Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Moderne fiskerestaurant i søulkenes kvarter (ny)

KØBENHAVN: Moderne fiskerestaurant i søulkenes kvarter (ny)
02. mar. 2017

Et køkkenchefskifte og mindre justeringer i ejerkreds og menu er det blevet til, siden Hummer åbnede i den rolige ende af Nyhavn i foråret 2016. Siden årsskiftet står Ronni Mikkelsen og Thomas Haldrup bag gryderne, og det totale hummerfokus er udskiftet med mere fisk på den lange menu med småretter.

Indretningen er spartansk og fin i den hyggeligt oplyste kælder. Stolene er lidt for lave til bordene, som til gengæld er pyntet med friske blomster, og langs væggene hænger multifarvede bøjer, som komplementerer den maritime stil på kortet. Herfra skal vælges 2-4 retter, forklarer vores opmærksomme tjener, som aftenen igennem spreder hygge og med vid anbefaler vine til maden.

Vi vælger tre retter og den faste 4-rettersmenu, som lægger godt fra land med ultrasprøde jomfruhummerchips med tomatpulver og en lille skål med friskost til at dyppe i. En halv kogt hummer serveres uden så mange dikkedarer: Kold men fint tilberedt og klassisk med mayo og citron som tilbehør. Hertil et glas sprød champagne på tre druer, et oplagt valg.

Vinkortet er i det hele taget letforståeligt og pænt uden de store udskejelser. Vi får anbefalet to glas bourgogne, en let fadlagret hvid og en spændstig rød, som med syre og læskende frugt matcher fint til madstilen.

Fokus er på fisk, men i alle retter er der power på grundsmagene, især salt og umami. Fx i en ret med flot stegt torsk, som svømmer i en suppe af jomfruhummerbisque i selskab med trompetsvampe og syltede løg. Her kunne kokken have været mere gelinde med saltningen, men ellers en god ret med kraft og fylde.

Hummerravioli er grynet i konsistensen, og forårsløgene hertil savner varme og smager skarpt af løg. Men ”lobster roll”, en slags hot dog med fyld af hummersalat, er til gengæld en uhøjtidelig, cremet og delikat sag.

Som punktum er toffeekage med vaniljeis og lun saltet karamel en bombe af velsmag, som giver instant mæthed.

Det gamle sømandskvarter Nyhavn har fortjent en moderne fiskerestaurant med ukompliceret god smag og stemning - og det er præcis, hvad Hummer leverer.

 

Mere restaurantnyt

  • LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet

    LØNSTRUP: Enkel kompleksitet ved Vesterhavet

    .

    Villa Vest

    Strandvejen 138
    8900 Hjørring
    +45 98 96 05 66
    villavest.dk

    Med Vesterhavet som absolutte nabo, ligger Villa Vest på top fem over bedste udsigtsrestauranter i Danmark, og i køkkenet er det nordiske smagsunivers på et meget højt kompleksitetsniveau. Snackserveringens flødebolle funkler på den frosne sten, der toner i en opsats med beplantning fra den omkringliggende natur. Enkel i udtrykket, men sikke en smag. En frossen kyllingelevermousse som bund, skum på gran, citronverbena som overtræk, og toppet med citronverbena som pasta, små myrer og syltede flager af nobilisgran. En mundfuld, der eksploderer i smag, og hvor de forskellige råvarer træder frem i mange bølgende smagslag. Det aromatiske og syrlige fra citronverbena og gran, sammen med kyllingemoussens dybe nuancer. Genial mundfuld, og sådan fortsætter det gennem aftenens retter.


     

  • FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

    FØVLING: Når betjeningen trækker det største læs

    .

    Ribehøj

    Ribevej 34
    6683 Føvling
    +45 75 39 85 32
    ribehoej.dk

    Her er en fremragende udsigt over en lille sø på kanten af det gamle grænseland mellem Danmark og Tyskland. Et nyrenoveret hus danner rammen om områdets mest lovpriste spisested, hvor menuen er stueren og følger de gængse skummende saucer skilt med grønne olier, kraftige glacer og en udpræget tendens til blomstermisbrug. På de glade gæster kan man høre, at det er godt, det ikke er alt for eksperimenterende.


     

  • KØBENHAVN: Smukke kompositioner med smagsmæssig præcision

    KØBENHAVN: Smukke kompositioner med smagsmæssig præcision

    .

    108

    Strandgade 108
    1401 København K
    +45 32 96 32 92
    108.dk

    Det lyse højloftede lokale er indrettet med kølig nordisk elegance, men klientellet er overvejende internationalt. Det giver naturligvis publicitet udover det sædvanlige at være Nomas lillebror, men også høje forventninger fra gæsterne, der, som sagt, ofte er kommet langvejs fra – fra vores tre nærmeste borde høres hhv. kinesisk, fransk og amerikansk engelsk.


     

  • KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    KØBENHAVN: Den store rejse i smag

    .

    Tigermom
     


    Ryesgade 25
    2200 København N
    +45 53 84 25 25
    tigermom.dk

    Lisa Lov er en sjælden gave til fortolkningen af de mange asiatiske smagsudtryk. Med cambodjansk baggrund og opvækst i New Zealand har hun en skarp forståelse af hvert eneste køkkens særkender, hvilket hun fortolker i sin "Tigermom Feast".


     

  • AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    AALBORG: Enkel og ærlig Aalborg-gourmet

    .

    Alimentum

    Løkkegade 23
    9000 Aalborg
    +45 93 91 37 67
    restaurant-alimentum.dk

    Alimentum åbnede dørene i januar 2019, da køkkenchef Søren Birch og restaurantchef Simon Kvist Bjerre fra restaurant Tabu valgte at gå egne veje. Restauranten er gennemført indrettet i rå og urban stil og med et åbent køkken blandt de relativt få borde.


     

  • VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    VEJLE: Elegant fusion med fjordudsigt

    .

    Treetop

    Munkebjergvej 125
    7100 Vejle
    +45 76 42 85 00
    tree-top.dk

    I skønne naturomgivelser ligger Hotel Munkebjerg og skuer over Vejle Fjord. Hotellet rummer flere spisesteder, men det mest ambitiøse hedder Treetop, hvor den unge køkkenchef Nicolaj Christiansen råder. Vi melder vores ankomst i hotellets reception og hentes efter kort tid af en servitrice, der inviterer os ned i vinkælderen til champagne og snacks.


     

  • KØBENHAVN: Stabil sejlads i velsmag og god beliggenhed

    KØBENHAVN: Stabil sejlads i velsmag og god beliggenhed

    .

    Kaptajn

    Sortedam Dossering 45a
    2200 København N
    +45 60 18 74 14
    restaurantkaptajn.dk

    Her er høj stemning og bestemt ikke uden grund. Tim Güth og Patrick Hult er et par erfarne restaurantfolk, der har besluttet at få det ned på jorden, så alle kan være med i lokalerne lige ned til Søerne. Hvis du ikke går all in på hele menuen med ti retter, så er de mindre retter til 95 kr. fremragende, ca. fire til et måltid. Alternativt kan du tage den store fladfiskeservering til to personer.


     

  • VEJLE: Når alt går op i en højere enhed

    VEJLE: Når alt går op i en højere enhed

    .

    MeMu

    Torvegade 9
    7100 Vejle
    +45 21 14 00 77
    memu-gourmet.dk

    Få trin ned fra Vejles travle gågade træder du ind i en anden verden. Der hersker en behagelig ro under de hvidkalkede hvælvinger, hvor betjeningen er Des med gæsterne og ifører sig hvide silkehandsker, når servietterne skal lægges i skødene. Restauratørparret Mette Derdau og Michael Munk slog i 2017 dørene op for gourmetrestauranten, der på rekordtid har etableret sig som et af Jyllands absolutte topspisesteder.


     

  • KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld

    KØBENHAVN: På jagt efter opskriften på guld

    .

    Alchemist

    Refshalevej 173C
    1432 København K
    +45 31 71 61 61
    restaurant-alchemist.dk

    De ydmyge rammer på Østerbro er udskiftet med en overdådig præstation i teatralsk gastro-futurisme – gennemført med en blanding af mod og overmod. Egentlig anbefaler vi dig ikke at læse videre, men blot forsøge at skaffe et af de eftertragtede borde, møde op med åbent sind og lade dig overraskes og imponeres af den mest rystende gastronomiske totaloplevelse, som hidtil har været tilbudt – verdensomspændende. Hvis du er en af de heldige, der får et bord, kan du se frem til at blive udsat for en tour de force udi sensoriske og intellektuelle eventyr fordelt på over 50 små serveringer – det hele i exceptionelle rammer med en afstemt dosis velsmag, humor, politik og stof til eftertanke.


     

  • KØBENHAVN: Det bedste fra havet skåret ind til benet

    KØBENHAVN: Det bedste fra havet skåret ind til benet

    .

    Iluka

    Peder Skrams Gade 15
    1054 København K
    +45 30 30 95 89
    restaurantiluka.dk

    Iluka betyder ’nær havet’ på de et af de australske aborigineres sprog, og ting fra havet er netop, hvad den australske og forhenværende Noma-kok Beau Clugston sætter i scene i den simpelt indrettede restaurant, der minder om den slags, men finder ved stranden sydpå med betongulv, simpel indretning og masser af friskfangede fisk og skaldyr.


     

Køb White Guide iZettle Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App