Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder

Ny anmeldelse: Gode råvarer og en pæn portion sludder
02. feb. 2017

Der dufter af røg på den helt rigtige måde, og der er et kæmpemæssigt kohorn på bordet og et nøgent træ midt i rummet. Restauranten i det imponerende skæve glasbyggeri AC Hotel Bella Sky i Ørestad har fået nyt koncept med nynordiskagtig indretning og navn: Basalt.

Omdrejningspunktet er mad tilberedt over bål og danske råvarer. Aftenens 5-rettersmenu og den tilhørende vinmenu skal være en overraskelse, får vi at vide og kaster os spændte ud i det. Mere overraskende er menuen dog ikke, viser det sig i løbet af aftenen, end at den byder på en håndfuld af de billigste retter fra kortet, så hemmeligholdelsen af dens indhold virker mest som en manøvre fra køkkenet til at gøre aftenens service nemmere for sig selv.

Først røget færøsk laks i en god fast version med en lind sauce af fløde med enebærolie og rå glaskål som frisk garniture. En rigtig fin crowdpleaser, som vi dog næppe selv havde valgt.

Derefter ”havtasketorsk” – ja, sådan præsenteres den fint bagte torsk - som overhældes med en alt for forsigtig mængde af æbleeddike ved bordet. Bordarbejde er sjovt, hvis det fungerer, men så bør tjenerne briefes bedre. Retten bliver dog fin, da vi får skaffet den gode, hjemmelavede eddike tilbage til bordet.

Aftenens bedste servering består af jordskokker sous videt til en interessant chewy tekstur med syltede svampe og æggeblomme, fuld af velsmag og umami. Hertil et glas økocava fra storproducenten Codorníu, som – efter at vi har fået udskiftet det først serverede glas, som er skævt – fungerer rigtig godt til retten med sit eget nøddeagtige umamipræg.

I det hele taget er menuvinene generelt velmatchede, og de skænkes generøst i jættestørrelse, men i de fleste tilfælde må vi selv bede om at få dem serveret.

Hovedretten er bryst af gris, som ”har gået og hygget sig et sted i nærheden af Odense”, men som for øvrigt bærer mere præg af sous vide end det lovede bål og helt savner den karamelliserede overflade, som kunne have gjort det meget fede kød interessant. Den øvrige garniture forklares med en pæn portion sludder, og den frugtige syrah fra Washington State præsenteres som fransk. Er det mon i tvivlen om, hvad pokker der foregår, at overraskelsesmomentet ligger?

Selvom råvarerne er gode og maden langt henad vejen har et fint niveau, så er der for meget stordrift over konceptet og uvidenhed på serveringssiden til, at det kan blive til nogen varm anbefaling i denne omgang.

 

Mere restaurantnyt

  • Ny i Nyhavn: Vandingshul for eventyrlystne frokostspisere

    Ny i Nyhavn: Vandingshul for eventyrlystne frokostspisere

    Smørrebrødet er blevet redefineret på mange måder i de senere år, og ikke mindst området omkring Nyhavn har lukreret på den udvikling. Nu er der åbnet endnu en restaurant med sit helt eget take på den klassiske spise, nemlig Kompasset i den østlige ende af Sunny Side.


     

  • Ny designrestaurant i Aarhus: Personlig mad og prisvenlig vin men skarphed savnes til tider

    Ny designrestaurant i Aarhus: Personlig mad og prisvenlig vin men skarphed savnes til tider

    Bag Sonnesgade 11 står to arkitekter og en kok, og udmeldingen fra den nyåbnede restaurant er, at her lægges vægt på begge fagområder. Det arkitektoniske element er det første, der slår os. Spiserummet er stramt designet, mørkt, enkelt og med lige linjer og nordiske træsorter i tidens tone, som hverken provokerer eller udfordrer unødigt.


     

  • Relanceret smørrebrødsrestaurant: Råvarer, håndværk, udsigt og en fuser

    Relanceret smørrebrødsrestaurant: Råvarer, håndværk, udsigt og en fuser

    Dannebrog vajer foran Ravelinen som vidnesbyrd om madstilen; her er det klassiske danske køkken i højsædet. Indretningen er som taget ud af manualen for en smørrebrødsrestaurant med tunge møbler, nips og hvide duge, og udsigten er blandt Københavns fineste. Placeret midt på Christianshavns Vold er her både vue til blå bølger og en vagabond, som tager en lur på en bænk. Så københavnsk som noget.


     

  • Ny anmeldelse: Sarfalik er Grønlands bedste restaurant

    Ny anmeldelse: Sarfalik er Grønlands bedste restaurant

    Fra sin smukke udsigtspost på toppen af Hotel Hans Egede i downtown Nuuk præsterer Sarfalik p.t. Grønlands bedste måltidsoplevelse. I både råvarevalg og tilberedning formår køkkenchef Björn Johansson at demonstrere øens kulinariske potentiale i et formsprog mellem nynordisk og klassisk dansk/fransk - uden at fremmedgøre lokalgourmanderne og de sagesløse hotelgæster med unødigt mange eksperimenter.

    Johansson holder sig på den sikre side, og det samme gør resten af restauranten, der med sine tunge vinglas, broderede duge og farvestrålende gulvtæppe fremstår lige så traditionel som vinkortet. "Noget for enhver smag" hedder vinudvalgets oplæg i den flotte 12-sidede folder, der udgør menukortet, og listen er meget forudsigelig og lidt for gammeldags til at kunne følge med madens gastronomiske antrit.


     

  • Nu med naturvin og matcha: Nye toner i Nyhavn

    Nu med naturvin og matcha: Nye toner i Nyhavn

    OBS: HAVFRUEN ER LUKKET

    Fra at have været hjemsted for en bunke turistfælder er Nyhavn ved at rejse sig med flere gastronomiske kvalitetstilbud. Havfruen med Frederik Bille-Brahe ved roret er et ungdommeligt eksempel herpå. Bille-Brahe er udlært af det grønne køkkens godfather, Erwin Lauterbach, og har senest gjort sig verdensberømt med en avocadomad på Atelier September.


     

  • Kadeaus lillebror: Bornholmsk råhygge i baglommen

    Kadeaus lillebror: Bornholmsk råhygge i baglommen

    Foto: Marie Louise Munkegaard

    Da toprestauranten Kadeau København for knap et år siden rykkede til mindre, mere eksklusive rammer i Wildersgade 10B, flyttede den vilde lillebror Eldorado ind på den tidligere adresse i 10A. Der var dømt dogmefrit køkken, og stemningen var uformel – måske endda lidt for uformel, fortæller vores tjener; efterhånden udviklede Eldorado sig til at være mere bar end restaurant. Nu har Kadeau-folkene derfor omdøbt nabolokalet til ”Nabo” og indrettet restauranten dagligstueagtigt med gulvtæpper og lyse træborde. På hjemmesiden appelleres der til de lokale om at kigge forbi til ”Christianshavnerbornholmsk råhygge,” og det kan ske både til morgenmad, frokost og aften.


     

  • Ny anmeldelse: Bistroakademisk pusterum med god smag

    Ny anmeldelse: Bistroakademisk pusterum med god smag

    Drengene bag den gode vinbar Ved Stranden 10 har i Admiralgade 26 åbnet et ambitiøst projekt, hvor den dejlige vin også kan mødes med mad, der på én gang er personlig og ukrukket men også med kant. Indretningen er præget af kontrolleret tilfældighed med designermøbler her og der. Blandt de rå træborde vælges hver aften ét, som klædes med damaskdug; det ”fine” bord, som man kan være så heldig at dumpe ned ved. Den bistroakademiske stil understreges af, at Rilke og Kafka optræder i stedets egen avis.

    I samme tråd er der tænkt i bæredygtige baner, forskellige former for kostmæssige interesser, og hvad der i øvrigt tiltaler den gastronomiske verdens trendsættere. Med Jonas Hillgaard (tidligere bl.a. Relæ og Manfreds) i køkkenet er stilen sikret: Her er plads til både madglæde og luksusglæde. Nærmest obligatorisk på menuen er østers og caviar, og der er stor kreativitet og kundskab bag kortet.


     

  • Få fingrene i White Guide Nordic

    Få fingrene i White Guide Nordic

    Den komplette guide til Nordens bedste restauranter, White Guide Nordic, er udkommet. Den kan købes som fysisk bog (150 kr.) eller som in app-purchase i White Guide App til iphone (fra 39 kr.). Download appen gratis og beslut dig for nu eller senere, om du vil købe adgang til anmeldelserne i deres fulde længde.

    DOWNLOAD APPEN
    KØB BOGEN

    White Guide Nordic
    White Guide Nordic udkommer i år for tredje gang. Guiden er på engelsk og inkluderer de 325 bedste restauranter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland og på Færøerne og Island.


     

  • Ny anmeldelse: Relæ står stadig for dristig enkelhed

    Ny anmeldelse: Relæ står stadig for dristig enkelhed

    Foto: Per-Anders Jørgensen

    I en tid, hvor snakken går højt blandt kokke om bæredygtighed og lokale råvarer, har få været så standhaftige som Relæs Christian Puglisi. Siden restauranten åbnede for seks år siden, har han redet med øverst på bæredygtighedsbølgen og har om nogen turdet satse hele pladen på økologien og det nærproducerede. 90-100 % af råvarerne er økologiske, og der findes få restauranter - ja i verden - hvor personalets viden om hver eneste lille obskure rod, urt eller blomsterknop på tallerkenerne er så omfattende som her. Mens alle hungrer efter det nyeste hotte, er Relæ ældet med anseelig ynde. Indretningen er fortsat afslappet og cool skandinavisk med up-tempo musik i den bastunge ende og kokke fra hele verden i det åbne køkken. Mindst ligeså mange nationaliteter er bænket rundt om bordene på Relæ, som med frokoståbent og rimelige priser for en madoplevelse på topniveau virker som en magnet på gastroturister.


     

  • Ny anmeldelse: Fascinerende færøsk smagsrejse i sværvægtsklassen

    Ny anmeldelse: Fascinerende færøsk smagsrejse i sværvægtsklassen

    Ræst er formodentlig verdens første restaurant tilegnet fermenteret mad, og konceptet er modigt i sig selv. Alle færinger er opvokset med begrebet ”ræst”, en form for fermentering, og fermenteret mad er en vigtig del af det færøske smagsunivers. For ikke-færinger er det ret vildt og vovet, og på Ræst får du en mild men autentisk introduktion til Færøernes fascinerende køkken. Det hyggelige hus, som restauranten er indrettet i, er fra 1600-tallet og ligger ved havnen i Tórshavn. Stemningen er hjemlig og god, når du først har vænnet dig til den fermenterede duft, som breder sig i stuerne.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App