Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)

KØBENHAVN: Hipstergourmet med personlighed (ny)
29. mar. 2017

En væg af mos giver stemning og lyddæmpning i lille restaurant Mes, som ejes af kok Mads Rye Magnusson. Med baggrund fra bl.a. Falsled Kro og Geranium må han siges at kunne sit kram.

Her serveres betalelig gourmetmad med vine næsten udelukkende fra Jura og Tyskland, både naturvine og mere klassiske. Stemningen er uformel med høj elektronisk musik, enkle sorte borde og rå lyspærer hængende fra loftet.

Alle spiser samme 5-rettersmenu, hvor man kan tilkøbe snacks og ost. Vi starter med snacks, der imponerer og straks viser os, at her er der høje ambitioner trods den lave pris. Snackserveringen på Mes er ikke bare et par oliven. Nej, fade kommer ind med bl.a. rejechips med grå svampemayo, maltcrustader med purløgscreme og syrligt rødt drys af tørret tomat. Ristet palmekål med sous-videt æggeblomme, løvstikkehollandaise og sprødt friteret kartoffelsmulder er ren grøn nydelse.

Endnu en genial ret i al sin enkelhed er grofthakket lys kalvetatar under et låg af papirtynde skiver af rå champignon. Der er små dutter af peberrodsmayo og høvlet peberrod og ikke så meget andet. De kolde svampe sammen med kradset fra peberrod giver retten en forfriskende kølighed, som får håret i hovedbunden til at løfte sig.

Hippievin fra Arbois af chardonnay og merlot stinker af stald og smager mere af druesaft end egentlig vin men går forrygende sammen med tatarrettens rå friskhed.

Magnussons manifest er at servere sine personlige favoritter, og det er, hvad han gør. Hans køkken er moderne, men helt uaffekteret med enkle retter kogt ind til et rent, personligt udtryk og følelsen af nordisk luksus uden så mange dikkedarer.

 

Mere restaurantnyt

  • KØBENHAVN: Barren er sat højt

    KØBENHAVN: Barren er sat højt

    .
    Barr

    Strandgade 93
    1401 København K
    +45 32 96 32 93
    restaurantbarr.com

    Det lykkes for Barr, at forvandle de traditionelle germanske retter til mesterklasseserveringer, og sammen med ølkortets guldkorn og personalets evne til at skabe god stemning og veltilpashed blandt gæsterne, står det klart, at her er tale om et af de feel good-steder, vi gerne vender tilbage til. Tit.


     

  • KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    KIRKJUBØUR: Nordatlantens gastronomiske højborg

    .

    Koks

    http://whiteguide.dk/sites/default/files/koks.jpg
    Geilini 13
    175 Kirkjubøur, Færøerne
    +298 33 39 99
    koks.fo

    Koks udforsker og afprøver uudnyttede muligheder for, hvordan det omkringliggende hav, de færøske fjorde, fjelde, enge, strande og kendte traditionelle fermenteringsmetoder kan bidrage til store og næringsrige smagsoplevelser i respekt for følsomme bestande samt vand- og naturmiljø. Her er plankegulve, lammeskind på stolene, egetræsborde og hverken fine duge eller pressede servietter, men en bjergtagende panoramisk udsigt. Kulinarisk er man sjældent på hjemmebane, men føler sig tryg som i en mesters hænder under hele den gastronomiske rejse.


     

  • KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    KØBENHAVN: Smagfuldt nærvær

    .
    Nærvær

    Strandgade 87C, st., 1401 København K
    +45 77 30 12 11
    naervaer.dk

    Forkælelsen vil ingen ende tage med alt det bedste i et skønt måltid, en vedkommende gæstfrihed og et velovervejet velskænket glas, der placerer Nærvær i mesterklassen.


     

  • KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    KØBENHAVN: Drivhushygge med alverdens smage

    .

    Gemyse

    Vesterbrogade 3, 1620, København V
    +45 88 70 00 00
    nimb.dk
     

    Konceptet og navnet kan nærmest ikke blive mere ”2017” end dette meget sympatiske fokus på at sætte pivfriske økogrøntsager i centrum for madoplevelsen.


     

  • KØBENHAVN: Grøn velsmag og delikate detaljer

    KØBENHAVN: Grøn velsmag og delikate detaljer

    .

    Geranium


    Per Henrik Lings Allé 4, 8., 2100 København Ø
    +45 69 96 00 20
    geranium.dk

    Det kræver en særlig støbning år efter år at blive ved med at perfektionere på noget, som i de flestes øjne i forvejen er meget nær perfekt. Sådan en støbning har Geraniums køkkenchef Rasmus Kofoed.


     

  • White Guide Nordic 2017-18 er på gaden!

    White Guide Nordic 2017-18 er på gaden!

    I går, 26. juni, blev White Guide Nordic 2017-18 lanceret i København. Efter et spændende trendseminar, reception og prisoverrækkelser bød aftenen på gallamiddag, kreeret af Kamilla Seidler fra Restaurant Gusto i La Paz.

    Årets Global Gastronomy Award blev vundet af Enrique Olvera. Begrundelsen lød: “For having elevated Mexican classics and beloved street food to new heights, bridging modesty and sophistication, hindsight and modernity – and for bringing the rich spectrum of regional fare into the limelight, including indigenous and ancient delicacies, whose secrets he has successfully unlocked.” Læs pressemeddelelsen her

    Top 11-listen over Nordens bedste restauranter:

    1. Geranium, København, Danmark
    2. Esperanto, Stockholm, Sverige
    3. Fäviken Magasinet, Järpen, Sverige
        Maaemo, Oslo, Norge
    5. Søllerød Kro, Holte, Danmark
    6. Gastrologik, Stockholm, Sverige
        Mielcke & Hurtigkarl, København, Danmark
    8. Restaurant AOC, København, Danmark
        Daniel Berlin Krog, Skåne-Tranås, Sverige
        Oaxen Krog, Stockholm, Sverige
        Slotskøkkenet/Dragsholm Slot, Hørve, Danmark 

    Læs mere og se hele listen med de 341 bedste restauranter her


     

  • KØBENHAVN: Seje sild blandt kendisser og godtfolk

    KØBENHAVN: Seje sild blandt kendisser og godtfolk

    .

    Kødbyens Fiskebar

    Flæsketorvet 100, 1711 København V
    +45 32 15 56 56
    fiskebaren.dk

    NYTESTET: Høj stemning og gode friske fisk, men store udsving i serviceniveauet og retternes velsmag.


     

  • NY PARTNER: Velkommen til Dagmar

    NY PARTNER: Velkommen til Dagmar

    WHITE GUIDE: White Guide udgives i samarbejde med en række partnere, som deler vores passion for dansk gastronomi og ønsket om branchens fortsatte positive udvikling.

    White Guide og Rynkeby er glade for at kunne præsentere et nyt samarbejde, som skal være med til at fremme udbredelsen af gourmetdrikke uden alkohol.

    Samarbejdet viser sig i form af en ny pris, der har fået navnet: ”Årets kør hjem-menu”. Prisen uddeles for at anerkende restauranter, der går foran og helhjertet satser på at tilbyde gæsterne en alkoholfri drikkeoplevelse, der lever op til den bedste gourmetmad. Altså en oplevelse der kan stå mål med den, vindrikkende gæster får, når mad og drikke mødes.


     

  • TÓRSHAVN: En fransk-færøsk odysse (ny)

    TÓRSHAVN: En fransk-færøsk odysse (ny)

    Du bydes velkommen til en kulinarisk odysse ud i en fransk-nordatlantisk smeltedigel, der byder på alt fra blodnutella til bœuf bordelaise.


     

  • 88 danske restauranter optaget blandt Nordens bedste i White Guide Nordic 17-18

    88 danske restauranter optaget blandt Nordens bedste i White Guide Nordic 17-18

    Den fjerde udgave af White Guide Nordic udkommer mandag den 26. juni – lige til sommerferien. Med 341 restauranter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, er det den mest omfattende guide til regionens restauranter. Forneden er listen over de danske restauranter, som er udvalgt til guiden.


     

Køb White Guide White Guide Nordic 2017 Stockebye caviar GASTRO unika White Guide App