Opret dig som Guiding Guest og få gratis adgang til at læse vores anmeldelser og skrive dine egne.

Ny frokostrestaurant vil give gæsterne en totaloplevelse

Ny frokostrestaurant vil give gæsterne en totaloplevelse

RESTAURANTNYT: Restauranten i kunstmuseet ARoS i Aarhus skifter navn og koncept. ART Restaurant bliver til ARoS Food Hall, og ved samme lejlighed bliver det hidtidige, ambitiøse aftenkøkken til en frokostrestaurant med fokus på oplevelser, social dining og fortællinger om de gode råvarer, som er på menuen.

Den nuværende restaurant, ART Restaurant, er lukket, mens lokalet på 8. sal ombygges. Når restauranten genåbner 29. august under navnet ARoS Food Hall er det med en helt ny indretning med modningsskabe til kød, urter i potter og små lamper, der hænger ned under loftet som en stjernehimmel under ARoS’ regnbue. Intentionen er, at man kan få en pause og en oplevelse på samme tid, og at ARoS Food Hall skal være et udstillingsrum i sig selv. Maden kan spises ved tomandsborde og et fælles langbord med plads til snak med sidemanden.

Køkkenchefen bliver...


 

Opret dig og få flere fordele

WHITE GUIDE: Opret dig som Guiding Guest og få fri adgang til alle White Guides anmeldelser samt mulighed for at skrive dine egne. Det er nemt, uforpligtende og gratis.

Læs mere og opret dig her

  • Har du prøvet?

    Nordisk Spisehus

    3. Meget god klasse
    Chambre separéeVegetariske retterMedlem af Horesta
    Aarhus

    Nordisk Spisehus skifter jævnligt tema, men fællesnævneren for konceptet er, at der bydes på skiftende signaturretter fra toprestauranter verden over,...

    56.148093529402110.20365891534425
    Mere information om Nordisk Spisehus
Ny anmeldelse: Ruths Gourmet, Skagen

Ny anmeldelse: Ruths Gourmet, Skagen

NY ANMELDELSE: ”Dennis Juhl Jensen har taget over efter Thorsten Schmidt, og vildskaben er lagt i tømmer, holdt fast, kontrolleret og sluppet i mindre doser, så gæsten ikke skal sidde på nåle og tage stilling ved hver eneste ret. På køkkenteknikken og tilberedningerne er der intet at pege fingre ad. Ruths store mangel - og det ER en mangel på dette niveau - er det smalle vinkort. Vel er der gode sager, fine bourgogner og klassificeret bordeaux, men vinverdenen er så meget større, og den får vi ikke lov at snuse til på Ruths…”

Hvor?
Ruths Gourmet (Ruths Hotel)
Hans Ruths Vej 1
9990 Skagen

Læs hele anmeldelsen og se, hvor mange point vi har givet Ruths Gourmet, i den fulde version af White Guide App. App’en kan downloades til iOS i App Store/iTunes Store og til Android i Google Play. Find alle nye anmeldelser i app'en under menupunktet "Mine guides.”Nyå


 

Kadeau har en ny restaurant på vej

Kadeau har en ny restaurant på vej

RESTAURANTNYT: Nicolai Nørregaard, Rasmus Kofoed og co., som står bag restauranterne Kadeau Bornholm, Kadeau København og Pony har en ny restaurant på vej.

SommerPony hedder den, og den åbner på det nyrenoverede hotel Nordlandet i Allinge i begyndelsen af juni i år. Konceptet bliver meget lig Pony i København: Et enkelt, kreativt køkken baseret på lokale råvarer, men på Bornholm med udsigt til hav og klipper fremfor til stenbro.


 

Ny restaurant vil servere bæredygtig mormormad

Ny restaurant vil servere bæredygtig mormormad

RESTAURANTNYT: Mormormad med et twist lavet af råvarer, der er produceret max 200 kilometer væk. Det er konceptet for en ny restaurant, som snart åbner på Vesterbro.

Navner er MadMad Mad Bodega, og det er restaurantens ambition er at være byens mest bæredygtige. Der vil være fokus på madspild og på, at råvarerne er produceret så skånsomt som muligt for miljøet. Kortet er strippet for CO2-tunge råvarer som lam og oksekød, men til gengæld er der masser af sæsonens økologiske grønt. Udenfor åbningstiden vil der blive holdt workshops om bæredygtighed og økologi.


 

Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

Copenhagen Cooking: Spis gourmet i kokkenes private hjem

Copenhagen Cooking, der for 10 gang fylder den danske hovedstad med mere end 100 unikke madevents, har netop påbegyndt årets sommerprogram, som kan ses på copenhagencooking.dk. Tag til middag i danske topkokkes private gemakker, deltag i syltetøjsworkshop i et brombærkrat, eller indtag en kongelige middag i Christiansborg Slots festkøkken.


 

Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

Frederikshøj åbner konditori og frokostrestaurant i Grønnegade

I dag åbner holdet bag Frederikshøj deli, konditori og smørrebrødrestaurant på hjørnet af Grønnegade og Åboulevarden i Aarhus. Navnet på det nye sted er F-Høj, og ejerne beskriver konceptet sådan her:

"F-Høj er Restaurant Frederikshøjs nye lillebror. Vores ambition er at kunne tilbyde vores gæster klassisk smørrebrød med et tvist, lækre konditorkager, dejlig kaffe og udvalgte kolde drikkevarer.


 

Essens er åbnet i Frederikshavn

Essens er åbnet i Frederikshavn

I torsdags åbnede Restaurant Essens i Frederikshavn. Køkkenchef er Tonny Kristensen, hvis tidligere restaurant, Snerlen, blev bedømt af White Guide til "Meget højt niveau".


 

White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

White Guide i Sverige lancerer hjemmeside på engelsk

Her til aften lancerer White Guide i Sverige en nye hjemmeside på whiteguide-sweden.com. Sitet er på engelsk og byder både på restaurantnyheder og gratis adgang til anmeldelser af 250 svenske restauranter. Sitet er et første skridt i retningen af den engelsksprogede White Guide Nordic, der udkommer sidst på året. 

Læs White Guide Sveriges pressemeddelelse herunder.
 


 

White Guide lancerer nordisk guide

White Guide lancerer nordisk guide

NORDENS 250 BEDSTE RESTAURANTER SAMLET I ÉN GUIDE. Den 15. december 2014 udkommer den første udgave af White Guide Nordics med anmeldelser af de 250 bedste restauranter i Danmark, inkl. Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island.

Siden 2004 har White Guide været den førende restaurantguide i Sverige, og i 2014 blev guiden lanceret i Danmark. Guiden omfatter flere end 800 restauranter i de to lande og er dermed en vigtig faktor i den fortsatte positive udvikling af den gastronomiske scene i de to kulinarisk dynamiske lande.

Den internationale interesse for nordisk gastronomi er enorm, og der har været et stærkt stigende behov for en omfattende guide til hele spektret af restaurantoplevelser i Norden – ikke kun i hovedstæderne, men også de bedste restauranter i andre større byer og på landet.


 

Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

Konkurrence blandt Aalborgs bedste restauranter

Hos Boldt i Aalborg har ansat den 23-årige Simon Christensen som køkkenchef. Restaurantens nye legende køkken skal bringe Hos Boldt op blandt den nordjyske hovedstads allerbedste spisesteder.


 

Køb White Guide Dagmar Champagne Yvonne Seier Christensen V GASTRO unika White Guide App