er enkel med få men gennemførte elementer på hver ret. Blandt vores favoritter er rå skagenrejer, dekorativt anrettet som en blomst omkranset af rød syre og med små gaver under i form af saltede grønne jordbær. En fin og elegant ret med stor velsmag fra de søde rejer af friskeste kvalitet og det syrligt/salte tilbehør.

Bændler af blæksprutte i baconbouillon er en 108-klassiker, som med sin pure enkelhed og kraftfulde smagsintensitet tager stikket hjem som en nynordisk form for ramen, hvor små stykker af salturt giver en frisk og havagtig smag til retten. Boller af oksehaler i dej med granskud er en ultrahot men englelydsfremkaldende mundfuld, som vi bliver nødt til at bestille en ekstra portion af.

En ret med saltbagt selleri må også fremhæves: Her serveres sellerien, dekorativt skåret i bændler og rullet til en snegl, med en fed og god sauce med osten Gammel Knas og grillet persille. Et snert af brændthed er prikken over i’et på en vegetarret med power og perfekt harmoni mellem grundsmagene.

Serviceniveauet er højt, og på personalesiden nyder 108 godt af slægtskabet med Noma, som har magnetisk tiltrækning på passionerede kokke og tjenere fra hele verden. På gulvet er det ikke mindst stedets sommelier, Riccardo Marcon, som driver værket med en imponerende usnobbet og vidende tilgang til vinene på det aldeles naturvinsdominerede kort. Følg hans anvisninger og dyk ned i en spændende verden af vin, som både udfordrer og pleaser.

Udfordrende er det, fordi mange af stedets vine og cidere har naturvinenes karakteristiske eddikesyrepræg, som kan blive en syrlig fornøjelse på den lange bane. Men samtidig fantastisk, når du får en kraftig fadlagret savagnin fra Jura med fuld knald på krop, syre og kompleksitet. Og når man oplever, hvordan en lys og letbitter, nærmest kødsmagende cabernet franc fra et appellationsløst sted udenfor Provence matcher perfekt til en dyrisk servering af rødbede, solbær og røget kalvehjerte.

108 går ofte til grænsen, både når det gælder mad og vin, og det er præcis ved dette punkt, at en restaurantoplevelse bliver rigtig spændende: På grænsen mellem galt og genialt. Men hele tiden lander vi på sikker grund, for velsmag vinder over idéer, der er styr på logistikken, og de usnobbede tjenere bærer oplevelsen sikkert igennem.

Foto: Freya McComish

 

Mere restaurantnyt

  • White Guide på Copenhagen Food Fair

    White Guide på Copenhagen Food Fair

    WHITE GUIDE: Den kommende søndag-tirsdag (22.-24. februar) er White Guide at finde på Copenhagen Food Fair i Bella Center. Deltag i vores trendseminar, og kig forbi vores stand C2-34 til et godt messetilbud på alle de nyeste guides.

    Gratis trendseminar
    På Copenhagen Food Fair er White Guide vært for et trendseminar søndag 22. februar, hvor vi tager temperaturen på nationens kulinariske tilstand. Med kokken og madformidleren Nicolai Tram som moderator giver medlemmer af guidens redaktion deres bud på, hvor dansk gastronomi er på vej hen, hvordan det står til med det nynordiske køkken, hvad de største tendenser er på toprestauranterne - og på landevejskroerne. Få svar på spørgsmål som: Hvilke er tidens moderåvarer? Hvad drikker trendsetterne? Og hvad har vi snart set nok af?

    Tid og sted
    Campus-scenen på Food Fair, søndag den 22. februar kl. 15-15.45. Deltagelse er gratis. Mød os på stand C2-34 (lige ved Horestas konkurrenceområde) under hele messen.


     

  • Her er Danmarks 330 bedste restauranter

    Her er Danmarks 330 bedste restauranter

    WHITE GUIDE: I dag afslører Danmarks største restaurantguide, White Guide, sin liste over de ikke færre end 330 restauranter, som er optaget i guiden for 2015/16. Det er 70 flere, end guiden havde med i sin 2014-udgave, og ikke mindst tegner Aalborg, Aarhus og Færøerne sig for markante stigninger i antallet af anbefalelsesværdige spisesteder. Guiden udkommer 23. marts.

    Når restaurantguiden White Guide udkommer i Danmark for anden gang, er det med 85 nye restauranter, i alt 330 spisesteder, som er anmeldt med fyldige beskrivelser af mad, drikkevarer, betjening, interiør, omgivelser og diverse x-faktorer, som er med til at gøre en lækker restaurantoplevelse.

    Alle restauranter er genanmeldt siden til 2014-guiden, og besøgene er foretaget af White Guides professionelle anmeldere, der følger en fast manual for pointafgivelse og anmeldelsestekst. White Guide betaler alle restaurantbesøg, og anmelderne bestiller aldrig bord i eget navn og gør i det hele taget deres bedste for at forblive anonyme.


     

  • 26-årige Christian Gadient ny køkkenchef på Marchal

    26-årige Christian Gadient ny køkkenchef på Marchal

    RESTAURANTNYT: I midten af marts måned siger Ronny Emborg farvel til Marchal og d’Angleterre, hvor han har været køkkenchef siden starten i 2013. Han er blevet tilbudt job på et højt profileret sted i udlandet. Herefter vil hans souschef gennem flere år, Christian Gerhard Gadient, overtage ledelsen af Marchals køkkenteam.

    Christian Gerhard Gadient er med sine blot 26 år yngste kok i køkkenet på d’Angleterre, hvor det for et par dage siden er blevet annonceret, at han skal overtage Emborgs rolle med at lede staben, ikke bare i gourmetrestauranten Marchal, men for alle hotellets madtilbud.

    ”Det er alt sammen sket meget hurtigt, selvom jeg har vidst længe, at Ronny har fået et attraktivt tilbud fra udlandet. Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at personalet på Marchal bakker mig op. Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte mit fingeraftryk på restauranten, hvor jeg har fået fri fra køkkenet det næste par måneder for at arbejde på min egen menu. Vi kommer ikke til at skifte hele menuen på en gang, men gradvist med et par retter om ugen, og i slutningen af april er det meningen, at alle retter er udskiftet med nogle, der er mine egne,” fortæller Gadient.


     

  • Magnus Nilsson fra Fäviken modtager af Global Gastronomy Award 2015

    Magnus Nilsson fra Fäviken modtager af Global Gastronomy Award 2015

    WHITE GUIDE SWEDEN: For the ninth year running, White Guide proudly presents the White Guide Global Gastronomy Award laureate. The distinction is given to a creative chef of international prominence, who is at the apex of his or her professional orbit and who has become an example and inspiration within and for contemporary gastronomy. This is the first time a Swedish chef has received the award.

    White Guide Global Gastronomy Award 2015 – in cooperation with Electrolux
    Magnus Nilsson, Fäviken Magasinet, Åre/Järpen, Sweden

    The jury’s motivation: “For having developed a truly unique and personal gastronomy, gleaming as a Northern light far and beyond, extracting the innermost secrets of his local woods, fields and waters, with the deepest understanding of his terroirs, their potential and margins of sustainability, with the doorway ajar to the parallel universe of microbiology, all delivered in a stunning restaurant culture bridging history and future, local with global, science with art – seasoned with poetry and humour.”


     

  • Flade bryster og fedtede fingre

    Flade bryster og fedtede fingre

    RESTAURANTNYT: Bocuse d’Or er verdens mest prestigefulde kokkekonkurrence. Men hvad kræver det egentlig at opnå en god placering? Hvad kan gå galt, og kan man forberede sig på alt? White Guide har spurgt den danske kandidat i 2015, Kenneth Hansen, og den tre-dobbelt Bocuse-medalist, Rasmus Kofoed.

    ---

    ”Det er et skarpt felt. Det er rigtig kompetente folk, jeg er oppe imod, men det giver mig ikke præstationsangst, det sætter mig bare endnu mere op. Jeg satser på at blive nummer et,” sagde Kenneth Hansen inden afgangen til Lyon, hvor han som repræsentant for Danmark skulle kæmpe om den gyldne Bocuse ved den internationale kokkekonkurrence Bocuse d’Or.

    Det blev ikke til en 1.-plads, men derimod en plads som nummer seks ud af 24. Som ægte sportsmand er det ikke en placering, Kenneth Hansen er tilfreds med, og han lægger ikke skjul på skuffelsen. ”Der er ingen tvivl om, at jeg er mega ærgerlig over det her, og at der kommer til at gå lang tid, før jeg har fået det bearbejdet,” siger han.


     

  • Kenneth Hansen: Jeg satser på at blive nr. 1

    Kenneth Hansen: Jeg satser på at blive nr. 1

    I dag og i morgen konkurrerer verdens dygtigste madhåndværkere i det tætteste, den kulinariske verdens kommer på et VM for kokke, den prestigefulde Bocuse d’Or i Lyon. Danske Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel er blandt favoritterne.


     

  • Anmeldelse: "Team Ruths 2014 har sparket for vildt røv"

    Anmeldelse: "Team Ruths 2014 har sparket for vildt røv"

    Nyheden om Thorsten Schmidts afgang fra Ruths Hotel i Skagen har den konsekvens, at den anmeldelse, White Guide var klar til at publicere på dansk i White Guide 2015/16, der udkommer den 23. marts, ikke længere kan anvendes i guiden. Men den gælder, så længe Schmidt regerer i køkkenet, og derfor får du den her sammen med Thorsten Schmidts egen forklaring på, hvorfor han stopper på Ruths.


     

  • Thorsten Schmidt forlader Ruths

    Thorsten Schmidt forlader Ruths

    En enkelt sæson blev det til for Thorsten Schmidt, der forlader Ruths Hotel ved udgangen af februar. Skagen var ifølge hotellets direktør ikke klar til Schmidts personlige og legende køkkenstil.

    "Jutland's peak of innovation" og "Ruths is a gastronomic benchmark in the Nordic region", hedder det i den nye White Guide Nordic, der vurderede Ruths og Thorsten Schmidts køkken til en klokkeklar placering i toppen af International Mesterklasse på en 17.-plads over alle de bedste restauranter i Norden.


     

  • White Guide Nordics top-30

    White Guide Nordics top-30

    Her til eftermiddag udkom White Guide Nordic med fyldige anmeldelser på engelsk af Nordens 250 bedste restauranter. Det skete i forbindelse med en lanceringsfest i Oslo med deltagelse af flere end 100 journalister og branchefolk.

    Læs mere om White Guide Nordic i indlægget her og på White Guide Nordics hjemmeside på whiteguide-nordic.com.

    Klik på læs mere for at se White Guide Nordics top-30 liste.


     

  • Her er Nordens 250 bedste restauranter

    Her er Nordens 250 bedste restauranter

    På mandag udkommer den første udgave af White Guide Nordic med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, inkl. Svalbard, Norge, Finland og Island.

    Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

    Klik på "Læs mere" for at se listen med de udvalgte restauranter.


     

Køb White Guide iZettle GASTRO unika White Guide App